Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Danstrup Hegn

Historien om Danstrup og Krogenberg Hegn

Danstrup og Krogenberg Hegn fik deres nuværende form under de store reformer af dansk skovbrug i 1780’erne. Men gamle plovfurer og veje trampet af kreaturer på vej til græsning fortæller, at områdets historie går meget længere tilbage. Også den nyere Danmarkshistorie har sat sit aftryk her. Under Den Kolde Krig skulle ”Gurrebunkeren” huse den danske regering i tilfælde af et angreb fra øst.  

Bakker og huller blev skabt af isen

Danstrup og Krogenberg Hegn ligger i et morænelandskab fra sidste istid for ca. 15.000 år siden. Det afvekslende landskab med huller og små bakker er skabt af ”dødis” – isblokke, som blev liggende i jorden længe efter, at de øvrige ismasser var væk. På den måde opstod fordybningerne i terrænet.

Sporene af fortidens mennesker kan ses endnu

Fortidens mennesker har sat deres aftryk flere steder. I begge skove findes dysser og rester af gravhøje fra bondestenalderen for ca. 5.500 år siden. Spor af såkaldte højryggede agre, som fortæller om pløjning med den tunge hjulplov, ses også flere steder. Dette landbrugsredskab kom til Danmark i vikingetiden.

Rester af landsbyer midt i skoven

Før skovene fik deres nuværende form i 1780’erne, lå der landsbyer og marker på jorderne. En af landsbyerne var Halgistrup eller Holgestrup i Danstrup Hegn. Den er omtalt allerede i 1178 og har formentlig ligget der langt op i 1600-tallet. Resterne af en grøft og et toftedige, som blev brugt til at indhegne gårdens bygninger og køkkenhave, kan ses endnu.

En skovvej trampet af køer

Tæt ved Hornbækvej over for Krogenberghus ligger en stensat brønd, som muligvis har hørt til landsbyen Reerstrup umiddelbart syd for skoven. Fra Reerstrup udgår Fægyden, som er trampet af kvæg gennem århundreder. Ad dette spor drev bønderne deres kreaturer frem og tilbage mellem landsbyen og græsningsområderne på overdrevene nord for skoven. Fægyden danner skillelinjen mellem Danstrup Hegn og Krogenberg Hegn.

Mindesten for ridefogeden fra Kronborg

I Danstrup Hegn tæt ved Helsingørsvej står en firkantet granitblok midt i en kreds af mindre sten. Stenen med bogstaverne HRG og årstallet 1659 er rejst til minde om Hans Rostgaard, som var ridefoged på Kronborg. Under svenskekrigene hjalp han med at få forsyninger frem til Frederik III, som var spærret inde i det belejrede København. I 1660 blev Rostgaard adlet for sine fortjenester, og hans slægt fik Krogerup til evig eje.

Skovbruget sættes i system

I sidste halvdel af 1700-tallet var de danske skove i en så ringe forfatning, at man frygtede at komme til at mangle tømmer. Kongen sendte bud efter den tyske forstmand Johann von Langen (1699 – 1776), som kom til at sætte et stort aftryk på dansk skovbrug, ikke mindst i Nordsjælland. Han lærte danskerne at plante nye træarter som rødgran, ædelgran, lærk, skovfyr og ær (ahorn) og satte skovdriften i system. Og der blev rejst hegn om skovene, så træerne kunne få fred til at vokse. Resterne af en skovplanteskole fra denne tid kan ses nær mindestenen for Hans Rostgaard.

Danstrup-Krogenberg Hegn grundlægges

Efternavnet ”Hegn” viser, at Danstrup Hegn og Krogenberg Hegn stammer fra skovreformernes tid. I 1784 blev dele af den daværende skov lagt sammen med en del af Krogenberggårds jord og indhegnet til skov. Skoven tilhørte kongen ifølge en kgl. resolution og fik i første omgang navnet Krogenberg Indhegning. I 1833 blev det ændret til Krogenberg Hegn. 

Skoven gemmer på Danmarks første atomsikre bygning

Under jorden nær Farimagsvej i den nordøstlige ende af Krogenberg Hegn ligger et bygningsværk, som i mange år var en yderst velbevaret hemmelighed. Det atomsikre anlæg med betegnelsen BOC 1, bedre kendt som Gurrebunkeren, var gennem tre årtier klar til at huse den danske regering i tilfælde af et angreb fra Warszawapagten. Anlægget på 670 kvm fordelt på to etager var det første atomsikre bygningsværk i Danmark. Det blev opført i årene 1958-61 og havde plads til ca. 80 personer. Anlægget lukkede definitivt i 2013.

Om navnene

Første led i navnet Danstrup henviser til personnavnet Dan. Endelsen -trup udspringer af ordet torp, som betyder udflytterbebyggelse. Stednavne af denne type går tilbage til vikingetiden.

Krogenberg Hegn fik sit navn, da en del af skovens jord i forbindelse med en skovreform i 1784 blev taget fra Krogenberggård. Gårdens navn skyldes slægten von Krog, som ejede den i 1700-tallet.

Efternavnet ”Hegn” viser, at skovene er etableret under de store reformer af det danske skovbrug i 1780’erne.