Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Dybbøl Banke

Kampene i 1864, de 56 år med tysk styre i Sønderjylland, folkeafstemningen og Genforeningen har gjort Dybbøl til et dansk nationalsymbol. Også for tyskerne har stedet stor betydning. Her blev grunden til et samlet Tyskland lagt i 1864.

Lars Gundersen _Dybbøl Banke _Kyst -v _Tysk Skanse 6_018_1920_1080

Forhistorien på Dybbøl Banke

Dybbøl Banke er et højdedrag, der rejser sig godt 60 m over havet. Banken udgør den nordlige fløj i et istidslandskab af randmorænebakker omkring Vemmingbund, som er den inderste del af Sønderborg Fjord. Langs kysten er der høje, stejle klinter.

Området omkring Dybbøl har været beboet siden stenalderen. I Østerskoven og Bøffelkobbel Skov sydvest for Dybbøl landsby findes flere gravhøje. Landsbyen Dybbøl har rødder tilbage i jernalderen. I 1352 omtales den som Duttebul.

En typisk landsby i Slesvig

Frem til midten af 1800-tallet var Dybbøl en slesvigsk landsby blandt mange andre – med bindingsværkshuse og en hvidkalket kirke med rødt tegltag. Kirkens ældste dele, partiet omkring korbuen, stammer fra 1100-tallet. Bønderne i Dybbøl var hoveribønder på Sandbjerg Slot på Sundevedsiden af Als Sund. I 1673 solgte kongen slot og jord til Conrad Reventlow, som var amtmand i Haderslev.

I slægten Reventlows eje fik godset pionérstatus i dansk landbrugshistorie. Da Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, valgte godsejeren Conrad Georg Reventlow som én af de første i landet at sælge fæstegårdene til bønderne og udstykke godsets jord til selvstændige bøndergårde. Dermed gik han videre end sin mere berømte storebror, der regnes som de store landboreformers fader. Udstykningerne drives som landbrug endnu i dag.

Treårskrigen på Dybbøl Banke

Under Treårskrigen 1848-51 blev Dybbøl Banke sammen med Als benyttet som en flankestilling for den danske hær. Herfra kunne man angribe en fjende, der kom fra syd. Den 5. juni 1848 blev preussiske tropper slået tilbage af den danske hær ved Dybbøl, og i april året efter stod der et regulært slag ved Dybbøl Banke. Under kampene brændte møllen ned og kom først i drift igen fire år senere.

I 1861-62 anlagde danske ingeniørtropper Dybbølstillingens 10 skanser i en 3 km lang halvbue fra Vemmingbund til Als Sund. Skanserne var små jordskanser med støbte krudtmagasiner i beton og blokhuse af træ til soldaterne.

Læs mere på grænseforeningen.dk

Fra Dannevirke til Dybbøl

1. februar 1864 udbrød der krig mellem Danmark og Preussen/Østrig. Den 5. februar rømmede de danske styrker den sydlige forsvarsstilling ved Dannevirke. De trak sig tilbage til Dybbøl-stillingen, som blev fuldført i al hast.

Den 15. marts begyndte de preussiske styrker beskydningen fra deres batterier ved Gammelmark på Broager. Her havde den preussiske hær kanoner med riffelgang, hvilket gav dem en større rækkevidde end danskernes. Fra Broager kunne preusserne tværs over Vemmingbund beskyde de danske stillinger uden nævneværdig modstand. I løbet af den følgende måned arbejdede den preussiske hovedstyrke sig via løbegrave tæt på de danske skanser, som samtidig blev bombarderet massivt.  

Stormen på Dybbøl 18. april 1864

Den 18. april 1864, kl. 10.00 angreb de preussiske styrker de danske skanser. Skanserne var sønderskudt efter seks timers uafbrudt bombardement med mere end 8.000 granater. Den centrale og sydlige del af danskernes skanserække faldt efter en halv time.

Danskernes 8. Brigade indledte et modangreb. Med store tab kæmpede de sig frem til Dybbøl Mølle og Langdamgård. Efter halvanden time brød modangrebet sammen, og resten af de danske styrker måtte trække sig tilbage til Als.

Ca. 1.800 danske soldater blev dræbt, såret eller meldt savnet efter slaget ved Dybbøl, mens omkring 3.000 blev taget til fange. De samlede preussiske tab var ca. 1.200 døde, sårede og savnede.

Danmark formindsket med en tredjedel 

Fredsforhandlinger blev indledt efter en kort våbenhvile. De førte dog ikke til noget, og krigen begyndte igen. Den 29. juni erobrede preusserne Als, og danskerne opgav yderligere kampe. En fredsaftale indgået i oktober 1864 betød, at det danske rige måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til sejrherrerne. Danmark mistede en tredjedel af sit landområde og ca. 40 procent af befolkningen.

Resterne af de danske skanser blev fjernet af Preussen umiddelbart efter krigen. I årene 1865-71 anlagde man oven på dem en sammenhængende linje af skanser mellem Sønderborg og Dybbøl. Det er de skanser, man kan se på Dybbøl Banke i dag.

Preussernes nye skanser kom dog aldrig i brug, og allerede i 1883 blev de opgivet som militære anlæg.

Folkefest i Kongeskansen 1920

Efter nederlaget i 1. Verdenskrig forpligtede tyskerne sig gennem Versaillestraktaten til at give befolkningen i dele af Slesvig adgang til at stemme om, hvorvidt de ville være danske eller tyske. Afstemningen førte til den nuværende grænsedragning mellem Danmark og Tyskland.

Genforeningen af Nordslesvig med Danmark kulminerede med en mægtig folkefest, hvor kong Christian X deltog på Dybbøl Banke den 11. juli 1920. Festen blev holdt i og omkring den tidligere tyske skanse 10, som efterfølgende kaldtes Kongeskansen.

Efter Genforeningen blev der ved en folkeindsamling skaffet penge til at købe skanseområdet. Det blev overdraget til staten i 1924 som ”Nationalparken Dybbøl Skanser”.

Landskabet bragt tilbage til 1864

Siden har staten i samarbejde med det daværende Sønderjyllands Amt og Sønderborg Kommune opkøbt flere arealer, hvilket har gjort det muligt at bremse yderligere bebyggelse. En række bygninger er gennem årene blevet fjernet, vandhuller gravet og kornarealer omlagt til græs for at give publikum en fornemmelse af, hvordan Dybbøl Banke tog sig ud i 1864.
For at gøre landskabet lettere tilgængeligt for gående og cyklende er der anlagt ca. 10 km grus- og græsstier.

750 hektar af Dybbøl Banke blev landskabsfredet i 1987. I 1864 var der tre-fire gange så mange levende hegn på Dybbøl Banke som i dag, og i 1992 blev nogle af de oprindelige levende hegn genplantet på området syd for Langdamgård. Skanserne afgræsses af får og køer, så de ikke gror til med træer og buske, og det åbne landskab med overdrev bevares. Statens landbrugsarealer har været drevet økologisk siden 1997. En del af dem dyrkes med korn, og andre arealer er udlagt med græs. Naturstyrelsen administrerer i dag ca. 200 hektar af Dybbøl Banke.

Danskere og tyskere mødes på Dybbøl Banke

Dybbøl har fortsat stor symbolsk betydning for både danskere og tyskere. Siden 2002 har tyske soldater deltaget i den årlige mindehøjtidelighed den 18. april. Ved mindehøjtideligheden i 2011 bar de tyske soldater for første gang våben.

Om navnet Dybbøl

Navnet Dybbøl er sammensat af ”Dytti” – et gammelt mandsnavn, og -bøl, som betyder enkeltgård eller udflyttergård.