Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Almindingen

Dyr

Fuglene

Almindingen er rig på alle de almindelige skovfugle som for eksempel bogfinker, solsorte og sangere. Desuden yngler ravn og flere arter rovfugle blandt andet duehøg. Andre som fiske- og havørn optræder som vintergæster. Ved moserne yngler grågås, trane, rørdrum og mange flere. De bedste fuglelokaliteter er Bastemose og Udkæret

Vådområdernes dyreliv

I forbindelse med moser og søer findes flere arter padder og krybdyr som hugorm, snog og stor vandsalamander, lige som flere af moserne indeholder lægeigler. Også mange insekter lever ved vandet, som for eksempel den blå pragtvandnymfe, der det meste af sommeren ses i stort antal over Læsåen. Eller den sjældne grøn mosaikguldsmed, som lægger sine æg på vandplanten krebseklo, der vokser i Bastemose, Græssøen og Borgesø. I vandet i Bastemose og enkelte andre moser lever den ligeledes sjældne bred vandkalv.

Sommerfuglene

Sommerfuglene kan man se i skovens lysninger, helt fra de første citronsommerfugle er på vingerne i det tidlige forår. Hen over sommeren følger de fleste af de kendte arter som nældens takvinge, admiral, kejserkåbe og dagpåfugleøje. Af de mere sjældne arter findes skovperlemor- og engperlemorsommerfugle, som ses fra juni til starten af september, og måske også enghvidvingen, men kun måske, for selv om den før i tiden havde en af sine største bestande i Almindingen, er den ikke set siden 2004.

Rovdyrenes fravær - en fordel for fugle og rådyr

Raadyr

Dyrelivet i Almindingen er også præget af det, der ikke er der: Bornholm mangler de almindelige danske rovpattedyr. Mårdyrene forsvandt af ukendte årsager for mange hundrede eller tusind år siden. Og ræven uddøde under en skab-epidemi i 1980erne. Fordi Bornholm er en ø, kan nye dyr kun sjældent indvandre af sig selv. Så i dag er det største oprindelige ”rovpattedyr” det insektædende pindsvin! I Almindingen findes dog også forvildede tamkatte samt undslupne mink fra pelsfarme.

Fraværet af rovdyr sætter sit præg på det øvrige dyreliv: Jordrugende fugle som traner, gæs og andefugle trives uden de naturlige fjender, og bestanden af rådyr er den tætteste i Danmark.

Skovflåten

Med den tætte bestand af rådyr følger også en tæt bestand af skovflåt. Flåten kaldes ofte for Danmarks farligste dyr, fordi den kan overføre alvorlig sygdom til mennesker.

Skovflåter er mider og hører til spindlerne, ligesom edderkopper. De lever af blod fra eksempelvis rådyr. Når flåten skal æde, kravler den op i det høje græs, hvor den venter på et værtsdyr, den kan hægte sig på. I skoven er det ofte et rådyr, men det kan også være hunde og katte - eller mennesker.

Når skovflåten suger blod fra mennesker, kan den overføre borreliabakterier, der kan give borreliose, som kan medføre lammelser og nervebetændelse. Flåtens bid kan også overføre en TBE-virus, der kan give hjernehindebetændelse. Det er altså ikke for sjov, at flåten kaldes Danmarks farligste dyr.

Heldigvis bliver man sjældent syg, især ikke hvis man fjerner skovflåten inden for det første døgn. Derfor er det en god ide at kontrollere for flåt, når man har været i skoven, især hvis man har været uden for stierne.

Desuden kan man vælge at lade sig vaccinere mod TBE.

Lær mere om Skovflåten og forholdsregler

Dådyr og bison

I mange år var rådyret det største vilde dyr på Bornholm. Men i de senere år er der opstået en lille bestand af dådyr. Den stammer fra dyr, der er undsluppet fra farme. De lever i småflokke spredt over øen. En frivillig ”fredning” med meget begrænset jagt på dådyrene sikrer, at bestanden udvikles på Bornholm og dermed også i Almindingen.

