Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Drastrup Skov

Forår

Europas største ugle, Stor Hornugles tuden kan høres i det tidlige forår. Dens kraftige tuden, som kan høres på op til fire kilometers afstand, har givet anledning til dens latinske navn Bubo bubo. Stor Hornugle yngler især i gamle råstofgrave.

Sangdroslen ankommer til skoven og specielt om morgenen og i skumringen kan man høre den synge. Den store flagspætte skal nok sørge for også at blive hørt. Den trommer på døde grene for at markere sit territorium.

Danmarks mindste rovdyr bruden, er gået i gang med at yngle, så hannen er på damejagt. Bruden er en del af mårfamilien og ligner lækatten når den er i sommerpels, men har til forskel for lækatten en kort hale.

De første dyreunger begynder at komme til verden. Grævlingen føder 2-4 unger i sin hule, som den ofte deler med andre grævlinger. Ungerne fodres med opgylpet føde, efter at moderen er holdt op med at give dem mælk. Når de er omkring tre måneder gamle, forlader de hulen og følger moderen på hendes natlige søgen efter føde. Også i rævegraven er der familieforøgelse.

Råbukken har færdigudviklet sin nye opsats. Det hudlag der har beskyttet opsatsen mens den voksede, gnides nu af op af træer og buske. Samtidig markerer bukken sit territorium. Bukken spiser efterfølgende hudlaget, der kaldes basten, og får på den måde noget ekstra næring.

I marts og april blomstrer haslen med svovlgule hanrakler og bittesmå bordeauxrøde hunblomster, hvor det kun er støvfanget, der er farvet. Når blomstringen er overstået, begynder bladene at springe ud. Det sker som regel midt i april.

I april måned kan man også være heldig at finde rabarber ved teltpladsen i den vestlige del af skoven. Teltpladsen var tidligere en del af en gammel frugthave. 

I begyndelsen af maj springer bøgen ud og svøber skoven i et smukt lysegrønt flor. I slutningen af maj følger egen efter. 

Rådyr-hunnen, råen, får lam. Hvis du finder et nyfødt rålam i skovbunden skal du blot gå stille videre og ikke røre det.  Efter fødslen sker der nemlig ofte det, at moren forlader ungen i lange perioder for at finde føde, men hun kommer altid tilbage for at die og nusse omkring lammet. Lammet er godt beskyttet af sin plettede pels, der virker som camouflage. Den kan ligge helt stille og udsender næsten ingen lugt, så rovdyr har svært ved at finde frem til det lille dyr. 

Sommer

Skoven er fyldt med dyrebørn. Hvis man sætter sig en tidlig morgen eller aften i behørig afstand af en rævegrav, kan man opleve de halvstore rævehvalpe i vild leg.

Rådyret har fået hvidplettede lam. Deres eneste fjende er de voksne ræve, som godt kan snuppe et rålam. Sidst på sommeren kommer råvildtet i brunst. Du kan være heldig at observere dem tæt på, fordi råen og bukken er så optagede af hinanden under parringen, at de ikke registrerer dig, hvis du forholder dig musestille. Bukken jager råen og får langsomt lov til at komme tættere på, indtil hun er klar til at parre sig. Lige inden parringen går i gang, går råen rundt og rundt med bukken lige efter sig, så græsset bliver slidt helt ned i en ring. Det kalder man en ”heksering.” Parringen forløber over en til to dage, og så går de igen hvert til sit, råen for at tage sig af forårets lam.

Sommerfugle og insekter svirrer langs stier, på skovsletter og i grusgravene, hvor mange planter nu i blomst. På solbeskinnede steder, hvor jorden er kalkholdig, kan man opleve kurveplanten cikorie med de smukke himmelblå blomster. Cikorie er sjælden i Nordjylland, men blomstrer i Drastrup skovs grusgrave. Cikorieplanten med de blå blomster var fra begyndelsen af 1930’erne et udbredt syn på marker, da Cikorie har den egenskab, at den kan fremhæve smagsstofferne fra kaffebønnen. Ved ristning omdannes plantens sukker og stivelse til en substans med en kaffelignende, bitter smag.  Pulveret blev brugt til at ”strække” den ægte og langt dyrere kaffe og i nogle tilfælde erstatte den helt.

