Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Folehaven

Selv om Folehaven ligger tæt på Hørsholm by, er der masser af dyreliv i skoven og i Slotshaven. Her kan du fx se den sjældne grønne mosaikguldsmed, og hvis du er meget heldig, kan du møde duehøgen på jagt.

Dyr

Der er godt med rådyr i Folehaven, og med lidt held får du øje på dem på din tur igennem skoven. Bedst er chancerne ved skovbryn på kanten af åbne arealer. Fx ved Lille Frises Eng. Om vinteren går rådyrene i spring – det vil sige i flok. Så er de lettere at få øje på.

Der er ræv og grævling i skoven. Du skal være heldig for at se en grævling. Men ved solnedgang kommer den typisk ud af sin hule for at søge efter føde. Grævlinger bor sammen i klaner, og der kan være mere end ti i hvert bo. Om vinteren går de i et slags hi, men ikke mere end at de skifter sengehalm ca. hver 14. dag. Du kan også finde deres toiletter uden for boet. Det er små lavninger i jorden, som de bruger om og om igen.

Læs mere om dyr i dvale

Den sagnomspundne ravn

Ravnen trives i de danske skove i disse år, og i Folehaven er der også ravne. Du kan høre deres dybe “rårk” fra trætoppene. Ravnen er vores største kragefugl. Den er klog, og man kender til 82 forskellige lyde, som ravnene bruger og kan kombinere for at tale med hinanden. Og selv om man ofte kan høre dem “skændes”, er de meget hengivne over for deres familie. Det siges, at et ravnepar holder sammen hele livet, og ungfuglene bliver sammen med deres forældre, efter de er flyvefærdige.

Ravnen spiller en vigtig rolle i nordisk mytologi. Guden Odin havde to ravne – Hugin og Munin – som var hans spejdere. Før vi fik dannebrog var det danske flag rødt med en sort ravn. I midten af 1900-tallet var bestanden af ravne helt i bund, men siden har den været i fremgang.

Læs mere om ravnen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Når duehøgen jager

Oppe i toppen af de store bøgetræer har rovfuglene deres reder. Der er både musvåge, spurvehøg og duehøg i Folehaveskoven. Og du kan være heldig at få øje på en jagende spurvehøg eller den store duehøg. Den er hurtig som lynet, når den skal overraske sit bytte. Når den har succes med jagten, ligger resterne af byttet tilbage i skovbunden som en sørgelig bunke fjer – alt andet er væk. Duehøgen bygger sin rede højt oppe i toppen af et gammelt bøgetræ. Og du er ikke i tvivl. Reden er ca. en meter i diameter.

Læs mere om duehøgen på DOFbasen


 

Planter

I Hørsholm Slotshave kan du gå tur under de selvsamme lindetræer, som Struensee og dronning Caroline Mathilde spadserede under. Eller du kan gå på jagt efter de blå anemoner i bunden af Folehaveskoven.

Folehaveskoven er en af de mest frugtbare skove i hele landet, og træerne trives og sår sig selv med lidt hjælp fra skovskader eller mus, der gemmer agern til forråd, men glemmer dem. Det er først og fremmest løvtræer, du finder. Bøg, eg og ær - men der er også birk, ask og andre danske løvtræer samt en mindre andel af nåletræer – mest douglasgran og lærk.

Lindetræerne fra Struensees tid

I Hørsholm Slotspark er der flest lindetræer. Og især i den nederste del af slotshaven står de 260 år gamle lindetræer, der omkransede det oprindelige haveanlæg. Dengang var de stynede og formklippede. Siden fik de lov til at vokse i højden, så de i dag er store træer. Men tænk på, at de var med allerede dengang Struensee og Caroline Mathilde havde deres Hirschholmsommer.

I dammene i Hørsholm Slotshave vokser der bl.a. lyserøde og hvide åkander samt krebseklo. Krebseklo er en speciel vandplante med smukke hvide blomster. Den er tegn på rent vand, og så er den tæt knyttet til den sjældne grøn mosaikguldsmed, der lægger sine æg på krebsekloens blade.

Kæmpe grandis

Store flotte og gamle egetræer finder du i Rungsted Hegn. Københavns Universitet har en forsøgsudplantning i Folehaveskoven, og ved Mathildevej kan du bl.a. se tre kæmpemæssige grandis. Grandis er et nåletræ, der oprindelig kommer fra det nordvestlige USA og Canada. Grandis vokser hurtigt, og i Nordamerika kan det blive op mod 90 meter højt. Så høje er grandis’erne i Folehaven ikke, men de ca. 60 år gamle træer er alligevel imponerende store.

Læs mere om grandis i Miljøstyrelsens artsleksikon

I forsøgsområdet er mange af træerne forsynet med navneskilt. Omkring Linstows grav kan du se flere 200 år gamle nåletræer. Det er hovedsagelig ædelgran og lærk.

Grøn sjældenhed i slotshaven

I Hørsholm Slotshave kan du som regel møde et svanepar, der bor fast i slotssøen, og de vandfyldte damme tiltrækker også frøer og insekter.

Grøn mosaikguldsmed er en af vores smukkeste guldsmede med sine klare grønne og blå farver. Den bliver op mod 7 cm lang. Den er sjælden, men den lever og trives i dammene i Slotshaven, hvor den voksne guldsmed lægger sine æg på bladene på vandplanten krebseklo. Udviklingen fra æg til voksen guldsmed tager 2-3 år. Derefter har mosaikguldsmeden 2-3 måneder til at finde mage, parre sig og siden dø. Men i mellemtiden kan du nyde dens farvestrålende skønhed.

Læs mere om Grøn mosaikguldsmed i Miljøstyrelsens artsleksikon

I Arboretet, som ligger mellem Hørsholm Slotshave og Folehaveskoven, kan du også finde mange guldsmede og sommerfugle. Bl.a. blå og brun mosaikguldsmed og stor blåpil samt sommerfuglene som aurora, lille ildfugl og dagpåfugleøje.

 

 

 


 

Nye planter kommer til

Naturstyrelsen arbejder i disse år på at genskabe lysåbne områder i skoven. I Folehaveskoven har man fx fældet gran og ryddet gamle askemoser. De gamle askemoser bliver langsomt mere våde og vil skabe forudsætninger for nye plantearter. Det samme sker for de åbne skovenge, der græsses af kvæg. Her vil der blive plads til fx engblomme, lysesiv og måske også orkideer.

I de nye rydninger vil der – hvis naturen får lov til at passe sig selv – komme masser af hindbær og unge birketræer. Birken er et såkaldt pionértræ.

Blå anemoner

Om foråret – inden bøgen springer ud – er hele skovbunden i Folehaven dækket af et tæt tæppe af hvide anemoner. Det er den gode muldjord, der gør, at anemonerne trives så godt. I bunden af Folehaven i Lille Mølle Mose syd for Sandbjergvej er der blå anemoner, men de vokser i et svært tilgængeligt område, så de er lidt svære at finde. Hvis du finder dem, så husk at de er fredede og ikke må plukkes eller graves op.

Rhododendron i Arboretet

Mellem Hørsholm Slotspark og Folehaveskoven ligger Arboretet. Her er samlet omkring 2000 forskellige arter af træer og buske fra hele verden. Alle er nøje registreret i en database med præcis GPS-placering.

Hvis du er specielt interesseret i rhododendron er det også en god idé at gå en tur igennem Arboretet. Her har man ikke mindre end 150 forskellige arter. De fleste er indsamlet som vilde planter, og derfor er der en større variation, end man normalt ser på planteskolerne. Samlingen hører under Københavns Universitet.


Mere om Folehaven og Hørsholm Slotshave

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie