Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Agger Tange

Græssende køer på Agger Tange. Foto: Lars Gundersen

Agger Tange strækker sig ud i vandet som en lang finger, der forsøger at nå Thyborøn på Harboøre Tange. Men det lykkes ikke de to tanger at mødes. Derfor er der passage mellem dem, så skibe fra Vesterhavet kan sejle ind i Limfjorden – om omvendt. 
Agger Tange er den allersydligste spids og indgang til Nationalpark Thy, og landskabet på tangen og lige øst for den adskiller sig med laguner og strandenge fra naturtyperne i resten af nationalparken. Til gengæld er klitrækken ud mod havet en direkte forlængelse af de klitter, som du kan følge hele vejen til Hanstholm i den nordlige ende af parken. 
Tangen er kendt viden om på grund af de mange fugle, der yngler og raster her. Blandt andet er området ved tangen vigtig for vandfugle, og Danmark har ved at tiltræde den internationale Ramsarkonvention forpligtet sig til at sikre, at naturværdierne forbliver intakte, blandt andet så levemulighederne for fugle bliver opretholdt og løbende forbedret. Området har desuden ifølge et direktiv fra EU status som fuglebeskyttelsesområde. Derfor er alle vådområder fredede, og der er færdsel forbudt hele året. På strandengene er du velkommen mellem 16. juli og 31. marts – uden for fuglenes yngletid. Men også på dette tidspunkt skal du være varsom og tage hensyn, så fuglelivet ikke bliver forstyrret.

2. Vesterhavet

Vesterhavet. Foto: Lars Gundersen

Det kan næppe lade sig gøre at besøge Agger Tange uden at føle sig draget af havet. Vesterhavet har gennem århundreder brødfødt den lokale befolkning og trukket masser af turister til. Men som betaling har fiskersamfundene givet menneskeliv, og mange fiskerfamiliers historier er præget af kutteres forlis og havets uhyggelige magt. Bølgernes styrke er uforandret, og kun en tåbe frygter ikke havet , siger man. 
Det er også Vesterhavet, der med tusindvis af bølgeslag hver eneste dag – og godt hjulpet på vej af vestenvinden - har blæst bunker af sand ind over land. Så meget sand, at sandfygning i tidernes morgen fordrev både mennesker og dyr, dækkede egnens landbrugsjord og skabte alle de klitter og sanddyner, som i dag er en fryd for øjet og en læ-giver på en blæsende dag.

Læs mere på kyst.dk

3. En særlig kystsikring

Høfde ved Agger Tange. Foto: Lars Gundersen

Havet har til alle tider gnavet sig ind i landet langs Vestkysten. Kystsikring et derfor et begreb, som familier ved havet gennem flere generationer har fået ind med modermælken. For turister og andre besøgende er den form for kystsikring, som bliver brugt ved Agger, et interessant bekendtskab. 
Kystsikring har til formål at forhindre oversvømmelser og hindre havet i at nedbryde kysten, og gennem godt 150 år har man forsøgt sig med forskellige metoder ved Agger. 
De første forsøg skete i midten af 1800-tallet, hvor man opførte kunstige klitter på Harboøre Tange og på Agger Tange. Desværre viste de sig at mangle styrke til at modstå de stormfloder, som ramte tangerne ad flere omgange i de år. Der skulle andre metoder i brug. 
I slutningen af 1800-tallet ændrede man taktik og byggede høfder ud for Thyborøn og ud for Flade Sø. Begge lokaliteter var stærkt truet af det frådende hav. Men også denne gang måtte man se sig trynet af havets kræfter, som efter få år ødelagde de alt for svage høfder. 
Ideen med at bygge høfder holdt man dog fast i. Gennem de næste årtier byggede man flere af slagsen. Først brugte man store sten, siden blev stenene skiftet ud med betonblokke. Og betonen blev en succes. De høfder, som du kan se stadig holder stand langs kysten ved Agger i dag, blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet. 
Mellem 1900 og 1908 byggede man 29 høfder af betonblokke vinkelret på kysten mellem Thyborøn Kanal og Flade Sø. Høfderne rager mellem 220 og 385 m ud i havet – undtaget er Høfde 72, ”Den lange mole”, som er ekstra kraftig og godt 800 m lang. 
Der blev desuden bygget et dige til at beskytte baglandet. 
Det var et kæmpe arbejde, som det såkaldte Vandbygningsvæsen stod for. Vandbygningsvæsenet hyrede en del lokale mænd til arbejdet. De var fattige fiskere og kunne godt bruge den supplerende indtægt. Også Aggers børn fik job på byggeriet. De skulle slå søm i de pæle, som var beregnet til at stå under vand. For at pælene ikke skulle kunne angribes af pæleorm, måtte børnene sørge for, at sømmene sad tæt, hoved ved hoved. Historien fortæller, at de hurtigste børn kunne slå 10.000 søm i om dagen. 
For at kunne transportere de tunge materialer inde fra land og ud til havet anlagde man en kort jernbane, så Vandbygningsvæsenets tog kunne stå for det mest slidsomme arbejde. Nede på stranden stod kraner, som løftede de tonstunge elementer på plads. 
Når du står på diget, kan du se, at Vestkysten ved Agger i dag ligner en guirlande med en lang række halvcirkelformede indhak i kysten bundet sammen af høfder, der stikker ud i havet. 
Høfderne har uden tvivl mindsket erosionen ved Agger. Men det betyder ikke, at al kystsikring kan foregå på samme måde. Derfor bliver der fortsat lavet nye forsøg med at sikre kysten.

Læs mere på kyst.dk

4. Bunkere på stranden

Bunker på stranden. Foto: Lars Gundersen

Som mange andre steder langs den jyske vestkyst er der også på stranden ved Agger 
betonbunkere fra Anden Verdenskrig. Bunkerne var en del af Hitlers Atlantvold fra Norge til Spanien. Du kan besøge dem, kravle op på dem og mange af dem, kan du også komme ind i – på eget ansvar. Husk sko, der kan tåle vand, og en god lommelygte. Vil du gerne studere den danske del af Atlantvolden nærmere, er det en god ide at køre til Hanstholm og besøge Batteri Hanstholm og Museumcenter Hanstholm.

Læs mere på museumscenterhanstholm.dk

5. Flade Sø

Flade Sø. Foto: Lars Gundersen

To store lavvandede søer, Flade Sø og Ørum Sø, ligger lige nord for Agger og er et besøg værd for både naturelskere, fugleinteresserede og motionsentusiaster. Både i Flade Sø og rundt om den er der et stort og varieret plante- og dyreliv. På strandengene vokser flere orkidéarter, blandt andet kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt. En lang række fugle yngler ved søen, blandt andet grågås, gravand, krikand, stor præstekrave, rødben og stor kobbersneppe. Andre fugle ynder at raste her under deres træk syd- eller nord på. Det er blandt andet taffeland, stor og toppet skallesluger, hjejle, storspove og skægmejse. 
Flade Sø var lige som nabosøen Ørum Sø oprindeligt en del af Krik Vig og Hvidbjerg Å-system. Vandet fra Hvidbjerg Å løb naturligt gennem Flade Sø. Gennem de seneste 150 år har området imidlertid været præget af kraftig kulturpåvirkning og er ad flere omgange delvis blevet omlagt af forskellige årsager. Blandt andet forsøgte man i 1868 at tørre søerne ud, så de kunne bruges som enge til hø og græsning. Men efter at have dyrket søbunden nogle år, opgav man projektet. Det var ganske enkelt ikke rentabelt. Vandet løb tilbage i søerne, og Hvidbjerg Å løb igen gennem både Ørum og Flade Sø til det oprindelige udløb i Limfjorden ved Tåbel. 
I 1908 byggede man en sluse under broen i Tåbel, så højvande i Limfjorden ikke oversvømmede engene omkring søerne med brakvand. 50 år senere i 1958 anlagde man som led i en stormflodssikring af den vestlige del af Limfjorden diger øst om Flade Sø, vest om Agger by og på tangerne mod syd, Agger og Harboøre Tanger. Man valgte at lade Hvidbjerg Å løbe uden om Flade Sø og gennem den landkanal, som tidligere var anlagt, og som siden fik navnet Kastet Å. Desuden afskar man en lille del af Flade Sø, som fik navnet Roddenbjerg Sø.

Nyt projekt skal forbedre miljøet

I dag ligger Flade Sø således bag et beskyttende havdige, og de to søer er adskilt af en vej og et sikringsdige. Hvidbjerg Å løber ind i Ørum Sø, men ikke ind i Flade Sø. 
Naturstyrelsen arbejder på et stort vådområde-projekt, som har til formål at genskabe områdets oprindelige udseende og tilstand og at give fisk, fugle og planter bedre vilkår i Flade Sø. Desuden vil man forbedre vandmiljøet i Limfjorden ved populært sagt at lade Flade Sø ’rense’ vandet fra Hvidbjerg Å for kvælstof, inden det løber ind i Limfjorden. 
Planen er at rekonstruere ca. 500 ha, så vandet fra Hvidbjerg Å igen naturligt løber igennem Flade Sø ved blandt andet at anlægge nye ind- og udløb gennem det østlige dige. Planen er også at skabe en forholdsvis stor ø i Flade sø, som skal fordele vandet fra Hvidbjerg Å i søen og dermed sikre, at å-vandet bliver lidt længere tid i søen, så det bliver renset bedre. Man forventer, at den proces kan mindske udledningen af kvælstof i Limfjorden med op mod 80-175 tons årligt. 
Øen i søen vil formentlig også blive attraktiv for områdets mange fugle – for eksempel terner. 
Rambøll har stået for den teknisk-biologiske forundersøgelse.

Rambølls forundersøgelsesrapport

Flade Sø-projektet er et af 18 statslige vådområdeprojekter, som sikrer, at Danmark opfylder sine forpligtelser efter EU's vandrammedirektiv. De 18 områder er valgt, fordi de giver den største forbedring af vandmiljøet for færrest penge. Der er typisk tale om lavtliggende jorder tæt på åerne, eller tidligere afvandede søer, hvor man kan genskabe de naturlige vandstandsforhold. 
Projekterne omfatter ca. 2300 hektar (23 km2) og vil skabe ca. 1800 hektar ny natur.

6. Agger by

Den lille fiskerby Agger ligger med oprejst pande nabo til det brusende Vesterhav. Det er som om, byen med egen nordvestjyske vilje og stædighed har besluttet sig for at blive liggende netop her, selvom blæst, vand og sand gennem århundreder har forsøgt at gøre livet surt for byen og dens indbyggere. 
For selvom Vesterhavet gennem mange hundrede år har været befolkningens ven og levebrød for de mange fiskere, har havet også været fjendtlig og skabt ulykke og sorg i byen. Da havet i 1800-tallet ad flere omgange brød gennem Tangen, besluttede en del af byens fiskere at flytte til mere rolige og beskyttede fiskepladser ved Limfjorden. 
Havet har også ædt af kysten, så kystlinjen ved Agger er rykket flere kilometer mod øst. Det betyder blandt andet, at Vester Agger er taget af havet. Middelalderkirken i Vester Agger lå efterhånden så yderligt, at den i 1838 var tæt på at styrte i havet, og man besluttede at rive kirken ned og flytte noget af inventaret til en helt ny kirke, som blev bygget i Øster Agger.

Læs mere på visitagger.dk

7. Fiskerhuset

I 1802 levede cirka 100 familier i Agger af fiskeri. De boede i små huse, der var bygget af blandt andet strandingstømmer og strandsten og opført, så de kunne modstå den stride vestenvind. Den bærende konstruktion stod typisk inde midt i huset og var omgivet af smalle rum langs ydermuren. Man kaldte de små rum for udskud. Murene var lave og oftest af bindingsværk. Og stråtaget havde enorme flader, som kunne bryde vinden. 
Fiskerhusene var typisk indrettet, så der var plads til enkelte husdyr, en gris, et par får, nogle høns eller måske en ko, i den ene ende, mens familien boede i den anden. 
Et af disse fiskerhuse – Fiskerhuset , et stråtækt gult hus fra 1700-tallet – er bevaret og holder åbent for offentligheden om sommeren, så gæster kan se de lavloftede rum og en udstilling om Agger, om menneskers livsvilkår ved hav og fjord og om den byggestil og -skik, som dengang blev brugt. 
Fiskerhusene blev i 1700-1800-tallet bygget, så de kunne tages ned igen styk for styk og flyttes ind i landet, efterhånden som havet åd af kysten. Fiskerhuset er et af dem, der er blevet flyttet flere gange. I en skabslåge i køkkenet er skåret årstallet 1749, og derfor regner man med, at det var året, hvor huset oprindeligt blev bygget i Vester Agger. Siden er huset flyttet flere gange, og man mener, at det fik sin nuværende placering vest for kirken i 1850’erne. 
Thisted Museum står for udstillingerne i det fredede hus. 
Et andet fiskerhus fra Agger er flyttet til Frilandsmuseet ved København.

