Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Feldborg Skovene

Kort praktisk

Rygning er forbudt i hele skoven hele året på grund af brandfare.

Jagtretten i Borbjerg Plantage i den nordvestlige del af skoven er lejet ud. Skoven er ikke lukket i forbindelse med jagt.

Handicapfaciliteter

Der er ingen særlige stigninger i terrænet, og alle grusveje i hele plantagen er stabile og jævne, så det er muligt at komme rundt med kørestol. Oversigt findes på udinaturen.dk

Til og fra området

Feldborg Nørreskov ligger ved hovedvej 16 mellem Viborg og Holstebro.

Xbus 951 og den lokale busrute 28 kører ad hovedvej 16 gennem den nordlige del af plantagen.  Bus 13 fra Skive til Herning passerer af landevejen i den østlige ende.

Oplysninger om bus på tlf. 86 12 86 22 eller på

www.midttrafik.dk 

rejseplanen.dk

Det er tilladt at køre i bil på en håndfuld offentlige veje, der går på tværs af skoven i begge retninger.

Nemt ud i skovens dybe stille ro

Feldborg Nørreskov er en stor, fredfyldt plantage, som det er let at komme til i bil eller måske med kørestol. For at komme let ind i skoven er der fem offentlige veje markeret med rødt på kortet. De tre af dem i nord-sydgående retning og den fjerde og femte øst-vest tværs gennem plantagen.

Stiller du bilen og forlader de offentlige veje, er det let at finde ind til skovens ro og fred.

Hovedvej 16 (Viborgvej) mellem Viborg og Holstebro skærer gennem skoven i den nordlige ende. I den sydlige ende løber Abildholtvej fra Hogager i den vestlige udkant af skoven ud til Poulsensminde og Bækhus i øst.

Fra nord mod syd går der tre veje ud fra Viborgvej mod syd ned gennem skoven: Hornstrupvej fra Viborgvej til Hogager. Abildholt Hedevej fra Bjergby Grusgrav ved hovedvej 16 og syd gennem skoven til Abildholt. Bjørnkjærvej fra Bjergby i nord til Feldborg i syd.