Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Kongeskansen

Lars Gundersen _Dybbøl Banke _Skanse VIII_Kongeskansen _027_1920_1080

Straks efter sejren i 1864 besluttede preusserne at anlægge en stor fæstning omkring Sønderborg. Kongeskansen – Tysk Skanse 10 – var den første del af anlægget. Den blev anlagt oven på resterne af de danske skanser V og VI. Fæstningen kom dog aldrig i brug, og i 1885 blev den nedlagt igen.

Navnet Kongeskansen fik den ved Genforeningen i 1920. Det var her, sønderjyderne modtog Christian X. Op mod 50.000 mennesker så til, da kongen fik overrakt et gammelt Dannebrog af fire unge, hvidklædte piger.

Kongeskansen afgræsses af får, så den ikke gror til i træer og buske, og for at holde græsset nede, så det er nemt at færdes i skansen.

2. Skanse IV

LarsGundersen_DybbølBanke_SkanseIV_004

Skanse IV var Dybbølstillingens stærke, tilbagetrukne skanse med i alt 12 kanoner.
Kun fire af dem fungerede, da de preussiske styrker efter seks timers massiv artilleribeskydning stormede skansen med 2.400 mand. Den faldt efter en halv times kamp.

Efter 1864 blev skansen revet ned og en tysk skanse anlagt på resterne. De hvide markeringer viser omridset af den oprindelige danske skanse. I skansen kan du se rester af Danmarks ældste beton – fra 1864.

I 1872 rejstes et 24 m højt, preussisk mindesmærke over Dybbølslaget på betonfundamentet til blokhuset. Monumentet stod der indtil maj 1945, da det blev sprængt i luften af ukendte gerningsmænd.

3. Skanse II

Skanse II var den eneste skanse, hvorfra danske kanoner kunne nå de tyske batterier på Broagerland. Fra skansen er der en god udsigt over Vemmingbund. Man kan se området oven for campingpladsen ved Gammelmark, hvor de tyske batterier var placeret.

I skansen er der opsat mindesten for tre soldater, som siden er blevet symboler for begge parter i slaget. Det er løjtnanterne Johan Peter Anker og Carl Vilhelm Castenschiold, som på skift havde kommandoen over Skanse II, og den preussiske pioner Karl Klinke. Klinke blev dræbt, da han forsøgte at sprænge hul i palisaden, der omgav skansen.

4. Dybbøl Mølle

Lars Gundersen _Dybbøl Banke _Dybbøl Mølle -fra -vest _002_1920_1080

Den nuværende Dybbøl Mølle er den femte mølle på stedet. Den første blev opført 1744 og var af træ. Møllen, der stod på stedet i 1864, var af mursten. Men den lå midt i skudlinjen og blev skudt i grus under slaget. Den nuværende mølle stod færdig i 1936. Møllens vinger og gamle kværne er restaureret, og når vinden er til det, kører møllen igen som i gamle dage.

Museet på Sønderborg Slot har siden 1995 haft udstillinger i møllen og i kornmagasinet.

Læs mere på museum-sonderjylland.dk

5. Historiecenter Dybbøl Banke

Lars Gundersen _Dybbøl Banke _Historisk Center _024_1920_1080

I Historiecenter Dybbøl Banke træder du lige ind i slaget i 1864. Du kan opleve den anspændte venten på angrebssignalet sammen med soldaterne i løbegraven, søge dækning i skansens blokhus og besøge Soldaterbyen, hvor reservestyrken bor. Du kan også se film om krigen og de begivenheder, der førte til den.

Den markante bygning, som danner rammen om historiecentret, er tegnet af arkitekterne Ernst Lohse og Michael Freddie. Deres projekt vandt en arkitektkonkurrence i 1990, og historiecentret blev officielt åbnet af Dronning Margrethe på 128-års dagen for slaget – i 1992.

Læs mere på museum-sonderjylland.dk

6. Museet på Sønderborg Slot

soenderborg-slot-cb

Sønderborg Slot er bygget som borg i første halvdel af 1200-tallet. Det var her, Christian II sad som fange i årene 1532-49. I 1852-64 var slottet dansk kaserne og siden preussisk infanterikaserne til 1919. Efter Genforeningen i 1920 solgte ejeren slottet til den danske stat.