8. De Sorte Huse

Tæt på p-pladsen ved havet ligger ’De Sorte Huse’, som blev bygget omkring år 1900, da man begyndte at arbejde med den type kystsikring, som stadig findes ved Agger – og stadig vedligeholdes og udbygges. Det var Vandbygningsvæsenet, som stod for det store arbejde. Væsenet havde brug for værksteder til arbejdet, og både i Thyborøn og i Agger byggede man klynger af træhuse til formålet. 
Nogle af disse karakteristiske huse kan du stadig se. De "Sorte Huse", som oprindeligt var røde men nu er malet sorte, er sat flot i stand. Et af husene er åbnet for offentligheden og rummer blandt andet en udstilling om kystsikringen i Agger.

9. Nabestenen

I 1657 forsøgte gæve Aggerboere at standse de svenske tropper, som den svenske konge Karl Gustav havde beordret op over Agger Tange mod Nordjylland. På tangens smalleste sted blev de mødt af en stor gruppe Aggerboere, som gik til angreb på svensken. Kampen blev kæmpet ved den lille fiskerby Nabe, og derfor har kampen siden fået navnet Slaget ved Nabe. Bondehæren kunne imidlertid ikke tryne svensken, og det endte med, at cirka 250 Aggerboere blev hugget ned. Men selvom Aggerboerne måtte give op, er der rejst en mindesten til ære for de lokale mænd.

10. Agger Kirke

Agger Kirke. Foto: Bococo, Wiki Commons

Agger Kirke blev bygget i 1838, seks år efter at man måtte opgive den gamle middelalderkirke i Vester Agger, fordi den var tæt på at styrte i havet. Man rev den gamle kirke ned og bragte forsigtigt noget af inventaret, blandt andet kirkeklokken fra 1790, hen til den nye kirke, hvor det fik plads og fornyet opmærksomhed. Den nye hvidkalkede kirke har ikke noget kirketårn, så klokken hænger over våbenhuset i vestgavlen.

Læs mere på agger-kirke.dk

11. Klitter

Ved Høfde. Foto: Lars Gundersen

Klitterne langs Vesterhavet er en helt særlig naturtype, som tiltrækker danskere fra hele landet, og som også er en magnet på feriegæster fra det øvrige Europa. Få steder på kloden kan man opleve forholdsvis frit at nyde rundt i den slags natur. Men klitlandskaberne er sårbare, og derfor er det vigtigt at træde varsomt og holde sig til stierne. 
De vestjyske klitter er opstået ved en kombination af menneskers brug af områderne og af naturens hærgen. Mennesker har udpint landbrugsarealerne, og hav og vind har gennem årtusinder heller ikke just beskyttet landskabet. Når hav og vind blæser sandet ind over land, og sandet støder på forhindringer, bliver klitterne dannet. Men da hav og vind også ødelægger klitterne igen, vil de være under stadig forandring. Derfor har det altid været vanskeligt at bo i disse vestjyske klitområder. 
Klitbefolkningen var i tidligere tider fattige mennesker. Mange områder langs kysten blev lagt øde, fordi sandflugten tvang folk fra hus og hjem. I 1800-tallet begyndte den danske stat at tilplante områder med blandt andet bjergfyr for at holde på sandet, så klitbefolkningen kunne leve roligt og i sikkerhed. Nogle klitplantager blev desuden skabt med træproduktion og lokal beskæftigelse for øje. 
Men mange steder har vi stadig mulighed for at nyde klitterne, som Vestkysten er så kendt for. Efter naturbeskyttelsesloven er klitter fredet og derfor er der regler for, hvordan man skal færdes i klitterne:

Det må du gerne:

• Du må gå til fods i alle klitområder, men hold dig til stierne og undlad at kravle og rutsje rundt på de stejle skrænter.

Det må du ikke:

• Det er forbudt at ødelægge planterne i klitten, sådan som man nemt kommer til, hvis man rutsjer, graver, camperer eller laver mad på grill eller bål. 
• Du må ikke lade din hund løbe løs, du må ikke cykle og ride i klitten, og du må ikke efterlade affald.

12. Færgen

Aggersund Færgen. Foto: Lars Gundersen

’Kanalen’ hedder den færge, der sejler fra Agger til Thyborøn. Overfarten er del af en mængde mindre og større færgeruter, som forbinder strækningen fra Holland til Stavanger i Norge. Samlet kaldes de mange færgeoverfarter "Den Grønne Kystvej". Stumpen fra Thyborøn til Agger er imidlertid ikke så lang. Kun ti minutter tager sejlturen.

Læs mere på thyboronagger.dk


Mere om Agger Tange og Flade Sø:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk