Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Blokhus Klitplantage

Egern. Foto: Colourbox

Egern

Plantagen har en stor bestand af egern. Derfor skal der ikke mange traveture til, før du oplever de små, smukke buskhalede dyr springe rundt i træerne. Du vil sikkert se både flotte rustrøde og mere brunlige egern.

Ræv

Ræven lusker omkring i plantagen, og kommer du tidligt morgen eller sent aften, og sidder du helt stille, kan du være heldig at se den.

Grævling

Du skal være meget heldig, hvis du vil se en grævling i Blokhus Klitplantage. Både fordi grævlingen er et nattedyr og ret reserveret. Men alene tanken om, at Danmarks største landrovdyr gemmer sig et sted inde mellem træerne, er fascinerende. Og du kan lede efter dens spor i sneen om vinteren og dens hule, som uhyggeligt nok kaldes ’graven’. Grævlingens hule har typisk flere indgange.

Rådyr

Råvildtet i Blokhus Klitplantage er vant til mennesker og stiller sig gerne til skue i en lysning eller på en sti, så plantagens gæster kan nyde dem på tæt hold.


Bjergfyr

Som de fleste klitplantager i Nord- og Vestjylland blev også Blokhus Klitplantage tilplantet med hovedsageligt bjergfyr og hvidgran ved plantagens fødsel. Det var træarter, som var robuste nok til at vokse i sand, til at klare det barske klima mod vest og dermed dæmpe sandflugten. Efter at klitplantagerne skabte den fornødne læ, viste det sig, at nogle af de træarter, som man brugte, - blandt andet bjergfyr – var alt for villige til at sprede deres frø på steder, hvor de var uønskede. Man besluttede derfor at bekæmpe den invasive træart, fordi den havde kræfter nok til at brede sig og omdanne klitområder og heder til skov. Allerede fra 1920’erne begyndte man at udskifte den dominerende bjergfyr med andre og mere produktive arter, og bjergfyr plantes stort set aldrig mere. Du kan dog stadig se bjergfyr flere steder i Blokhus Klitplantage, særligt på de mest barske områder – længst mod vest og på toppen af klitterne. Her sørger vestenvinden og det salte havvand for, at selv 100-årige bjergfyr ikke når mandshøjde. Står de mellem klitterne, bliver de dog væsentligt højere. Du kan kende bjergfyren på, at den har flere stammer, og at de nederste stammer kan hænge så lavt, at de nærmest kroger sig hen ad sandet.

Ædelgran

I den nordlige del af plantagen, som ligger på moræne med overføget flyvesand, vokser hovedsageligt ædelgran.

Sitkagran og skovfyr

I hele plantagen finder du sitkagran og skovfyr, som er nogle af de arter, man har plantet i stedet for bjergfyr. Sitkagranen har stive og stikkende nåle, mens skovfyrens nåle sidder sammen parvis.

Læs mere om stedsegrønne i artsleksikonet

Almindelig linæa i Blokhus Klitplantage. Foto: Thomas Retsloff

Kronvildt

En sjælden gang kan man møde kronvildt i skoven, men normalt foretrækker de mere fredelige omgivelser.

Dådyr

Inden for de senere år er dåvildtet kommet til Blokhus Klitplantage.

Hare

Morgen og aften er de bedste tidspunkter, hvis du vil møde Blokhus Klitplantages harer. Da hopper de rundt og fanger opmærksomheden, når de krydser en sti eller en lysning.

Mårhund. Foto: Dennis Jacobsen, Colourbox

Husmår

Nogle tidlige morgener bevæger husmåren sig rundt på udkig efter føde i Blokhus Klitplantage. På samme måde, som hvis du vil nyde synet af andre af de store dyr i skoven, skal du holde dig i ro og være stille for at lokke husmåren frem.

Læs mere om dyrene i artsleksikonet


Mosbund. Foto: Thomas Retsloff

Eg

Flere løvtræer lever godt i Blokhus Klitplantage, men særligt egen har vist sin livskraft i det sandede miljø. På grund af vestenvind og salt i luften er egetræerne i plantagen ret beskedne i højden. De ege, der har plantet sig selv i klitterne – ofte med skovskaders hjælp, er sjældent højere og kraftigere end krat.

Læs mere om egen i artsleksikonet

Svampe

Skønt Blokhus Klitplantage ikke er kendt som et svampeparadis, kan du om efteråret finde lækkerier til aftensmaden. Især rørhattene, den fornemme Carl-Johan og den udmærkede brunstok, kan du finde rundt omkring i skoven. Du kan også være heldig at få både skørhatte og mælkehatte i kurven. Du kan på internettet få masser af hjælp til at finde de rigtige spisesvampe og til at tilberede dem. Er du ny i svampeplukningens kunst, kan du få meget ud af at tage Naturstyrelsens Svampeguide for Begyndere med på en svampetur

Læs mere om svampe i artsleksikonet

Gøgeurt

Gøgeurter – eller nordens orkideer, som de også kaldes – kan du opleve i forsommeren i Blokhus Klitplantage. Led for eksempel efter den smukke plettet gøgeurt. Orkideerne er fredede, så du må ikke plukke dem.

Læs mere om gøgeurt i artsleksikonet