Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Dybbøl Banke

Dybbøl Bank kortudsnit

Adgangsforhold for handicappede

Det meste af stisystemet i Dybbølområdet består af græsklædte stier i bakket terræn. Stierne kan generelt benyttes i kørestol eller med barnevogn. Nogle af dem er dog stejle med stigninger på mere end 10 pct.

I det centrale område er der adgang til både Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle, Kongeskansen og Skanse IV ad befæstede veje. Inde i skanserne og på de åbne, græsklædte arealer er det svært at færdes med kørestol eller barnevogn.

Bål- og lejrpladser

Ved Gendarmstien vest for Skanse I findes en lille, primitiv overnatningsplads med bord, bænke og bålplads.

Hunde

Hunde er velkomne på Dybbøl Banke, men de skal være i snor af hensyn til kreaturerne og vildtet i området.

Toiletter

Offentlige toiletter findes på den store p-plads lige over for Dybbøl Mølle.

Find vej

Med bil

Dybbøl ligger umiddelbart syd for Sønderborgmotorvejen – rute 8 mellem Kliplev og Sønderborg.

Offentlig transport

Der er flere tog- og busforbindelser til Sønderborg. Fra Sønderborg centrum er der ca. 2 km til Dybbøl. Bybus 1 standser ved Historiecenter Dybbøl Banke.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk

P-pladser

P-pladser findes ved Historiecenter Dybbøl Banke og ved Dybbøl Mølle, ved Brohovedskansen samt i Sundgade ved Tysk Skanse 6.