Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Folehaven og Hørsholm Slotshave

Folehaveskoven og Hørsholm har været beboet lige siden stenalderen. Men stedet blev for alvor berømt og berygtet for romancen på Hirschholm Slot mellem den unge dronning Caroline Mathilde og Struensee. 

Da isen endelig trak sig tilbage efter den sidste istid for ca. 10-12.000 år siden efterlod den et kuperet morænelandskab i det, der i dag er en af Nordsjællands frodigste skove.

Der er ingen tvivl om, at det har været et godt sted at bo. Det vidner de mange oldtidsminder om. Jorden var god, der var masser af vildt at jage i skovene, og Øresund var fuld af fisk og skaldyr.

Gravlagt på en svanevinge

Fra fund i såvel Nivå som Vedbæk ved vi, at der var bopladser langs kysten i stenalderen. På Hørsholm Egns Museum kan du fx komme helt tæt på to grave fra stenalderen, en med en mand og en kvinde. En anden med en mand og et femårigt barn. Hver knogle ligger, som da de døde blev lagt i graven for 7500 år siden.

I det nærliggende Vedbæk har man også fundet grave fra den sidste del af jægerstenalderen. En helt ung kvinde og hendes nyfødte barn er begravet sammen. Fødslen har formentlig kostet dem begge livet. Kvindens hoved er lagt på en skinddragt, hvor kun perlerne er tilbage. Den lille dreng er lagt til hvile på en svanevinge. I en anden grav har man fundet en ældre kvinde, hvis hoved er lagt på en kronhjortegevir. Disse fund kan ses på Gammel Holtegaard.

Langdysser og bronzealderhøje

I Folehaven kan du se resterne af flere langdysser fra bondestenalderen for over 5000 år siden. To af dem ligger ved Mathildevej. Den nordligste er den bedst bevarede. Den er 32 meter lang og 9 meter bred. Nogle af de store randstene står stadig tilbage, men dækstenene over de tre gravkamre er for længst fjernet. Endnu mere imponerende er de mange bronzealderhøje i skoven. 59 er der i alt. Tre af dem ligger helt tæt ved Folehavevej. Da bronzealderhøjene blev bygget for op mod 3500 år siden, har de mange høje ligget frit, så man kunne se dem langvejs fra. Det har signaleret magt og velstand til alle, der kom forbi. Ingen af højene har været udgravet, så de gemmer stadig på deres hemmeligheder. Gravhøjene er udsat på kortet.

Nordens Versailles

Vi ved, at der allerede i 1100-tallet lå et fæstnings- eller et borganlæg i Hørsholm, der oprindelig blev kaldt Hyringsholm eller Hyrningsholm. Hyrning betyder “den med horn forsynede”, og Hyrningsholm er “Holmen ved Hyrning”.

I 1391 blev borgen og det tilhørende gods lagt ind under kronen. Det var først og fremmest jagten i de vildtrige skove, som kongen var interesseret i. Først fra midten af 1600-tallet overtog kongehuset selve godset. Det blev kutyme, at de danske konger skænkede slottet med dets indtægter til deres dronning. De gule avlsbygninger, der stadig ligger langs Folehavevej og Sdr. Jagtvej stammer fra første del af 1700-tallet.

Omkring 1744 står det helt nye Hirschholm Slot færdigt. Det blev regnet for et af Europas smukkeste slotte og kaldt for “Nordens Versailles”. Slottet blev tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah, som også er kendt for Eremitageslottet i Dyrehaven. Det blev bygget på en ø i et sirligt haveanlæg i barokstil med damme og springvand og skulle være Christian 6. nye sommerresidens. Men slottet fik ikke nogen lang levetid.

Hirschholmsommeren

I sommeren 1771 flyttede den unge dronning Caroline Mathilde ind på slottet sammen med Johann Friedrich Struensee, der var hendes mands, den sindsyge Christian 7.’s, tyske livlæge. På det tidspunkt havde Struensee reelt taget magten i Danmark og lancerede en række reformer i landet inspireret af oplysningstidens tanker – bl.a. trykkefrihed.

Skandalen rullede allerede over dronningen og hendes elsker i København. Men på Hirschholm Slot kunne parret være nogenlunde i fred. De fik deres “Hirschholmsommer”, som den senere er blevet kaldt. Og Caroline Mathilde fødte deres barn, den lille Louise Augusta på slottet.

Lykken var imidlertid kort. I foråret 1972 blev Struensee og dronningen arresteret. Struensee blev halshugget og lagt på hjul og stejle. Den unge dronning blev landsforvist og døde få år efter i Celle i Tyskland. Hun så aldrig sine børn igen.

Døde af skam

Efter sommeren 1771 stod det smukke slot forladt og forsømt. Ingen havde lyst til at bo der mere, og i 1810 besluttede Frederik 6, at slottet skulle rives ned. Man sagde, at slottet “døde af skam”.

Nogle år senere blev det besluttet at bygge en helt ny kirke på holmen i slotsanlægget. Kirken er tegnet af arkitekten H.C. Hansen, der også har tegnet Vor Frue Kirke i København, og den nyklassicistiske kirke, der blev indviet i 1823, har da også en del tilfælles med Vor Frue Kirke.

Det var den oprindelige tanke, at slottet skulle være centrum for købstaden Hørsholm,  og byen fik da også købstadsrettigheder, men det var småt med væksten, og i 1867 blev byen til landkommune igen. Først i 1900-tallet voksede Hørsholm for alvor op til en populær forstadskommune til København.

I dag er det især den smukke natur med bl.a. Folehaveskoven og Hørsholm Slotshave, der gør Hørsholm til et populært sted at slå sig ned.  


Mere om Folehaven og Hørsholm Slotshave

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie