Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Orehøje

Udsigt fra Orehøje. Foto: Tobias Markussen

Orehøje ligger 90 meter over havet. Det er et gammelt overdrevsareal midt i Kårup Skov. I dag er skoven ryddet ned mod Rævebjerg og Røvballerne, så man får et vidunderligt kig ud over Kårup Skov, Bjergene og havet. Køer græsser i området og er med til at sikre den varierede flora på de næringsfattige overdrev. Der ligger tre velbevarede bronzealderhøje ved Orehøje.

2. Skåltegn

I stendiget i den sydlige del af Kårup Skov ud mod Bjergene kan du se et skåltegn i en af stenene. Skåltegn er indhuggede afrundede fordybninger i større sten og den mest enkle form for helleristning.

Det er svært at datere skåltegnene, men oftest bliver de forbundet med bronzealderens religiøse verden. Man mener, at skåltegnet er et helligt frugtbarhedssymbol.

3. Egedalssporet

Skovsti. Foto: Tobias Markussen

Egedalssporet er et gammelt spor, der følger dalbunden. Et typisk eksempel på, hvordan man tidligere måtte tilpasse vejen til den givne natur. Sporet fører dig gennem skovens ældste bevoksning af ege, der er plantet for over 100 år siden. Udover eg er der enkeltstående store, gamle bøgetræer og rødgraner. Her har du store chancer for at se rådyr.

4. Husmandsstederne

Rævebjerg husmandssted. Foto: Tobias Markussen

Da Dragsholm Gods i forbindelse med en af de store landboreformer skulle afgive jord til husmandssteder, valgte godsejeren den allerfattigste jord. Det var på Bjergene, hvor det stærkt kuperede landskab og den næringsfattige jord gjorde det nærmest umuligt at bruge jorden til andet end græsning. Derfor lå de allerfattigste husmandssteder i Bjergene.

Husmandsstederne ligger stadig med deres stråtage og trykker sig ind i læ af bakkerne. I dag er de dog alt andet end fattige. De er blevet til attraktive sommerboliger midt i naturen og med udsigt ud over Sejerøbugten. Området er fredet, og der må ikke bygges nyt.

5. Rævebjerg og Adam og Eva

Rævebjerg overdrev. Foto: Tobias Markussen

Overdrevet ved Rævebjerg er et af de fineste eksempler på overdrev i Danmark. Den tørre og sandede jord i de stejle bakker gjorde det umuligt at pløje, gøde og dyrke jorden. I stedet blev arealet brugt til græsning, og Rævebjerg har været græsset kontinuerligt i de sidste 60-70 år.

På det lysåbne og næringsfattige overdrev vokser orkideen hylde-gøgeurt som det eneste sted på Sjælland. Planten findes både med gule og røde blomster, som kaldes Adam og Eva. Hyldegøgeurten har i de senere år spredt sig, så du også kan finde den på overdrevet øst for Rævebjerg. Den er, som alle øvrige orkideer, fredet og må hverken ødelægges, plukkes eller graves op.

6. Bymosen

Gangbro i Bymosen. Foto: Tobias Markussen

I april og maj, når snylteplanten skælrod blomstrer på de høje og tørre partier i mosen, er jordbunden helt lyslilla. Bestanden af skælrod er en af de største i landet. Odsherred kommune har bygget en gangbro over de mest våde partier, så du kan komme tørskoet over. I maj og juni kan du høre nattergalen synge i Bymosen.

7. Vægterkrattet

Legende børn i vægterkrattet. Foto: Tobias Markussen

De smukke gamle krogede træer i Vægterkrattet vidner om, at den særegne skov tidligere var en græsnings- og stævningsskov. Det vil sige, at køerne fik lov til at æde af løvet. Desuden blev træerne med 15-20 års mellemrum stævnet – fældet ved roden. Træet blev brugt til bindingsværk, gærder eller brænde, og når træet voksede ud, kunne man stævne igen. Skoven blev på den måde kratagtig med en frodig undervegetation.

8. Serpentinesporet

Stien har fået sit navn, fordi den snor sig som en stejl og ofte glat bjergvej fra Vraget ved Vindekilde Strandvej en kilometer op til Vejrhøj. Vejrhøj er med sine 121 meter over havet et af de højeste punkter på Sjælland. De første par hundrede meter går stien nærmest i en tunnel af skov og krat, men derefter rejser landskabet sig stejlt og byder på en fantastisk udsigt ud over Sanddobberne og Nekselø bugt. Fra toppen af Vejrhøj kan du se ud over hele Odsherred.

9. Vejrhøj

Vejrhøj bakke. Foto: Tobias Markussen

Vejrhøj er den højeste bakke i Odsherred og med sine 121 meter det 3. højeste punkt på Sjælland. Desuden er Vejrhøj en af Sjællands mest imponerende gravhøje og den højest beliggende. Højen stammer fra bronzealderen. Den har aldrig været gravet ud af hverken arkæologer eller gravrøvere men gemmer stadig på sin hemmelighed.

Fra Vejrhøj er der en storslået udsigt hele horisonten rundt. I klart vejr kan du se 27 kirker. Du kan se Djursland og øen Hjelm mod nordvest, længere mod syd Samsø og hele Sejerøbugten fra Røsnæs og Kalundborg i sydvest til Sjællands Odde mod nord. Retter du blikket ind mod land kan du se hele den inddæmmede Lammefjord. Mod øst ses Roskilde, Holbæk og Isefjorden og mod syd anes Korsør, Slagelse og Sorø.

