Hvad sker der når der fodres ænder?

Denne side informerer om andefodring og dennes betydning for miljøet. Formålet er ikke at forbyde andefodring, men at oplyse om følgerne og give retningslinier for en miljøvenlig fodring af ænder.

Andefodring indgår for mange mennesker som en væsentlig del af kontakten med naturen. Specielt børn har mange naturoplevelser ved andefodringen. Naturoplevelserne er værdifulde for os som mennesker og vigtige at bevare.

Hvordan fodrer man miljøvenligt?
Der er flere ting, man kan gøre, for at gøre andefodringen mere miljøvenlig. Frem for alt gælder det om at bruge mindre brød

  • Brug kun overskudsbrød hjemmefra
  • Brug kun 1-2 skiver brød pr. tur
  • Riv brødet i små stykker
  • Læg brødet på land
  • Smid ikke brød i vandet
  • Tøm ikke posen i vandet efter fodring

HUSK
Man fodrer ikke for ændernes skyld, men for sin egen skyld.
Det kan være en lige så stor oplevelse at se ænderne selv finde føden i naturen.

Menneskets effekt på søer ved andefodring
For at sikre en naturlig bestand og udvikling i andebestanden i en sø, bør fodring ikke finde sted. Fodring medfører for store bestande af ænder – og andre brødspisende fugle.

Andefodring har nogle uheldige konsekvenser.

Ved fodringen påvirkes økosystemet i søerne væk fra deres naturlige balance med følgende miljøforringelser til følge:

  • Andebestanden vokser ud over det bæredygtige.
  • Ændernes snadren medfører at bunden oprodes.
  • Fosfor frigives til  algeproduktion.
  • Vandet bliver uklart.
  • Undervandsplanterne forsvinder.
  • Der kan opstå iltsvind (bunddød).
  • Ændernes sociale struktur ødelægges.


Effekter af overbelastning
Brød indeholder næringsstoffer som efter en tur gennem en and, ender i vandet. Næringsstofferne får alger i vandet til at vokse, og vandet bliver grønt og uklart. Yderligere bruger brødrester og andeafføringen vandets ilt når det nedbrydes. Der kan derfor opstå iltsvind i søer, som følge af kraftig andefodring.

Næringsrig sø med algesuppe. Foto: Ole Andersen

De mange ænder æder undervandsplanter hurtigere end de kan nå at vokse op og de ødelægger bredderne. Undervandsplanterne er vigtige for søerne, da de producerer ilt og er skjulested for fisk og smådyr.

Mange ænder æder smådyrene hurtigere end de kan formere sig – og der bliver for lidt sund mad til en naturlig andebestand. Ænderne bliver svage.

Brød fra andefodring kan sammenlignes med f.eks. kloakspildevand, der tidligere blev tilført vores søer og åer. Målt som iltforburg svarer 1 kg brød til udlening af 10 m3 overløbsspildevand. Målt som fosfor svarer 1 kg brød til godt 0,5 m3 overløbsspildevand.

Selv om geniltningen i søer er ca. 15 kg ilt/dag/ha, vil bare 20 kg brød/dag pr. ha i en lavvandet sø, medføre iltsvind i løbet af ½ - 1 måned i varme sommer-perioder.

Den naturlige andebestand
Naturligt vil ænderne finde deres føde i søen i form af insekter, smådyr og plantedele. Andebestanden vil indstille sig på et naturligt niveau med et andepar for hver ca. 100-200 m søbred.  Bestandens størrelse vil sikre ællingernes overlevelsesmuligheder.

Og andebestanden er så lille, at etablerede undervandsplanter kan nå at vokse op uden at blive ædt.  Der vil ikke opstå iltsvind i søen, som følge af øget belastning.

Ænderne indgår nu i et naturligt kredsløb, hvor næringen som ænderne optager fra søen i form af insekter og planter også ender i søen. Søen får herved ikke tilført fremmed næring.