I dag er det største dyr i skoven den europæiske bison, der lever under hegn i området omkring Svinemose. 
De første syv dyr blev hentet fra Polen og udsat i 2012 og allerede året efter kom den første kalv til verden.

Læs mere om Bisonprojektet

Flagermus

Der findes flere arter flagermus i Almindingen, blandt andet skægflagermusen, der i Danmark kun findes på Bornholm, hvor den til gengæld er almindelig, og Bechsteins flagermus, der er så sjælden, at den anses for truet. Den lever kun ganske få steder i Europa, et af dem er den gamle egeskov ved Ekkodalen.

Planter

Den gamle højlyng, naturskov og skovdrift

Almindingen er fra naturens side et skovområde, og har mere eller mindre været skov siden engang efter den sidste istid. Men da skovrider Hans Rømer startede gentilplantningen af Almindingen i begyndelsen af 1800-tallet, var skoven skrumpet ind til bare cirka 165 hektar i området omkring Christianshøj. Der voksede eg, formentlig vintereg, samt avnbøg, der trods navnet hører til hasselfamilien.

Resten af ”skoven” bestod af hedelyng og ene, det der blev kaldt højlyng. Højlyngen var resultatet af mange hundrede års træfældning til brænde og tømmer, og af at bønderne brugte området til sommergræsning for husdyrene. Enebærskoven er et stykke af den gamle højlyng, som er bevaret.

Genplantningen foregik efter tysk forbillede. Metoden hed ”ordnet skovbrug”, og ideen var at indrette skoven i mindre områder med ensaldrende træer af samme art. Det gjorde skovdriften mere rationel, da hele områder kunne fældes på en gang fra en ende af, i stedet for den gammeldags plukhugst, hvor skovejeren vurderede, hvornår han skulle fælde det enkelte træ, i det virvar af gamle, unge og midt-i-mellem træer af forskellig art, som en naturskov består af.

Den ordnede skov har været idealet i Almindingen og i Danmarks skovdrift generelt helt op til årtusindskiftet, hvor fokus i statens skove begyndte at ændre sig fra kommerciel træproduktion til en mere naturnær skovdrift.

Ud over Enebærskoven og området omkring Christianshøj, som er rester af henholdsvis højlyng og den oprindelige naturskov, stammer de ældste skovstykker helt tilbage fra Hans Rømers tid. Det er blandt andet vinteregene på Ekkodalsklippen og bøgeskoven ved Koldekilde.

Rømer og hans efterfølgere plantede foruden eg og bøg også birk, røn, hassel og forskellige nåletræer. Op igennem det 20. århundrede har nåletræer været det mest anvendte skovtræ, og Almindingen har derfor store arealer med rødgran. Men rødgran er ikke hjemmehørende i den danske natur, og har stort set ingen værdi som levested for insekter, fugle og svampe. Egen derimod, har over 1000 arter knyttet til sig.

Efterhånden som rødgranerne fældes, vil områderne overvejende blive overladt til selvforyngelse og naturnær skovdrift, ligesom plukhugsten vil blive genindført. Det vil med tiden skabe en langt mere naturlig og naturrig skov.

Læs mere om Naturnær skovdrift her

HvidAnemonePlanter i skovbunden

Af skovbundens karakterplanter kan nævnes stor fladstjerne, hvid anemone, liljekonvaller og forskellige bregner. Man finder også de mere sjældne almindelig ulvefod og femradet ulvefod.

Bastemoses sjældne planter

Omkring Bastemose, hvor vandfladen domineres af tagrør, trådstar, krebseklo og hvide åkander, findes flere mere eller mindre sjældne arter. Eksempelvis orkidearterne maj-gøgeurt, tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe, foruden den kødædende plante almindelig vibefedt og den meget sjældne mose-vintergrøn.

Bastemose

Spiselige planter

Der findes mange spiselige planter i Almindingen. Nemme at finde og genkende er for eksempel blåbær, skovhindbær og skovjordbær samt hassel, skovsyre og ramsløg.