Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Folehaven og Hørsholm Slotshave

Find vej

Folehaveskoven og Hørsholm Slotshave ligger i Hørsholm tæt på byen og er derfor let tilgængelig og har mange gæster. Der er mange P-pladser at vælge imellem alt efter, om du har lyst til at indsnuse lidt historie i Hørsholm Slotshave eller vil løbe en tur i skoven.

Se veje på kortet.

Offentlig transport

Rungsted Kyst Station ligger kun ca. 500 meter fra den nordlige indgang til Rungsted Hegn. Fra Rungsted Station går bus til Hørsholm Ridebane, hvorfra du kan gå lige over vejen til Hørsholm Slotshave.
Find forbindelser på rejseplanen.dk

For handicappede

Samtlige større veje i Folehaveskoven/Rungsted Hegn og i Hørsholm Slotshave er farbare for kørestole. Men vær opmærksom på at terrænet i dele af især Rungsted Hegn er stærkt kuperet og kan være svær at forcere – især i vådt vejr.

Med hund

Du må gerne have din hund med i Folehaveskoven, men den skal være i snor. I Rungsted Hegn og i Hørsholm Slotshave må din hund gå løs, hvis du har den under kontrol og tager hensyn til de øvrige gæster i skoven. Du må ikke have hund med i Arboretet.

Overnatning og bålpladser

I den østlige ende af Folehaveskoven er der en lille lejrplads med bålplads, hvor du må overnatte i maks. to nætter. I den sydlige ende af Rungsted Hegn er der en stor lejrplads med shelter, hvor du også kan overnatte i maks. to nætter. Lejrpladsen i Rungsted Hegn skal bookes på udinaturen.dk

Toiletter

Der er ingen toiletter i skoven eller i Hørsholm Slotshave.


Mere om Folehaven og Hørsholm Slotshave

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie