Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Bidstrup Skovene

Dyr

Der er masser af råvildt i Bidstrup Skovene, men den nok mest feterede beboer i skoven er den lille hasselmus, der er Danmarks eneste medlem af syvsoverfamilien.

Der er både rådyr, dådyr og krondyr i Bidstrup Skovene. Kronvildtet har ikke været der i så mange år, og man ser dem ikke så tit, men de er der. Der er også mange ræve og grævlinge, egern og mus i skoven. Grævlingene lever sammen i klaner i store underjordiske komplekser. Man ser dem jævnligt, især om aftenen, når de skal ud og finde føde. I august/september går de på mirabellejagt, og man kan se deres toiletter – små udgravede huller i jorden – der er fyldt med mirabellesten.

Skovmåren trives også i Bidstrup Skovene. Måren er et rovdyr på størrelse med en kat, men med længere krop og kortere ben. Pelsen er brun og gullig på halsen. Om sommeren ser man den oftest tidligt om morgenen, men man kan også støde på den midt på dagen.

Hasselmusen

Hasselmus
Hasselmus. Foto: Björn Schulz

Hasselmusen er nok Bidstrup Skovenes mest feterede beboer. Den er på rødlisten over truede arter og lever kun i skovområder på Midt, syd- og sydvestsjælland samt på Sydfyn og i Østjylland omkring Vejle. Den indvandrede til Danmark for ca. 11.000 år siden sammen med løvskoven. Selv om den kaldes for en hasselmus, er det slet ikke en mus men Danmarks eneste medlem af syvsoverfamilien. Den tilbringer hele vinterhalvåret i en rede ved jordoverfladen, hvor den sover vintersøvn. Først når forårssolen skinner, og træerne springer ud, kommer den ud af sit vinterhi og klatrer op i vegetationen, hvor den bygger rede.

Læs mere om Hasselmusen i Naturstyrelsens artsleksikon


Planter

Du kan både se orkideer og finde blåbær. Spise dig mæt i skovhindbær eller se de kødædende planter soldug og vibefedt fange sine uheldige ofre.

Bidstrup Skovene var fra begyndelsen en samling af mindre skove i det midtsjællandske højland, men i dag udgør skovene takket være den seneste erhvervelse af den hidtil privatejede Helvigstrup Skov en stor sammenhængende offentlig skov. Skoven ligger højt, 50 – 110 meter over havet , med Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj på 126 meter over havet, lige uden for skoven i Skjoldnæsholm.

Det er gammelt skovområde, og jordbunden er meget varieret med både stiv lerjord, rent sand og en gruset blanding med mange store sten. Det giver fine vækstbetingelser for træer, og Bidstrup Skovene er da også dækket af en blanding af løvtræer med bøg som den dominerende art. Men der er også eg, ask, elm, ahorn, kirsebær m.m, og der er i tidens løb plantet en del gran i skoven. Planen er fremover at lade skoven udvikle sig selv mod en blandingsskov med løvtræer og færre nåletræer. Skoven er udpeget til Natura 2000 område, hvilket betyder, at man netop skal beskytte bøgeblandingsskoven.

Køerne græsser i skoven

TobiasMarkussen_Bidstrup_Græsningsskov_køer_Ravnsholte_001.jpg

Man forsøger også at genskabe den lysåbne overdrevsskov, der blev skabt i middelalderen. I 2012 blev der derfor anlagt en græsningsskov på bakkerne syd for Hjortesø. Se kort. Ved at tynde ud i skoven og lade store træer stå, så kvæg kan græsse mellem træerne, genskaber man naturen, som den så ud flere steder i 1700-tallet. Det skaber også muligheder for planter, der ellers har svært ved at finde levesteder.

Fugle

Ravnene er meget karakteristiske for Bidstrup Skovene. Der lever flere par i skoven. De holder normalt sammen livet ud, og de er meget støjende, når foråret kommer og de skal hævde territorium, finde mage eller smide ungerne fra sidste år ud. Desuden er de store sorte fugle ikke til at tage fejl af. De er meget større end både krager og råger.

Der er også masser af sangfugle. Alle de mest almindelige findes i Bidstrup Skovene. Dertil kommer spætterne. Der er både sortspætte og stor flagspætte. Desuden er der mange ynglende skovsnepper. Skovsneppen er en af de få vadefugle, der lever i skoven. Der er også flere hulrugende fuglearter fx hulduen, der er specielt knyttet til gammel skov og ruger i hule træer. Af rovfugle kan man bl.a. møde musvåge, duehøj, spurvehøg og tårnfalk og rød glente.

 

Padder og insekter

TobiasMarkussen_Bidstrup_Avnsø_003.jpg

De mange vandhuller, vådområder og søer betyder, at der er masser af frøer og padder. Især den grønne frø kan være meget højlydt, når et enkelt kvæk sætter hele bestanden i gang på en fin sommeraften, men der er også spidssnudet og butsnudet frø. Både stor og lille vandsalamander lever i søer og vandhuller i skoven, og der er også mange snoge. Hugorme derimod findes der ingen af.

Arbejdet med at fjerne dræn og genskabe vådområder har i det hele taget gavnet dyrelivet i Bidstrup Skovene. Også når det gælder insekter. Det vrimler fx med sommerfugle. Nogle af de sjældne er perlemorsommerfugl – både alm. perlemorsommerfugl, der slet ikke er så almindelig – og eng- og skovperlemorsommerfugl. Der er også mange guldsmede fx grøn mosaikguldsmed og plettet smaragdlibel. Blandt edderkopper kan du bl.a. være heldig at finde stor rovedderkop.


Kødædende planter

TobiasMarkussen_Bidstrup_Heide Overdrev_Ny Tjørnehusvej_001.jpg

Mange af skovens lavninger er igennem tiden blevet fyldt op med plantemateriale og er dermed forvandlet fra søer til moser. Der er typisk blevet gravet tørv eller også er det plantet gran, men i dag forsøger man at genskabe de lysåbne vådområder, som der i forvejen er flere af fx Smuldmosen.

I Smuldmosen kan man finde mange spændende plantearter. Bl.a. de kødædende planter soldug og vibefedt. Vibefedt fungerer ligesom et fluepapir, mens soldug fanger sin føde ved hjælp af tentakler, der lukker sig om de uheldige ofre. Både soldug og vibefedt er også begyndt at dukke op på nogle af de nye genskabte vådområder i skoven.

Orkideer og blåbær

Der er også flere slags orkideer at se i Bidstrup Skovene, fx tyndakset gøgeurt, nikkende hullæbe, skov-hullæbe og otteradet ulvefod. Man kan også finde gul star og liden steffensurt, druemunke, skovspringklap samt leverurt og rederod. Alle er relativt sjældne eller meget sjældne i Danmark.

Bidstrup Skovene indeholder også overdrev og hedearealer, der udviklede sig på grund af intensiv græsning og fældning i skoven. I Heide Overdrev kan man finde rester af en flora, som man ellers ikke forventer at finde på Midtsjælland. Det er fx lyng og blåbær.

Se flere planter i de forskellige dele af skoven på fugleognatur.dk