Museet har en omfattende samling af originale våben, uniformer, malerier og andre genstande fra krigene i 1848-51 og 1864, fra tiden under tysk styre og fra Gen- foreningen.

Læs mere på museum-sonderjylland.dk

7. Fællesgravene

LarsGundersen_DybbølBanke_Fællesgravene_044

I fællesgravene ligger en del af de soldater, der faldt under angrebet den 18. april. Både danske og preussiske soldater er begravet her. I alt ligger 334 danske og 28 preussiske soldater i fire store massegrave. De sårede, som efter slaget døde på feltlazaretter, er begravet på omegnens kirkegårde. Spredt i hele Dybbøl-området og på halvøen Arnkil nord for Sønderborg står der mindesten på flere af de steder, hvor danske og preussiske soldater faldt. Nogle af stenene findes i private haver og langs villaveje.

8. Brohovedskansen

Brohovedskansen ligger tæt på Christian X’s bro, som i dag forbinder Sundeved og Als. I 1864 var det skansens vigtigste opgave at forsvare to pontonbroer, som dengang forbandt Dybbølstillingen med de danske styrker på Als.

I skansen vokser selje-røn, ask, tjørn, æble og kirsebær. Alle træerne er fredet.

9. Barstenen

LarsGundersen_DybbølBanke_Barstenen_020

Barstenen er en af Danmarks 10 største sten. Den vejer mere end 200 tons, måler 26 m i omkreds og er af rødlig, storkornet granit. Stenen er transporteret til stedet under sidste istid for ca. 18.000 år siden med de store ismasser, der også dannede bakkerne i området.

Barstenen har været større, end den er nu. Op gennem historien har den nærmest været brugt som stenbrud, hvor mindre stykker er blevet sprængt eller hugget af. Små stykker af den ligger stadig i området.  

Mange historier knytter sig til Barstenen. En af dem fortæller, at stenen engang var så stor, at man kunne vende med en vogn på den. Og at 18 par kunne danse på den.

Andre sagn beretter, at stenen er kastet af en kæmpe eller en jættekvinde for at ramme tvillingtårnene på Broager Kirke.

10. Gendarmstien

Lars Gundersen _Dybbøl Banke _Ved Gendarmstien _Tysk Skanse 6_016_1920_1080
Gendarmstien langs kysten og landegrænsen er en Danmarks smukkeste vandreruter. Fra Genforeningen i 1920 og næsten 40 år frem gik de blåklædte grænsegendarmer patrulje her for at holde øje med grænsen og skibstrafikken langs kysten. Hver enkelt gendarm havde ansvar for sin del af stien. Patruljeringen til fods ophørte i 1958, og grænsen blev herefter overvåget af patruljer i bil. I 1995 overtog politiet bevogtningen.

74 km af Gendarmstien – fra Padborg til Høruphav – er siden retableret i et samarbejde mellem det daværende Sønderjyllands Amt, Sønderborg Kommune og Naturstyrelsen. Stien er afmærket med særlige skilte, der har en blå gendarm som logo.

Folder om Gendarmstien

11. Kystskrænten

Lars Gundersen _Dybbøl Banke _Kyst -v _Tysk Skanse 6_018_1920_1080

Geologisk set består Dybbøl Banke af lerede jordlag. På grund af havets erosion og udsivende grundvand skrider dele af de høje skrænter ved Vemmingbund regelmæssigt ud. Somme tider forsvinder dele af marker og stier i dybet. På skrænterne og i skreddene er et uigennemtrængeligt krat i tidens løb vokset op. Området får lov at ligge hen som urørt skov uden menneskelig indgriben. Her er et specielt mikroklima med en meget varieret flora, bl.a. er der flotte bestande af den store elfenbenspadderok, som vokser langs Jyllands østkyst.

12. Stævningsskoven

Den lille løvskov mellem Skanse I og Skanse II har som andre gamle, danske bønderskove været drevet i stævningsdrift. Stævningsskov er den ældste form for skovdrift, vi kender i Danmark, og har været brugt siden stenalderen. Den historiske driftsform er nu genoptaget.