Midt på sommeren blomstrer linden, og blomsterne, der dufter vidunderligt, tiltrækker insekter, der kommer for at suge nektar. Insekterne bringer blomsterstøv med videre til de næste blomster, der derved bliver bestøvet. Lind er et af de få skovtræer, der bliver bestøvet af insekter.

I juni og juli kan man plukke modne ribs og solbær i resterne af en gammel frugthave, der ligger ved skovens teltplads. I august kan man i samme område samle mirabeller langs stien, der går mod syd, hvor der vokser et gammelt mirabelhegn. 

Efterår

Løvtræernes blade skifter til fantastiske røde og orange nuancer. Det gør de, fordi træerne trækker næringsstoffer fra bladene ind i grene og stammer, så de ikke går til spilde. 

Æbletræerne, der vokser i den vestlige del af skoven, har nu modne frugter, og i slutningen af september bliver hasselnødderne brune og falder til jorden. Så er det tid til at gå på nøddejagt. Hasselnødderne er også populære som vinterforråd for egern, mus og fugle. Gå en tur i Klimaskoven og se, om du kan kende de mange bærbærende buske.

Musvåger, høge og falke er på træk i oktober, så tag kikkerten med og prøv om du kan genkende nogle af rovfuglenes silhuetter oppe på himlen.

I november begynder efterårsstormene at tage fat, og de sidste blade bliver blæst af træerne. Skoven får besøg af trækfugle fra de andre nordiske lande.

Lækatten skifter til en hvid vinterpels, men beholder dog sin sorte halespids. I sin vinterdragt kaldes lækatten for hermelin. Det er en bundtmagerbetegnelse, da hermelin tidligere var det mest værdsatte pelsværk, som blev båret af fyrster og konger. Man skal dog være særdeles heldig for at få glimt af hermelinen, da den er meget sky.

De ældste råbukke begynder at tabe opsatsen. Jo ældre de er, jo tidligere kaster de dem. De yngste mister dem først i januar måned.                           

Vinter

Nu må du samle mos, lav, kaldet ”islandsk mos”, dekorative grene og kogler fra skovbunden til juledekorationer, Du må dog kun samle til eget forbrug, det vil sige cirka en bæreposefuld.

Oppe i grantræerne kan du se flokke af fugle som solsorte, skovspurve og gråspurve, som sidder og trykker sig op af hinanden for at holde varmen. Danmarks mindste fugl, fuglekongen, overvintrer også i nåleskoven, og den skal arbejde hårdt for at holde sig selv i live. Den skal spise en bladlus i sekundet i alle døgnets lyse timer for at få energi nok til klare sig igennem vinteren.

Skovskaden har været forudseende og lavet et forråd af bog, agern og hasselnøder, som den har gemt under græs, mos eller i huller. Nu kan den leve af sit forråd, da skovskaden kan huske flere hundrede gemmesteder. Andre af skovens små pattedyr såsom mus og egern bruger samme strategi. Musene gemmer mange nødder i et forråd, men nogle gange glemmer de, hvor de har gemt dem. Det kan betyde, at der så næste forår spirer en masse bøgetræer op på samme sted, så man får en musebøg, som er bøgetræ med mange stammer.

Træernes vækst er stoppet, og de forbereder sig på vinter og frostvejr. Det er koldt, og skoven virker stille i januar. Dyrene har travlt med at holde varmen og finde føde. Oppe i træernes kroner kvidrer småfugle.

Februar er ofte den koldeste måned på året, men foråret er heldigvis lige om hjørnet. Safterne er begyndt at stige i træerne, og deres knopper vokser. Det er blot et spørgsmål om tid, inden de springer ud. Han og hunrævene skal nu finde sammen, parre sig og sikre næste generation. Derfor kan man opleve steder i skoven, hvor der er en meget stærk lugt af ræv. Det er hunrævens parfume, som signalerer, at her færdes en parringsvillig hunræv. Kommer man i skoven om aftenen, kan man ofte høre rævenes galpen, og selv om dagen kan man være heldig at se rævene ude. Der er en hård konkurrence om hunnernes gunst, og derfor er der ikke tid til at være forsigtig.