Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Engelsholm Skov

Forår

Ved Engelsholm Sø er der gode muligheder for at se toppet lappedykkere, gråænder, troldænder, grågæs, fiskehejrer, skarve, knopsvaner og blishøns. Og med lidt held måske også isfugle, bjergvipstjerter og røde glenter langs søen eller Vejle Å. Måske et glimt af en strejfende havørn.

I maj godt fiskeri efter skalle, rudskalle og brasen i Engelsholm Sø (forudsætter køb af dagskort).

Sommer

Rålam er kommet til verden. I juni godt fiskeri efter skalle, rudskalle og brasen og i juli og august efter aborre og ål i Engelsholm Sø (forudsætter køb af dagskort). I juli starter også hindbær-sæsonen. Der må samles hasselnødder i nøddehaven. Foruden svampe – bl.a. brunstokket rørhat, Karl Johan, kantareller m.v. Du må plukke og samle til eget forbrug.

Rådyrene har parringssæson, og man kan høre råbukkene gø. Man kan være heldig at spotte egern, måske endda unger, der har vovet sig ud af reden.

Efterår

I september er der ofte fiskeørne på besøg ved Engelsholm Sø. I september og oktober godt fiskeri efter aborre, skalle, rudskalle og brasen i Engelsholm Sø (forudsætter køb af dagskort).

Vinter

Vandstær kan af og til opleves langs Vejle Å siddende på en sten eller gren med sine karakteristiske vuggende bevægelser.

Egern parrer sig i februar-marts, og en måned senere kommer et kuld små unger til verden. De vejer ved fødslen kun ca. 10 gram.