I skoven kan man om foråret opleve et rigt blomsterflor med bl.a. hulrodet lærkespore og to orkidé-arter.

13. Avnbjerg

Ca. 2 km vest for skanserne umiddelbart syd for landevejen ligger højen Avnbjerg (52 m over havet). Herfra var der en glimrende udsigt over dele af skanserækken, og den preussiske overkommando fulgte slaget fra toppen. Det var fra Avnbjerg, at den preussiske øverstkommanderende prins Friedrich Karl gav signal til angrebet på Dybbølstillingen.

Avnbjerg blev siden gravet bort, men højen er nu genskabt med jord, der blev i overskud ved bygningen af Historiecentret og forskellige vejarbejder. Fra Avnbjerg er der stiforbindelse til Gendarmstien.

14. Arnkil

På halvøen Arnkil nord for Sønderborg stod det sidste store slag, Danmark har deltaget i på dansk jord. Tidligt om morgenen den 29. juni 1864 satte preusserne over Als Sund i 166 robåde og pontonfærger. Hovedstyrken startede fra Sottrup Storskov og gik 10 minutter senere i land ved skovfogedhuset på Arnkil. På få timer mistede den danske hær godt 3.000 af de 12.000 soldater på Als. 216 var dræbt, resten var såret, taget til fange eller forsvundet. Den danske hær trak sig tilbage til Kegnæs på Sydals og blev udskibet til Fyn. Få måneder senere underskrev Danmark den traktat, der bl.a. afstod Sønderjylland til Tyskland.

Nogle af de danske soldater, der faldt under kampen om Als, blev begravet af lokalbefolkningen, efterhånden som de blev fundet på markerne. Derfor er der så mange grave på Arnkil. Gravene er blevet passet af lokalbefolkningen siden 1864. Den største krigergrav med 64 faldne soldater ligger bag gården Rønhave. Du kan parkere i Rønhave Skov og gå gennem skoven til graven.

15. Sandbjerg Slot

Gården på Sundeved nord for Dybbøl er bygget i 1571 af hertug Hans den Yngre. I 1673 blev godset solgt til storkansler Conrad Reventlow, hvis slægt ejede gården helt frem til 1929.

Læs mere på graenseforeningen.dk

Hovedbygningen på Sandbjerg Slot er et af Sønderjyllands smukkeste palæer. Det er bygget i 1787-88 af grev Conrad Georg Reventlow. Slægten Reventlow er kendt som foregangsmænd for de store landboreformer, og i 1787-88 blev godt 400 tdr. af godsets jord udstykket og solgt til bønder og husmænd. Dermed skabtes de landbrug, der stadig findes omkring Sandbjerg.

I 1864 blev slottet anvendt som preussisk feltlazaret og senere som stabskvarter. Slottets tårnur gav de preussiske styrker signalet til sejle over Als Sund, da det slog kl. 02.00 den 29. juni 1864.

I 1954 skænkede Karen Blixens søster Ellen Dahl, som dengang ejede godset, hele ejendommen på 131 hektar til Aarhus Universitet. Sandbjerg Slot drives i dag som kursusejendom.

Læs mere på sandbjerg.dk

16. Nydam Mose

På Sundeved ligger Nydam Mose – Danmarks mest berømte offermose. Oprindelig var mosen en sø, og her ofrede man i jernalderen store mængder krigsbytte i form af våben, skibe, redskaber og smykker.

I 1859 opdagede arkæologer, at der lå skatte i mosen, og fire år senere dukkede sensationen frem. Mosen gemte på to velbevarede skibe fra ca. år 300. Krigen i 1864 satte en stopper for udgravningsarbejdet, og det ene skib gik til. Det andet – den berømte Nydambåd – kan i dag ses på Gottorp Slot i Slesvig.

Der graves fortsat i Nydam Mose, og flere spændende fund dukker op. Nydam Mose er et besøg værd hele året. Selskabet for Nydamforskning informerer om fund og udgravninger ved P-pladsen og i mosen.