Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Danstrup Hegn

Gravhøje fra stenalderen, diger fra Valdemar Atterdags tid og en skovvej trampet af køer på vej til græsning er nogle af de historiske spor, du kan finde i skoven. Kommer du efter mørkets frembrud, kan du risikere at støde på en vredt udseende mand. Han har skræmt livet af natlige skovgæster her gennem flere hundrede år.

1. Gravhøjene

Gravhøj ved Ravnebakkevej. Foto: Peter Helles Eriksen

Skoven gemmer på en lille håndfuld gravhøje fra stenalderen. I Krogenberg Hegn ligger en 26 meter lang gravhøj lige syd for Ravnebakkevej. Den stammer fra den såkaldte tragtbægerkultur, ca. 3.500 f. Kr. I den sydvestlige side af højen kan du se et røverhul. Sådan kalder man de huller i dysserne, der afslører, at gravrøvere har været på spil. Nær skovløberstedet Krogenberghus findes en græsklædt runddysse omgivet af gamle bøgetræer.

På Ravnebakken længst mod nordøst er der også fundet spor af en oldtidshøj. Den blev dog ødelagt, da man begyndte at grave grus på stedet. Men det langstrakte bakkedrag er stadig et besøg værd, og der findes en fin shelter- og bålplads på stedet.

Den bedst bevarede runddysse i Danstrup Hegn findes ved Skovriddervej tæt ved Danstruphus.

2. Oldtidsagrene

Flere steder i de to skove kan du se spor af det landbrug, der blev drevet her, længe før skoven fik sin nuværende form. I Danstrup Hegn kan du i området nord for Rostgårds Sten se bølgelignende konturer i skovbunden. Her har bonden engang pløjet med den ældgamle hjulplov, som var så tung, at der skulle seks-otte heste eller okser til at trække den. De gamle marker kaldes højryggede agre, og deres historie går tilbage til vikingetiden, da hjulploven kom til Danmark. Med den kunne bonden som noget nyt vende jorden under pløjningen. Den blev altid vendt ind mod midten af agrene, og derved opstod forhøjninger med lavninger i midten. Lavningerne virkede som dræn.\u2028I Krogenberg Hegn er der spor af oldtidsagre ved Holstenervej nord for Holstenerhus.

3. Brønden i Gamle Hegn

I området Gamle Hegn ved Hornbækvej nær skovløberhuset Krogenberghus findes en velbevaret, stensat brønd. Den er nærmest cirkelrund med en diameter på godt to meter. Brønden ligger op ad det gamle vangegærde fra landsbyen Reerstrup. Den har sandsynligvis hørt til skovløberhuset. Brønden kan dog også stamme fra bebyggelsen Dachwortheholt eller Daverød, som lå her i middelalderen. 

4. Valdemarsdigerne

Fra Hornbækvej og stik nord løber en række diger gennem Krogenberg Hegn. De kaldes Valdemarsdigerne, fordi de knytter sig til historien om Valdemar Atterdag og hans elskede Gurre Slot. På Valdemars tid i 1300-tallet gik Gurre Sø helt ned til det nuværende Krogenberg Hegn, og selve slottet lå på en ø midt i søen. Mange af historierne om Valdemar og Gurre er sagn. Men det vides med sikkerhed, at han opholdt sig meget på slottet i sine senere år. Det var også dér, han døde – i 1375.

5. Rostgaards Sten

Rostgaards Sten. Foto: Peter Helles Eriksen

I udkanten af Danstrup Hegn tæt ved Rute 6 står en granitblok med bogstaverne HRG og årstallet 1659. Den er rejst til minde om Hans Rostgaard og hans fortjenester under krigen mod svenskerne. Før krigen var Rostgaard ridefoged på Kronborg, men under svenskekrigene skaffede han forsyninger til Frederik III, som sad i det belejrede København. Sammen med to medsammensvorne lagde Rostgaard en plan om at vinde Kronborg tilbage fra den svenske besættelsesstyrke. De blev afsløret, og Rostgaard måtte flygte. Historien fortæller, at det lykkedes ham at snyde sine forfølgere i Krogenberg Hegn. Han skød sin hest, efterlod sin blodige kappe og hat og undslap til fods. Efter Københavnerfreden i 1660 blev Rostgaard adlet for sine fortjenester, og kongen gav ham Krogerup til evigt eje for hans efterkommere.

Gengangeren ved Uglesø Mose

Uglesø Mose. Foto: Peter Helles Eriksen

Natlige skovgæster ved Uglesø – eller Ulvesø – Mose risikerer at møde en vred mand, muligvis Rostgaards genfærd. Adskillige ryttere har gennem tiden kunnet berette, hvordan hesten blev forskrækket, fordi en mystisk mand pludselig trådte ud foran den. I nyere tid har bilister på Rute 6 måttet træde hårdt på bremsen for at undgå manden, der ud af ingenting dukkede op foran bilen og stirrede vredt på dem. Når de stod ud for at se efter ham, var han altid væk. Nogle få modige skovgæster på måneskinstur på stierne i mosen har i tidens løb råbt manden an – med samme resultat. Den truende mand forsvandt lige så uventet, som han var dukket op.

Læs mere om gengangeren ved Uglesø Mose på Google Books

6. Fægyden

Diget i Fægyden. Foto: Peter Helles Eriksen

Grænsen mellem Danstrup Hegn og Krogenberg Hegn udgøres af Kathøj Gyde og Reerstrup Fægyde. Som navnet siger, blev vejen brugt til at drive kreaturerne til græsningsarealerne nord for skoven. Landsbyerne Reerstrup, Kathøj og Lille Esbønderup havde deres overdrev nord for Krogenberg Hegn. Gennem århundrederne har køerne trampet fægyden, så den til sidst blev til en vej.

7. Gurrebunkeren

Gurrebunkeren. Foto: Peter Helles Eriksen

Kun et hegn markerer stedet, hvor Gurrebunkeren ligger langt nede i jorden under skoven. Bunkeren er Danmarks første atomsikre anlæg fra Den Kolde Krig og opført i årene 1958-61. Anlægget er på 670 kvm i to etager og bygget til at rumme op til 80 personer. Herfra kunne regeringen og dele af centraladministrationen styre Danmark i tilfælde af krig.

Fra 1977 til 2007 blev anlægget brugt af det nuværende Telestyrelsen som beskyttet lokalitet for særlige telekommunikationsforbindelser. Det indgik som en vigtig del af beredskabet og NATO-samarbejdet indtil Murens fald.

Bunkeren blev renoveret i begyndelsen af 1990’erne og totaludsmykket af billedkunstneren Poul Gernes. Gernes, som især er kendt for sin udsmykning af Herlev Hospital og Paladsbiografen i København, malede farver, blomster og ordsprog på vægge, døre, skabe, stole, gulve og andet interiør. Blandt sentenserne på væggene er citater af Søren Kierkegaard.

Fra 2007 til 2013 blev bunkeren lejet ud til et privat kommunikationsfirma. I 2011 besluttede Beredskabsstyrelsen at lukke anlægget ned og lægge det i mølpose. Det skete i efteråret 2013. Umiddelbart inden blev det ellers så lukkede anlæg åbnet for offentligheden ved et ”åbent hus”. I løbet af en uge blev 1.500 besøgende modtaget i et telt ved indgangen, inden de i hold blev ført ned under jorden og vist rundt i de hidtil hemmeligholdte lokaler.