Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Blykobbe

Forår

Hvis vinteren har været lang og hård, er starten af marts stille i skoven. Er man heldig, kan man høre den store flagspætte tromme, som den gør året rundt, eller et rådyr, der pusler i skovbunden, på jagt efter anemonerødder at æde.

Men hvis vinteren har været kort og lun, kan du på solskinsdage se citronsommerfugle i skovens lysninger allerede midt i marts. De først musvitter synger, og solsortene gør klar til at trille deres strofer ud over skoven fra toppen af de højeste træer. Egern kan allerede have deres første kuld unger, og stor flagspættes territorietrommen er blevet mere intens.

Snart suppleres trommeriet af en lidt anden slags banken. Det er spætteparret, der hjælpes om at hugge redehul ud i et gammelt eller dødt træ. Det er et arbejde, der tager flere uger.

Råbukkens opsats er færdigudviklet, og den tynde hud, der har dækket opsatsen, mens den voksede, er nu tør og død. Bukken fejer basten af mod træstammer og grene.

I april er det skovbundens tur: Først kommer anemonerne, så skovsyre og stor fladstjerne. De skal nå at blomstre og sætte frø, inden træerne springer ud og lukker solens stråler ude. Det er også nu, du skal plukke ramsløg på skrænterne ved Blykobbe Å.

Når bøgen springer ud i løbet af maj, genlyder plantagen af fuglesang. Råen sætter sine lam. Orkideen tyndakset gøgeurt blomstrer, og nogle steder er der så mange, at det ligner lyserøde tæpper. I åen klækker havørredens æg. De små fisk, der er et eller to år gamle, smoltificerer. Det betyder, at de gennemgår en fysisk forandring fra at kunne leve i det ferske åvand til at kunne leve i det salte havvand. Udvendigt kan smolitificeringen ses ved, at fiskene skifter farve fra rødbrun til sølvgrå. Når de er klar, søger de til havs, hvor de bliver, indtil de selv en dag skal yngle. Så vender de tilbage til Blykobbe Å.

Sommer

Stor flagspætte har unger i reden. Helt op til syv kan der være. De larmer og laver postyr, og i mens flyver spætteparret til og fra med larver og insekter. Det er hårdt arbejde at fylde de mange sultne næb med mad, men heldigvis for spætteparret forlader ungerne reden allerede efter tre uger. Frem til efteråret følges spættefamilien ad rundt i skoven, mens ungerne lærer de kundskaber, der nu er nødvendige for en spætte.

Ved midsommer kulminerer fuglesangen. Nu er der unger i de fleste reder, nogle steder for anden gang.

Krager og skovskader æder gerne fugleunger, men egern kan også finde på det. Egern spiser ellers helst planteføde som træskud, nødder og frø, men på denne årstid kan fugleunger og insekter også komme på menuen.

Lige som mange fugle, får egern også unger to gange i løbet af sæsonen. Det andet kuld kommer i juli eller august. Det er samtidig med rådyrenes parring. Inden selve parringen følger råbukken længe efter råen, rundt og rundt, gerne omkring en sten eller lignende. Det kan efterlade en cirkel af nedtrådt græs. Cirklen kaldes for ”heksering”, og måske er du heldig at finde en.

Efterår

I efteråret kommer frugt og nødder. Bøgen sætter bog og egen agern. De spiselige frugter, bær og nødder er en del af planternes måde at sprede sig på. Bær og frugter bliver spist af fugle, og frøene bliver afleveret på jorden i fugleklatterne. Andre dyr, som egern og skovskade, laver vinterforråd af nødder, bog og agern. De bliver gravet ned, og kan spire næste år, hvis de da ikke bliver spist i vinterens løb.

Når oktoberregnen har fyldt Blykobbe Å godt op med vand, vandrer havørrederne op for at gyde. Fiskene er selv blevet til i åen, og når de er kønsmodne vender de tilbage. Hvordan de genfinder netop deres å efter flere år til havs, er svært at vide. Det er sikkert ved hjælp af lugtesansen. Men prøv at gå derud en aften efter solnedgang, og se de store havørreder kæmpe sig op over sandstranden i det lave vand i åmundingen.

I oktober begynder råbukkene at smide deres opsatser. Næste års opsats begynder straks at vokse ud, beskyttet af det tynde lag hud, der kaldes bast. Samtidig skifter rådyrene fra deres røde sommerpels til den længere og tykkere gråbrune vinterpels.

Vinter

Om vinteren er der stille i skoven. Dagene er korte og kolde, og alle dyr sparer på kræfterne, koncentrer sig om at finde mad og om at overleve. Måske hører du den store flagspætte tromme, når den hakker efter smådyr i træernes bark. Eller måske finder du et spætteværksted. Det er området omkring en gaffelgren eller en revne i et træ, som spætten har brugt til at kile kogler fast i, sådan at den har kunnet hakke frøene ud. Du kan kende et spætteværksted på de tømte kogler i skovbunden. Der kan godt ligge rigtigt mange, for når spætten først har fundet et godt sted, bliver den ved med at bruge det.

Rådyrenes vinterkost er blandt andet anemonerødder og skud på nåle- og løvtræer. Men efter at mange marker nu sås til med vinterafgrøder, æder rådyrene også gerne dem.

Ved nytårstid begynder de befrugtede æg, som råen har båret siden sensommeren, at udvikle sig. Så næste forår er på en måde allerede på vej. Og i februar, hvor dagene er blevet længere, mødes både egern og hare for at parre sig.