Vejrhøj er kronen på Vejrhøjbuen – en af de tre Odsherred-buer – der strækker sig fra vest mod øst gennem Odsherred. Buerne er randmoræner, der skabtes af isen for 10.000-20.000 år siden.

10. Mads' hus

Mads' hus. Foto: Tobias Markussen

Navnet lyver, for der er slet ikke noget hus ved Mads' hus. Det gamle husmandssted er revet ned. I dag er der borde og bænke på den lille terrasse i landskabet, hvor du kan spise din medbragte mad, nyde den vidunderlige udsigt og lade tankerne flyve.

11. Vraget

Vraget. Tobias Markussen

Vraget er i virkeligheden en god og børnevenlig strand. Navnet kommer af, at der i mange år lå en strandet fiskekutter ud for stedet. Vraget lå på lavt vand, og de badende brugte det til at ligge at sole sig på og som mål for en svømmetur. I dag er vraget fjernet, men navnet er tilbage. De færreste ved, hvordan stranden har fået det underlige navn Vraget.

12. Lagunen/strandsøen

Lagunen/strandsøen. Foto: Tobias Markussen

Ud for Sanddobberne ændrer kysten sig hele tiden. En krumodde vokser sydpå og er ved at indsnøre en lagune og forvandle den til en strandsø. Havet aflejrer hele tiden sand på odden, der er ved at blive landfast.

13. Fuglekig ved krumodden

Sanddobberne på krumodden. Foto: Tobias Markussen

Den yderste spids af krumodden er et yndet sted at se på fugle. I træktiden forår og efterår kan man se regnspover og andre vadefugle, der fylder sig med orme, muslinger og snegle, inden de flyver videre. Ind mod land kan man se rovfugle og indimellem også traner. Fuglene udnytter de opvinde, der opstår, når solen opvarmer bakkerne. Fuglene skruer sig højt op over Vejrhøj, inden de glider videre mod syd eller nord.

14. Stenfiskernes transportbane

Før i tiden blev der gravet efter sten ude i bugten og længere ude i Kattegat. Et skib gravede stenene op fra havbunden og læssede dem sidenhen af på et transportbånd, der førte dem ind til et stenknuseri på land. Syd for krumodden kan man se fundamentet til den gamle transportbane ind til Starreklinte Stenværk. I dag er det ikke længere lovligt at fiske sten.

15. Sanddobberne

Udsigt til Sanddobberne ved Nekselø bugt. Foto: Tobias Markussen

Sanddobberne er det ejendommelige landskab, der ligger bag den lagune, der er ved at blive snøret af til en strandsø. Sanddobberne er en såkaldt barrierekyst, og på indersiden af barrieren er landskabet karakteriseret af rørsump og klitter.

Naturen veksler mellem små klitvolde og fugtige lavninger eller laguner. Her er store områder med lyng, klitter, enebær og krogede ege- og fyrretræer på de tørre områder og rørsump på de våde. Ved Sanddobberne ligger der en campingplads.

16. Dragsholm Slot

Picnic ved Dragsholm Slot. Foto: Tobias Markussen

Dragsholm Slot stammer helt tilbage fra 1216, hvor det blev opført af Roskildes biskop, Peder Sunesen. Efter reformationen overgik Dragsholm Slot til kronen og fungerede under kongens lensherrer bl.a. som statsfængsel. Her sad bl.a. den skotske Jarlen af Bothwell som fange i fem år inden sin død. Det siges, at hestevognen, der kørte hans kiste væk, stadig kan høres på gårdspladsen.

I 1694 blev Dragsholm Slot solgt til adelsmanden F.C. Adeler, der genopførte slottet som den barokbygning, der står i dag. I 1937 købte J.F. Bøttger slottet, der i dag ejes af hans datter.

Nu fungerer Dragsholm som restaurant og hotel. Du kan komme på rundvisning og høre om den 800 år gamle historie og gyse over spøgelserne.

Se flere arrangementer på dragsholm-slot.dk

17. Odsherred Kunstmuseum og Huset i Asnæs

I 1930'erne begyndte en række malere at opsøge og bosætte sig omkring Bjergene i Odsherred. Kunstnerne – med Karl Bovin (1907-85) og Kaj Ejstrup (1902-1956) i spidsen – var tiltrukket af det dramatiske landskab, som de dyrkede i deres malerkunst. Gruppen, der også omfatter navne som Lauritz Hartz, Viggo Rørup, Ellen Krause, Ernst Syberg og Ole Kielberg, kaldes Odsherreds-malerne og udgør sammen en af Danmarks mest kendte malerkolonier.

”Vi malere, der vedkender os naturen som motiv, mener, at der stadig kan øses af denne uudtømmelige kilde og håber vedblivende at kunne lægge nyt land til”, udtalte Karl Bovin.

Han slog sig ned i sit lille gule hus, hvor han hurtigt blev en kendt skikkelse. Det siges, at købmanden i Ordrup i sin tid havde den største Karl Bovin-samling. Malerierne blev brugt som betaling, når maleren skulle hente nye forsyninger hos købmanden.

På Odsherred Kunstmuserum kan man se mange af Odsherreds-kunstnernes værker. Du kan også besøge Huset i Asnæs, hvor en række nutidige kunstnere udstiller. Naturen i Bjergene og i Odsherred inspirerer stadig mange malere og kunstnere.

Læs mere på odsherred-kunstmuseum.dk

Læs mere på husetiasnaes.dk


Mere om Bjergene i Odsherred:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk