Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Arrenæs

Udsigt fra Dragebjerg. Foto: Tobias Markussen

Oldtid

Der har boet mennesker på Arrenæs lige siden den ældre stenalder, og de mange gravhøje fra bronzealderen vidner om magt og velstand. I middelalderen byggedes borgen Dronningholm, og op til vor tid har militæret haft skole og Røde Kors Flygtningecenter i Auderød. Nu er det naturen, der satses på.

Arresø har ikke altid været Danmarks største sø. For 13000 år siden, da isen trak sig tilbage, var Arresø en lavvandet fjord i stenalderhavet - det såkaldte Littorinahav. Men landet hævede sig, og det betød, at Arresø for ca. 4000 år siden blev afskåret fra havet. Søen fik et naturligt afløb ud til Roskilde Fjord.

Arrenæs stikker med sit bakkede istidslandskab ud midt i Arresøen. Man har fundet rester af flere bopladser fra både ældre og yngre stenalder bl.a. en fra den ældre stenalder på næssets nordvestligste del. Og der er masser af fund af redskaber – fx dolkfragmenter – fra den yngre stenalder. Der er ingen tvivl om, at Arrenæs har været et godt sted at bo med sin direkte adgang til havet og gode muligheder for jagt.

Gravhøjene på Arrenæs

Der er registreret ikke mindre end 27 gravhøje på Arrenæs, og de 12 kan let genkendes i landskabet i dag. De fleste gravhøje er fra bronzealderen, Flere af gravene har været udgravet, bl.a. gravhøjene ved Dragebjerg, hvor man bl.a. har fundet et sværd, knapper og smykker. Gravhøjene vidner i sig selv om fortidens magt. Gravhøjene ved Dragebjerg står side om side højt hævet i landskabet og skuer ud over markerne og søen.

Fra Maglehøj, der med sine 70 meter over havets overflade er den højst beliggende gravhøj i området, har man en fantastisk udsigt horisonten rundt.

Landsbyen Kregme ved foden af Arrenæs stammer helt tilbage til jernalderen fra ca. år 500 efter vor tid. Navnet Kregme menes at betyde bebyggelsen ved krumningen. Landsbyen Sonnerup menes at have sine rødder i vikingetiden, og de to øvrige landsbyer på næsset – Brederød og Avderød stammer fra middelalderen.

Dronningholm

Borganlægget Dronningholm stammer også fra middelalderen. Man ved ikke nøjagtig, hvornår borgen er opført. Men det siges, at Valdemar Sejr i begyndelsen af 1200-tallet byggede borgen, som han gav til sin dronning Dagmar som morgengave. Men omridset af et ottekantet tårn – et forsvarstårn – tyder på, at borgen måske er endnu ældre.

De første optegnelser om borgen stammer fra 1342, da Albrecht Moltke får borgen i forlening af Valdemar Atterdag. Senere kommer den i slægten Jernskægs hænder, og derefter skifter den ejer flere gange.

I 1540 er borgen allerede i en sørgelig forfatning, og i 1557 får Poul Huitfeldt kongebrev på, at han må tage sten og tømmer fra borgen til at genopbygge en afbrændt mølle. Man regner med, at sten fra borgen har været brugt til bl.a. opførelsen af Frederiksborg Slot, men sandsynligvis også som fundament til gårde på Arrenæs. I dag kan man se resterne af borganlægget med volde og voldgrav.

Kregme Kirke kan også dateres tilbage til 1100-tallet, hvor den sammen med den nærliggende Vinderød Kirke har været med til at sætte sit præg på landskabet og næsset.

Sandflugten og kanalen

Sandflugten, der hærgede i Nordsjælland fra 1500-tallet og helt frem til omkring 1730 satte populært sagt en prop i søens afløb til Roskilde Fjord. Resultatet blev, at vandstanden steg, og bønderne, der levede omkring søen, klagede sin nød.

I 1717 efter et par år med store oversvømmelser gav Frederik IV sin godkendelse til, at der blev gravet en kanal ud til fjorden. To år efter var kanalen færdig, og så var grunden lagt til et stykke dansk industrihistorie.

Det første krudtværk

Omkring 1756 anlagde industripioneren C.F. Classen på Frederik V's foranledning det første krudtværk samt et værk til støberi af metalkanoner på stedet, der blev døbt Frederiksværk.

I 1762 var der fire krudtmøller i gang med over 300 arbejdere, og der støbtes hver uge 4-5 sekspundige metalkanoner. Krudtværket producerede krudt til militære og civile formål gennem mere end 200 år og lukkede først endeligt i 1970erne. I dag er krudtværket omdannet til museum.

Fra C.F. Classens tid stammer også stendigerne rundt om skovene på Arrenæs. Classen var nemlig også interesseret i skovdrift, og også her var han lidt af en pionér. Digerne, der er lavet i kløvet granit, blev opsat, inden det blev normalt at indhegne skovene. Det har krævet et kæmpe arbejde af de lokale bønder.

Krudt og flygtninge

Arrenæs spillede sin egen rolle i krudtproduktionen. Der blev nemlig bygget flere magasiner til opbevaring af det eksplosionsfarlige krudt i Auderød Skov. Krudtmagasin nr. 2 fra 1908 er i dag den eneste bevarede af de mange magasinbygninger, der alle lå afsides på grund af eksplosionsfaren. Magasinet på 185 kvm kunne indeholde op til 100 tons krudt.

I 1958 fik Søværnets eksercerskole overdraget brugsretten til krudtmagasinet, samtidig med at den nye Auderødlejr blev bygget på næsset. I dag ejer Naturstyrelsen magasinet, der er blevet sat i stand og står som et minde om egnens industrihistorie.

Selve Auderødlejen med boliger har siden 2007 været brugt som flygtningelejr.

Fredet og beskyttet

Udover sine fortids- og kulturminder er Arrenæs bemærkelsesværdig på grund af sin smukke og varierede natur. Området blev fredet i 1945, og mellem 1967 og 1976 begyndte staten at opkøbe arealer på Arrenæs for at undgå, at næsset blev bygget til med sommerhuse. I alt købte staten otte landejendomme på totalt 254 hektar.

Inklusive de to statsskove – Sonnerup Skov og Auderød Skov og hele søbræmmen rundt om næsset – administrerer staten lidt under halvdelen af næssets samlede areal på 860 ha.

Arresø, Arresødal skovene, Auderød Skov, Sonnerup Skov og Nørremosen er alle Natura 2000 beskyttede. Det vil sige, at man skal beskytte naturtyper og særligt udpegede arter af dyr og planter. Det er bl.a. rørhøg, rørdrum stor skallesluger og fiskeørn, der beskyttes. Og man håber på, at havørnen vil slå sig ned på Arrenæs. Seneste nye beboere er et bæverpar, der har bygget bo og dæmning lige nord for Dronningholm. Se også dyrene på Arrenæs.

Om navnet Arrenæs

Arre er et gammelt ord for farven brun. Det anses for at være søens oprindelige navn. Endelsen sø kom først til senere. Arrenæs betyder formentlig næsset i den brune sø.