Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Almindingen

Forår

Det er ikke altid, at vinteren slipper sit tag i Almindingen, bare fordi kalenderen siger 1. marts. Både fordi foråret kommer lidt senere til Bornholm end til det øvrige land, og fordi Almindingen er lidt koldere end den øvrige ø. Så marts er ofte kold i skoven.

Men man mærker grøden; de første musvitter filer, bogfinkerne synger, og under isen lyder springfrøen som en fiskekutter.

Så begynder trækfuglene at komme hjem. Grågæssene bygger rede, tranerne danser og trompeterer, rørdrummen pauker i sivene ved Bastemose og råbukkene fejer den døde hud af de nye opsatser, der har vokset sig store, siden de gamle blev fældet i efteråret.

I april vågner hugormene op efter vintersøvnen, og snart er der anemoner og lærkesporer i skovbunden. Mange fugle ligger på æg, og nogle, som grågåsen, har allerede unger. Så springer bøgen ud, og pludselig er det maj.

Forår

Bregnerne ruller deres skud ud, kirsebærrene blomstrer og snart efter slåen. De første guldsmede, de blå libeller, kommer ud af deres pubber, rådyrene sætter deres lam, og liljekonvallerne blomstrer i egeskoven.

Sommer

Ved Bastemose blomstrer først maj-gøgeurt og siden tyndbladet gøgeurt og ægbladet fliglæbe. Musvittens unger forlader rederne. Ved Sct. Hans blomstrer hylden, og fuglesangen er på sit højeste. Skumringen genlyder af nattergalesang, og flagermusene jager over Udkæret.

Sommer

Hvis vejret er varmt begynder sommerfuglene at komme og ses i skovens lysninger. Og hvis det både er varmt og har regnet, kommer de første kantareller.

Rådyrene parrer sig i sommerens løb, men de har forsinket drægtighed, så de befrugtede æg først begynder at udvikle sig ved nytårstid.

Digitalis blomstrer i lysningerne og solsorten får sit andet kuld. Skovhindbær og skovjordbær er modne, ligesom liljekonvallens giftige røde bær.

Hugormen føder sine levende unger. Snart er blåbærrene også modne og lidt senere brombærrene. Sensommeren er højsæson for insekter. Om morgenen ses dugdråber fanget i korsedderkoppernes spind.

Flokke af vadefugle på træk fra det høje nord har længe gjort ophold i deres træk for at fouragere i Udkæret. Men i august begynder de første lokale svaler også at trække sydpå. De, der bliver tilbage, tilbringer nætterne sammen i rørskove, og når solen går ned, ses svaler i tusindvis gå til fælles overnatning i Bastemose. Ynglesæsonen er uigenkaldeligt forbi, husmusene begynder at søge inden døre og sommeren går på hæld.

Efterår

På Bornholm kommer efteråret, lige som foråret, lidt senere end i det øvrige land, og desuden holder både klippe og hav længe på varmen. Så man kan ofte opleve sommertemperaturer langt ind i september.

I sensommeren bugner skoven og dens lysninger af mad: Bær og frugter er modne, der er stadig mange insekter og edderkopper, foruden dyreunger af alle slags. Mange fugle trækker væk nu. De æder sig fede i frø, bær og insekter inden den lange rejse. Eller de æder mus, som mange af de rovfugle, der passerer netop nu på deres vintertræk. I Svinemose og de andre vådområder ses også mange svømmefugle på gennemtræk.

Andre dyr som pindsvin og flagermus forbereder sig til vinterdvalen. Også de har brug for at polstre sig, så de har travlt med at fange de sidste af sommerens insekter.

Efterår

På samme måde har rådyrene brug for at opbygge en fedtreserve i løbet af efteråret. Samtidig skifter den røde sommerpels til en varmere gråbrun vinterpels.

Ved efterårsjævndøgn er dag og nat lige lange. Hyldebærrene er modne og hasselnødderne på vej. Snart passerer i tusindvis af traner i trompeterende flokke over Bornholm. Nogle af dem slår sig ned en tid for at æde. De traner, der har ynglet i Almindingens mange skovmoser er også trukket mod syd.

Når temperaturen falder, og dagen svinder, taber træerne deres blade. Det giver lys til mosserne, der nu ses tætte og grønne i skovbunden. Vedbend blomstrer. Det er højsæson for svampe.

Snog og hugorm går i dvale, råbukken kaster sin opsats. De sidste svaler forlader landet.

Vinter

Vinteren er en stille tid: Træerne er nøgne og de fleste urter visnet væk. Mange dyr sover, andre har forladt landet, og nogle, som det gælder for mange insekter, døde da vinteren kom. Men da havde de lagt æg, så den næste generation var sikret.

Tilgengæld er der kommet gæster nordfra: Ved Udkæret ses ikke sjældent spændende trækgæster som havørn og rød glente.

Nogle år kommer kvækerfinker på besøg i store tal. Det kaldes invasioner. De opstår når fuglenes fødeforsyning slår fejl oppe nordpå, hvor de kommer fra. Så trækker de mod syd for at lede efter føde. Kvækerfinker æder helst bog, altså bøgens frugt, og når der ikke er mere af deres foretrukne mad tilbage i skoven, flyver de videre mod syd.

Hvis der er sne, skraber rådyrene i sneen for at lede efter olden. Efterhånden ses dyrene dog mere og mere på de vintergrønne marker i og omkring skoven. Men hvis det virkelig strenges, får dyrene hjælp af skovarbejderne, der tilrettelægger deres træfældninger, så rådyrene får kosttilskyd i form af friske skud fra aske- og egegrene.

Vinter

Kyndelmisse i starten af februar er den koldeste tid på året. I strenge vintre dør mange rådyr af sult og kulde. Det gælder også fugle, især de små. Men det er naturens orden, og det er som regel de gamle og svage individer, der går til. Det gør til gengæld, at den nye generation i foråret får bedre plads og nemmere adgang til føde.

Men allerede i den kolde februar dukker de første forårstegn op: Harerne begynder deres parringsspil, og ravnen lægger æg. Der kommer rakler på hasselbuskene og snart også de første grønne skud af brændenælde og ramsløg.