Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Skovene ved Buresø

Dyr

Rådyr

I skovene ved Buresø er der masser af skovbryn – både udadtil og inde i skovene. Det giver de bedste betingelser for rådyr, som ofte kaldes skovbrynets dyr. Og der er da også masser af dem i alle de fire skove omkring Buresø.

Hettings Mose i Krogenlund er et godt sted at se dem. Her opholder de sig typisk om dagen. Her har de tæt skov bag sig, som de kan søge ly i. Der er størst chance for at se dem ved daggry. Men i skovene ved Buresø er der så mange rådyr, at man næsten kan tale om rådyrsgaranti. Skovens øvrige dyr er også rigt repræsenteret.

Fugle ved Buresø

Der er mange fugle ved søen. Om sommeren kan du blandt andet se blishøne, taffeland, troldand og toppet lappedykker på vandet, og i rørskovene er der rørsanger, rørspurv og nattergal. Du kan også opleve rørhøgen komme glidende over rørene på jagt efter mosegrise og fugle.

Duehøg. Foto: Wiki Commons

Nye chancer for fuglene

De mange nye lysninger og vådområder i skovene giver nye muligheder for dyrelivet. I Uggeløse Skov har man fx åbnet et stort vådt engområde, der bliver græsset af køer. Her kan rødben og vandrikse få en chance for at klare sig, og Naturstyrelsen håber også, at mudderkliren vil yngle i området.


Planter

De fire skove omkring Buresø – Slagslunde, Ganløse Eget, Krogenlund og Uggeløse er alle rester af et stort sammenhængende skovområde. Man mener, at der har været skov her lige siden skoven kom til Danmark efter den sidste istid. Først og fremmest løvskov.

Træer og skov

I dag er bøgen det dominerende træ med indslag af bl.a. eg, ahorn og birk. Mange beplantninger er 100-150 år gamle. Og i Ganløse Eget er der et lille område i den sydlige del af skoven, hvor der står 300 år gamle bøgetræer med brede og lave kroner. De lave, brede kroner fortæller, at træerne er vokset op i en åben skov, hvor de ikke har skullet kæmpe om at komme op til lyset.

Indimellem løvskoven er der små pletter af granskov, som i årene fremover vil blive fældet for at give plads til flere vådområder og lysåbne enge. Det er en del af strategien med naturnær skovdrift, hvor man sløjfer dræn og holder op med at vedligeholde grøfter for at bringe skoven tilbage til et mere naturligt udseende.

På de mere fugtige områder er der en del pilebuske, birketræer og ellesumpe.

Bøgetræer på Runddyssen. Foto: Tobias Markussen

Når duehøgen jager

Rovfugle er der mange af. På en tur i skoven er der næsten garanti for at se musvåger på udbredte vinger svæve over træerne. Nogle gange kan man være heldig at møde jagende spurvehøge eller den meget store duehøg, som lynhurtigt jager gennem skoven for at overraske fugle. Når den har succes med fangsten, ligger resterne af byttet tilbage i skovbunden som en sørgelig bunke fjer – alt andet er væk.

Læs mere om duehøgen på dofbasen.dk

Ofte vil du kunne høre ravnens dybe ”rårk” i skovene. De store sorte fugle, der er fredede, trives og breder sig i de danske skove. Også i skovene omkring Buresø.

Læs mere om ravnen i artsleksikonet

Stor vandsalamander. Foto: Wiki Commons

Salamandre, frøer og tudser

Vådområderne betyder, at der er masser af padder. Skrubtudser, frøer – både den grønne og den butsnudede – samt stor og lille vandsalamander. Sidstnævnte finder man først og fremmest i Salamandersøen i Uggeløse Skov.

Læs mere om stor vandsalamander i artsleksikonet

Der er også masser af insekter i skovene ved Buresø. De fleste finder du på alle de åbne solbeskinnede sletter eller lysninger. Af sommerfugle vil du typisk kunne se skovrandøje, det hvide C og lille ildfugl, men sjældenheder som skov- og engperlemorsommerfugl og mørk pletvinge er også observeret i skoven.


Engblomster. Foto: Tobias Markussen

Småsøerne – et eldorado for orkideer

Eng- og moseområdet mellem Krogenlund og Ganløse Eget er en af de mest spændende botaniske lokaliteter på Sjælland. Det kaldes Småsøerne, og det er fredet og Natura 2000 beskyttet på grund af sit rige planteliv.

I maj og juni er blomsterengen et farveorgie af engblomster og kalkelskende orkideer. Mange af dem er sjældne. Du kan fx finde melet kodriver, majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, sumphullæbe, tvebo baldrian samt hjertegræs og vibefedt. Vibefedt er en af vore kødædende planter. Den fanger sit bytte på bladene, der er stærkt klæbrige.

Læs mere i Felthåndbogen på fugleognatur.dk

For at sikre, at småsøerne ikke gror til i kratskov, kommer et frivilligt plejelaug hvert år og slår høet med le. På den måde sikrer de, at græsset ikke kvæler de sjældne blomster. Desuden håber Naturstyrelsen på at kunne udvide blomsterengen, så orkideerne spreder sig.

De vrange bøge

En særlig kuriøsitet i skovene er de vrange bøge, som du bl.a. kan se i den sydlige del af Krogenlund. De vrange – forvredne – bøge har en genetisk variation, som gør, at de vokser sig krogede. At der er så mange netop her, må skyldes, at man har opelsket og værnet om dem – netop fordi de er sjældenheder.

De fire skove omkring Buresø er også kendetegnet af mange skovbryn – både udadtil men også inde i skovene. Skovbrynene består typisk af hassel, røn, tjørn, slåen og hyld. Når de blomstrer i det tidlige forår er de smukke at se på, men de er også med til at gøre dyrelivet mere spændende.