Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Arrenæs

kort-digital-guide-web-arrenaes-praktisk.png

Se p-pladser, bålpladser, vandre- og cykelruter m.m. på udinaturen.dk

Toiletter

Der er toiletter ved havnen yderst på Arrenæs lige vest for Auderød Skov. Her kan du også få vand i sommerhalvåret. Toiletterne er lukkede om vinteren.

Overnatning og bålpladser

I Sonnerup skov er der bålhytte og grillplads med borde og bænke ud til søen. Her er der også en landgangsbro.

Der er tre primitive overnatningspladser med shelters på Arrenæs. En ved havnen vest for Auderød Skov med adgang til vand og toilet i sommersæsonen. En på østsiden af Auderød Skov med et lukket shelter på en stor plads. Og en ved Ladegårdssøen med borde og bænke og mulighed for at grille. Sheltrene skal ikke bookes. På nordkysten i Auderød Skov er der en landgangsbro og en picnic-plads.

Fugletårne

Der er et fugletårn i Nørremose med udsigt over rørskoven og Arresø og et i Auderød Skov.

For handicappede

Der er ingen særlige faciliteter for handicappede. Men fra P-pladsen ved Sonnerup Skov er det muligt at køre i kørestol ned til grillpladsen. Tilbageturen er op ad bakke.

Vis hensyn

Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting. Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen. Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt.

Læs alle reglerne for færdsel i naturen

Find vej

Med bil

Der er 15 km fra Hillerød til Arrenæs og to kilometer fra Frederiksværk. Kommer du i bil er der otte forskellige P-pladser, du kan bruge. Der er fx en ved Nørremose, hvor den ene af de to afmærkede vandreruter på Arrenæs begynder. Men der er også P-plads ved Sonnerup Skov, Auderød Skov og en ved Dronningholm/Ladegårdssøen. Se alle P-pladser på kortet.

Offentlig transport

Der er lokalbane fra Hillerød til Hundested med stop i Kregme to gange i timen. Bus 320R fra Frederiksværk mod Frederikssund stopper i Kregme.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk