Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Ekkodalen

Ekkodalen er en del af Bornholms længste sprækkedal, der løber fra Saltuna i øst og 12 kilometer gennem landet ind til Vallensgårds Mose. Men faktisk er den endnu længere, for den kan måles under jorden helt til Arnager i vest. Den løber altså hele vejen tværs over øen.
Ekkodalen er op til 70 meter bred og afgrænses mod nordvest af op til 20 meter høje lodrette klippevægge, kaldet styrtebakkerne. På styrtebakkerne vokser en over 200 år gammel fredet skov af især vintereg. I bunden af Ekkodalen løber Læsåen gennem engen med det gamle navn Eskeviske. Engen afgræsses af kreaturer, for at holde træer og krat nede, så besøgende kan nyde de spektakulære klippepartier.

Ekkodalen er nok mest kendt for sit ekko, der opstår når lyd kastes tilbage fra de stejle klippevægge.

 

Det bedste sted at opleve Ekkodalens ekko er ved H.C. Ørsteds kilde, der ligger et lille stykke til venstre ad stien fra parkeringspladsen ved det gamle traktørsted Ekkodalshuset, hvor du også finder Cafe Genlyd.

 

2. H.C. Ørsteds kilde

H.C. Ørsteds kilde er en naturlig kilde, der er stensat af Almindingens skaber, Hans Rømer, til minde om den berømte fysiker H.C. Ørsted, som besøgte Bornholm i 1818. Vandet holder en temperatur på cirka 7-9 grader året rundt. Det er rent og kan drikkes.

3. Fuglsangsrenden

Fuglsangsrenden er en sti op ad Ekkodalens klippeside, skabt af afløbsvand, der siden istiden har slidt og eroderet klippen, så stedet i dag fremstår som en naturlig passage, dog hjulpet på vej af trappetrin flere steder. På klippen for foden af stien findes et mindesmærke for en sønderjydsk spejder, Johannes V. Andersen, der mistede livet ved et fald i 1947. Lidt højere oppe er skovrider Hans Rømer erindret, det var ham, der genskabte Almindingen i årene 1800-1836. Rømer mindes med et digt af Vilhelm Bergsøe hugget ind i klippesiden. Det lyder:

Vildtet skabte han hjem og mennesket skygge
Tusinde sangfugle nu i hans højsale bygge
Døde natur, af ham fik du livet tilbage.
Hvo som af død skaber liv, kan døden ej tage.

Læs mere om Hans Rømer her

4. Dronningestenen og Loklippen

4

To fine udsigtspunkter med udsigt over Vallensgårdsmose og Sydbornholm. Ved Loklippen findes bord og bænke.

5. Rytterknægten og kongemindet

5

Med sine 162 meter over havets overflade er Rytterknægten Bornholms højeste punkt. I 1856 blev Rytterknægten forsynet med et udkigstårn af sten, til minde om Kong Frederik den 7. og Grevinde Danners besøg fem år tidligere. Mindesmærket blev betalt af penge indsamlet hos befolkningen. Kongen og Grevinden deltog også i indvielsen af tårnet, der fik navnet Kongemindet.

Efterhånden voksede skoven op over Kongemindet og udsigten forsvandt. Så i 1899 kom der endnu et tårn ovenpå, denne gang af stål. Tilsammen måler de to tårne 22 meter, så står man på toppen, befinder man sig 184 meter over havets overflade og kan i klart vejr se både det meste af Bornholm og Ertholmene og Skåne.

Stentårnet er tegnet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll, hvis hovedværk er Thorvaldsens Museum i København. Ståltårnet er tegnet af hans søn Thorvald Bindesbøll.

6. Gamleborg

Gamleborg i Almindingen er kongemagtens ældste borg på Bornholm, og den ældste stenbygning vi kender på øen. Den er placeret på en svært tilgængelig klippeknude på kanten af Ekkodalen. Borgplateauet er omkranset af kraftige jordvolde, og omkring år 1100 blev borgen yderligere forstærket med en massiv granitstensmur. De ældste fund, der kan forbindes med borgen, stammer fra 900-årene, altså fra Gorm den Gamle og Harald Blåtands tid. Fund af mange forskellige typer genstande tyder på, at borgen i 1000-1100-tallet har indeholdt en fast garnison.
Vi ved fra skriftlige kilder, at Bornholm i 890 havde sin egen konge, og at øen på Harald Blåtands tid (940-986) var underlagt den danske kongemagt. Om det er den bornholmske konge, den danske konge eller en helt tredje, der opførte Gamleborg, ved vi derimod ikke.
Midt i 1100-tallet blev Gamleborg opgivet, formentlig til fordel for Lilleborg, der ligger placeret ca. 700 m længere mod nordvest.

Læs mere om borgene her

7. Rømerminde

Mindesmærke for skovrider Hans Rømer, der genskabte Almindingen i årene 1800-1836. Stengærdet er opført af Rømer selv og var rammen om hans første planteskole grundlagt i 1803. Det hvide hus overfor er også opført af Rømer og tjente som redskabshus og til opbevaring af frø og olden. Huset er bygget af kampesten fra Lilleborg.

Hans Rømer var ikke nogen populær mand på Bornholm, da han begyndte sit virke. Bønderne var utilfredse med Rømers stengærder, der satte en stopper for den fælles brugsret, der havde været sædvane siden middelalderen. Det betød, at bønderne ikke længere kunne sætte deres heste og køer på sommergræs eller lade deres svin æde agern og bog om efteråret.

Men med tiden blev bornholmerne glade for skoven, og i 1893 rejste ”en taknemmelig efterslægt” en obelisk i granit smykket med Rømers billede udført i bronze. Obelisken står i hans gamle planteskole. På indskriften står:

Hans Rømer Skovrider i Almindingen 1800-1836
En taknemmelig Efterslægt rejste dette Minde 1893
Med Dygtighed og stor Udholdenhed forenede han den varmeste Kjærlighed til den Virksomhed, han var kaldet til, og skabte derved denne herlige Skov .

Læs mere om Hans Rømer her

8. Hallebakken

Strækningen mellem Rømersminde og Christianshøj hedder Hallebakken. Området var en del af de kun 165 hektar skov, der var tilbage, da skovrider Hans Rømer trådte til i år 1800. Skoven bestod dengang af dels skovkrat med avnbøge og dels lavstammet knudret egeskov. Hallebakken er altså, sammen med Jomfrubjerget og området omkring Christianshøj det ældste skov i Almindingen.

9. Christianshøj

9

Christianshøj bærer sit navn til minde om en kongelig begivenhed, nemlig da Prins Christian Frederik, den senere Christian den 8, i 1824 besøgte Bornholm. I den anledning blev der inviteret til folkefest i skoven. Det var en stor begivenhed, for Bornholm havde ikke haft kongeligt besøg siden 1686, hvor Christian den 5. indviede den nyanlagte fæstning på Christiansø.

Efter sigende kom halvdelen af øens beboere, 10.000 mennesker, til festen.

Skovrider Hans Rømer havde til lejligheden opført en træpavillion. Den blev senere erstattet med et grundmuret skovhus, der i dag er en del af Christianshøjkroen.

Året efter festen opførtes et mindesmærke, Prinsestøtten, for begivenheden, og området skiftede navn til Christianshøj.

De mange store egetræer, der står på Christianshøj, er de ældste træer i Almindingen. Da et af dem i 2009 af sikkerhedsmæssige årsager måtte fældes, viste årringene, at træet var over 400 år gammelt.

10. Jomfrubjerget

10

Jomfrubjerget er et af Almindingens højeste punkter og ligger lige midt på Bornholm. Det er et yndet udflugtsmål med både aftensol og smuk udsigt over Åremyr, som man kan nyde fra de opstillede bænke og borde, mens man rister sit snobrød over ilden i bålstedet.

I 1891, da turismen for alvor var ved at slå igennem på Bornholm, blev der bygget et fornemt sommerhotel på det flade plateau på toppen af bakken. Det brændte ned i 1974.

På Jomfrubjerget, i området omkring Christianshøj og på Hallebakken vokser de eneste rester af oprindelig skov i Almindingen.

11. Lilleborg

Lilleborg hører til blandt de ældste kongelige middelalderborge i Danmark. Den er sandsynligvis opført af den danske konge Svend Grathe omkring 1150.

De skriftlige kilder fortæller intet om Lilleborg på den tid, men fund fra stedet viser, at borgen har virket som militært anlæg, administrativt center og bolig for kongens foged med familie og tjenestefolk. Et forholdsvis stort antal nøgler og låsedele antyder, at borgen har rummet mange værdier, som har været låst nede i kister eller lukket inde bag borgens porte. En del af værdierne kunne meget vel være opkrævede skatter.

Da borgen blev anlagt på toppen af den 16 meter høje klippeknude var den omgivet af vand til alle sider. Den blev opført som en ringborg, det vil sige med en ringmur omkring borgpladsen, hvor der var forskellige bygninger til beboelse og arbejde. Uden for ringmuren lå en ladegård, som det hed; en avlsgård, hvor husdyrene boede og landbrugsredskaber og produkter blev opbevaret.

Lilleborg blev ødelagt og brændt ned i 1259 af ærkebispen af Lund.

12. Rokkestenen

12

Rokkestenen er en stor vandreblok efterladt af isen for cirka 10.000 år siden. Den hviler efter sagnet på en diamant, og det skulle være derfor, den kan rokke. Den anden store vandreblok Munken på Rokkestensvejen, kan ikke rokke. I området omkring Rokkestenen findes flere smukke skovsøer, blandt andet det klarvandede Kohullet og Puggekullekær. Puggen i Puggekullekær er oprindeligt formentlig en puge, der betyder trold på Bornholmsk. Kulle er en bakke eller en flad klippe. Puggekullekær betyder altså sådan noget som ”kæret ved troldebakken”.

13. Arboretet

Segen Arboret er en forstbotanisk have, en samling af træer, i dette tilfælde over 100 forskellige arter. Arboretet blev grundlagt i 1930erne af Skovfoged Valdemar Sejer. Hans ide var at lave en samling af træer og buske, der voksede på den 55. breddegrad, som er den breddegrad Bornholm ligger på. Samtidig var buskene og træerne usædvanlige på Bornholm. Efter Sejers tid fik Arboretet lov at forfalde, men i 1980erne blev det renoveret og udvidet med træer fra fortrinsvis Nordamerika og Asien. De nordamerikanske blev plantet i havens nordre del, og de asiatiske, især japanske og koreanske, blev plantet den sydlige. I dag er der opsat plancher, der beskriver udvalgte træer.

Der er tre afmærkede ruter i arboretet: Den røde rute går gennem den oprindelige lille del af Arboretet. Her kan man fornemme Skovfoged Sejers oprindelige ide, selv om de fleste af de dengang usædvanlige træer og buske i dag kan købes på den lokale planteskole. Blå rute går gennem hele Arboretet og kan tilbagelægges på et kvarters tid.

14. Orkanskoven

Orkanskoven_Almindingen_22-2-2015_2_foto Michael Stoltze.JPG

Den 17-18. oktober 1967 ramte en kraftig storm Bornholm. Den nåede fuld orkanstyrke og forårsagede massive skader. I Almindingen væltede over 20.000 træer i alt næsten 90.000 kubikmeter ved. Meget af det var bøg, fordi bøgene på det tidspunkt af året endnu ikke havde smidt sine blade, og derfor var lette ofre for vinden.

Det meste blev fjernet fra skovbunden og skåret op. Men i dette lille stykke på 3½ hektar i Almindingen fik de væltede bøge lov at blive liggende som et forsøg.

Selv om bøgene har ligget ned siden da, er de fleste stadig levende. De har sat nye stammer, så de liggende træer ligner både med mange master. Mange af de levende, faldne træer har stammer, der formulder meget langsomt ovenfra. De ligner lange, smalle kanoer. Da træerne blev revet op med rode af orkanen, ses der overalt i skoven store rodkager med jord og sten og tilhørende lavninger. Mellem de store bøge, hvoraf kun enkelte stadig står, er der siden 1967 vokset masser af birk op. Der er også lidt pil, el, ask og kirsebær.

Læs mere om Orkanskoven

15. Røsegravfelt

Røsegravfeltet består af to større stenhøje og omkring 60 mindre røser samt nogle bautasten. Røserne stammer fra slutningen af bronzealderen og begyndelsen af jernalderen (700-200 før vores tidsregning). Undersøgelser foretaget i 1880 viste at gravene var fattige og kun bestod af benrester og potteskår.

Røser er, forenklet sagt, bunker af sten og har i forbindelse med begravelser fungeret som små gravhøje.

Andre røser er bare samlinger af marksten, opstået når oldtidens bønder ryddede jorden og gjorde den klar til landbrug. Sådanne røser kaldes rydningsrøser. I Danmark findes røser især på Bornholm. Feltet her er Bornholms bedst bevarede.

16. Udkæret

16

Udkæret lige syd for Almindingen er en af Bornholms fineste fuglelokaliteter. I træktiden forår og efterår er Udkæret raste-og fourageringsplads for mange ande- og vadefugle. Om vinteren er det et godt sted at opleve rovfugle. Både trækkende hav- og fiskeørne er hyppige gæster sammen med lokale fugle som rørhøg og vandrefalk.
Udkæret er et gammelt vådområde, der i sin tid blev drænet og indvundet til landbrug. Men omkring årtusindskiftet blev drænene stoppet og vandet fik lov til at indtage sin gamle plads.

På lune majaftener genlyder udkæret af hundredevis af kvækkende løvfrøer og i april og september ses store forekomster af flagermus i skumringen.
Der er et fugletårn med udsigt over Udkæret, som man finder via indkørslen til den private teltplads Gulbakkehave.

17. Koldekilde

Koldekilde er et naturligt kildevæld. Vandet er altid omkring 7-9 grader varmt, det er rent og kan drikkes. Koldekilde er en af øens gamle helligkilder. Før i tiden samledes folk ved kilden til Sct. Hans for at drikke af vandet, der i gamle beskrivelser kaldes ”særdeles sødt og rent”. Ifølge folketroen havde helligkilder helbredende virkninger og særligt til midsommer. Troen på helligkilder kan flere steder spores helt tilbage til hedensk tid, men hvor længe Koldekilde har været hellig, ved vi ikke.

Tilgengæld ved vi, at den var længe i brug: så sent som i 1815 blev Koldekilde ved midsommertid dækket med en løvhytte af friske grønne grene. En beretning fra dengang fortæller, at mange mennesker var samlede omkring kilden. Nogle spadserede i skoven, andre havde lejret sig om deres madkurve. Atter andre lyttede til fløjtemusik, mens en del tog ophold ved de vogne, der solgte brændevin.

Fra midt 1850erne afholdt den nystiftede Bornholms Landøkonomiske Forening dyrskue i området omkring kilden, men med tiden blev pladsen for trang, og dyrskuet flyttede til Hareløkkerne.

18. Rømersdal

18

Rømersdal er navnet på den over 200 år gamle skovridergård der ligger i Ekkodalen. Gården er bygget af skovrider Hans Rømer, der også opkaldte den efter sig selv.
Rømer købte ejendommen i 1803. Dengang var det en lerklinet stråtægt hytte med forskellige tilbygninger og bar navnet Eskeviske, opkaldt efter engstrækningen i bunden af Ekkodalen. Rømer rev bygningerne ned en ad gangen og byggede nyt i stedet.
I dag er Rømersdal hjemsted for øens statsskovrider og administrationen for Naturstyrelsen på Bornholm.

19. Christianshøj Trinbræt

19

I T-krydset, hvor Almindingsvej møder Segenvej, ligger Christianshøj Trinbræt, som et minde om dengang, der kørte tog på Bornholm. Den røde træbygning er tegnet af arkitekterne Kay Fisker og Aage Rafn.
Skovtursbanen, som den først hed, mellem Åkirkeby og Ekkodalen blev åbnet i 1901, året efter den første bornholmske jernbane mellem Rønne og Nexø var taget i brug. Skovtursbanen var åben i sommerperioden med fem daglige afgange. I 1916 blev jernbanestrækningen ført videre og fik endestation i Gudhjem. Herefter kørte toget hele året.
Banen blev nedlagt i 1952, og i 1968 var det også slut med Rønne-Nexø banen.
Christianshøj Trinbrættet fik lov at blive stående og rummer i dag en lille udstilling om togdrift og Almindingen.

20. Hareløkkerne

Hareløkkerne er navnet på de jordlodder, der engang har tilhørt en skovfoged ved navn Hare. I midten af 1800-tallet blev en del af området til dyrskueplads og var det frem til 2012, hvor det sidste dyrskue blev afholdt.
I 1960 kom en travbane til. Der var over 10.000 gæster til det første løb, og travsporten er stadig populær på Bornholm. Der køres travløb fra april til oktober.

Overfor travbanen finder man Almindingens friløbshegning til hunde samt en naturlegeplads.

21. Naturlegeplads

Naturlegepladsen i Hareløkkerne er for børn fra kravlealderen og opefter. De små kan lege i en ”kravlegård” med flisbund og et mudderkøkken. Til de lidt større er der balancebane og klatrestativet ”Lindormen”. Dertil findes et musikområde, åben plæne, gynger, og to bål- og picnic områder: Båltipien og bålhytten.
Bag legepladsen ligger Musestien, en sti med udskårne træfigurer, som er egnet for børn fra 3 år og opefter ifølge med voksne. Ved hjælp af en smartphone kan kman høre historien om Muse-Mark og følge ham gennem stien. 

Find links til musestiens fortællinger på Udinaturen

Stiens installationer kan også opleves og leges med uden en smartphone.

22. Bastemose

Bastemose er Almindingens største mose. Det er også den mest artrige, både hvad angår fugle, planter og insekter. Naturen i Bastemose kan opleves fra et fugletårn og fra en gangbro over mosens vand.

Fra fugletårnet kan man opleve et væld af fugle, blandt andet trane, rørhøg, grågæs og gråænder. Man kan også være heldig at se fiskeørn og havørn som jævnligt ses ved mosen.

Læs mere om fuglene i Bastemose.

Fra gangbroen kan du komme rigtig tæt på søens plante- og dyreliv. Svanerne fouragerer tit med deres grå ællinger tæt på broen, og man kan opleve lærkefalke og aftenfalke jage guldsmede i luften i maj-juni og høre rørdrummens dybe, hule kald fra rørskoven. Tæt på broen er der fine bevoksninger af nøkkeroser, krebseklo, dyndpadderok og den smukke bukkeblad, der har store blomsterstande i hvid og rød i maj. Broen er et af de bedste steder i Danmark at se på guldsmede – både de store mosaikguldsmede og de små blå, røde og metalgrønne vandnymfer.  Larverne af den fredede og sjældne grønne mosaikguldsmed er specialist i at leve mellem krebsekloplantens blade og er ret talrig på stedet. På bunden af det lave vand lever larverne af Danmarks største vårflue – den store bladvårflue – i mængder. De bygger deres op til 7 centimeter lange huse af bladstykker, som de bider fri af døde tagrørsblade i vandet.  Derfor er der huller i bladene om foråret.

Du kan finde fugletårnet og gangbroen fra parkeringspladsen ved Segenvej.

Bastemose har navn efter lindetræets bast, der før i tiden var uundværlig i husholdningen. Det skovområde mosen ligger i, hedder af samme grund Lindesbjerg.

23. Enebærskoven

Enebærskoven er en lille stump af Almindingen, som aldrig blev plantet til. Den ser altså nogenlunde ud, som dengang Almindingen var højlyng, og hver sommer blev græsset ned af bøndernes husdyr.

Enebærskoven er som navnet antyder domineret af almindelig enebær, men der vokser også selvsåede birketræer, bævreasp, skovfyr og selvfølgelig hedelyng.

Også i dag græsser der får i Enebærskoven. På den måde bevarer landskabet sin oprindelige karakter, som et billede på, hvordan hele højlyngen og dermed Almindingen har set ud fra middelalderen og frem til starten af 1800-tallet, da skoven blev plantet.

24. Bison ved Svinemosen

Ved Svinemosen lever europæiske bisonokser, også kaldet visenter. Dyrene er under hegn, men har cirka 200 hektar at bevæge sig på.

Bisonflokken på seks køer og en tyr ankom til Almindingen fra Polen i juni 2012. Allerede året efter kom den første kalv til verden, og siden da har flokken vokset hvert år. Bisonerne udfylder en ledig plads i naturen, fordi Bornholm ikke har store dyr, som kronhjort, vildsvin eller bævere, der ved deres adfærd skaber lysåbne områder i skoven.

De store dyrs påvirkning af skoven sikrer både en skov med forskellige træer, der varierer i alder og størrelse, og bidrager til at skabe områder med naturtyper, som er så godt som forsvundet fra de danske skove. Naturtyper som er hjemsted for en mængde både urter og insektarter, der ellers ikke ville overleve.

Bornholm er udvalgt til at huse dyrene, som led i et bevaringsprojekt for den europæiske bison. Efter første verdenskrig var arten så godt som udryddet, og der var ingen vildtlevende bisoner tilbage i Europa. Men der fandtes 54 dyr i fangenskab. Disse 54 er i dag blevet til over 4000, herunder dem, der lever her på Bornholm.

Bisonerne er normalt ikke farlige, men det anbefales at holde sig på mindst 100 meters afstand, for at undgå farlige situationer. Man skal være opmærksom på, at bisonkøer med nyfødte kalve, har et væsentligt højere aggresionsniveau end normalt.

Besøgende bedes holde sig på de asfalterede og grusbelagte stier og de markerede ruter. Hunde må gerne medbringes, men skal selvfølgelig føres i snor.

Det er muligt for at besøge bisonskoven i bil, da der er færiste i begge ender af Chr. X's vej.

I Bisonindhegningen finder man også Svinemose, der er en fin fuglelokalitet med blandt andet ynglende traner. Der står et fugletårn lige der, hvor vejen når frem til mosen. I 2013 blev vejen døbt Prinsgemalens Vej og der blev opsat to bænke med udsigt over mosen. De hedder Prinsgemalens bænke. Prins Henrik har i over 40 år besøgt Bornholm til forårets bukkejagt, og han er særlig glad for netop Svinemosen.