Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Elmelund Skov

Dyr

I den nyplantede Elmelund Skov er dyrelivet stadig knyttet til det dyrkede landskab. Men efterhånden som træerne vokser til, vil skovens dyr gradvist flytte ind.

Elmelund Skov er planlagt til gavn for dyrelivet

Tilplantningen af Elmelund Skov er startskuddet til udvikling af ny natur på de 360 hektar. Området vil med tiden blive ét stort, sammenhængende levested for en række dyr, bl.a. fredede arter som flagermus og padder.
Skovbrynene, som udgør grænsen mellem skov og åbent land, kan tiltrække mange pattedyr, bl.a. flagermus, fugle og insekter på jagt efter føde. Og områder med såkaldt naturlig succession – dvs. hvor skoven forynger sig selv ved egen kraft – er gode for insekter.

 

undefined

Skovrandøje (Foto: Gunnar Knudsen)

Gamle markskel tiltrækker krybdyr og insekter

Flere steder findes gamle markskel i form af jorddiger, som er fredet. Mange af de åbne naturarealer er anlagt, så de grænser op til digerne eller rundt om digerne. Derved vil digerne fortsat kunne ses, og de får samtidig lys og varme, så de kan fungere som levested for krybdyr og insekter.

 

undefined

Stålorm (Foto: Gunnar Knudsen)

Nye vådområder vil lokke padder til

Hvor det er muligt, brydes de dræn, som før har ledt vandet væk fra lavningerne. På den måde opstår omkring 20 nye, mindre vådområder. Nogle vil være permanente vandhuller, mens andre vil være udtørret en del af året til gavn for bl.a. padder. Odense Kommune har gravet 15 nye vandhuller. Endelig vil der blive skabt flere våde enge og ellesumpe.

Læs mere om dyr på fugleognatur.dk

Læs mere om dyr i artsleksikonet


Planter

Elmelund Skov er plantet for at beskytte grundvandet og sikre borgerne adgang til flere naturoplevelser. En stor del af de truede plante- og dyrearter er knyttet til løvtræer, der er oprindelige i Danmark. Den nye skov består derfor først og fremmest af arter som eg, bøg og ask.

Elmelund Skov passer på grundvandet

Elmelund Skov er rejst for at beskytte de store grundvandsreserver i undergrunden. Løvskov giver den bedste beskyttelse af grundvandet, så her er der overvejende plantet løvtræ. Skoven består af i alt 600.000 træer fra omkring 30 forskellige arter på de 360 hektar. De fleste af dem er plantet, mens der nogle steder er sået træer. Desuden skal en mindre del af skoven opstå ved såkaldt naturlig succession. Det betyder, at arealet langsomt gror til med naturlig indvandring og bliver til en skov.

Hurtigtvoksende arter baner vej for de andre

Når man skal plante en helt ny skov, kan det være en fordel at begynde med en forkultur. Den består af træarter som poppel, rødel og lærk, der plantes før eller samtidig med de øvrige træer. De vokser hurtigt og er gode til at give læ og beskyttelse til de andre træer. Samtidig kommer skoven hurtigt til at se ud som en skov til glæde for skovgæsterne. Når de blivende træer er hjulpet godt i gang, fjernes forkulturen.

Scan et træ

En ”smagsprøve” på den kommende skov kan du få ved demonstrationsplantagen med små grupper af hver af de ca. 30 arter. Trægrupperne er afmærket med pæle med QR-koder. Hvis du scanner koden, kan du få mere at vide om de enkelte træarter og deres særpræg.

Tæt skov skal veksle med lysninger

I Elmelund Skov bliver der hverken brugt gødning eller sprøjtemidler. Det er afgørende for en varieret natur. Det samme gælder de åbne lysninger og engområder, som er en del af skoven. Områderne skal holdes åbne ved græsning eller høslæt. Mindre lysninger inde i skoven får lov at passe sig selv.

Overlevere fra bondegårdshaven blander sig med vilde urter

Hist og her kan du støde på planter, som er levn fra en tid, da jorden blev dyrket. Kirsebær og mispel hører hjemme i bondegårdshaven. Urter som lugtløs kamille og hvidmelet gåsefod, der spirer mellem de nyplantede træer, er derimod vilde planter.

Læs mere om planter i artsleksikonet