Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Fosdalen og Lien

Fosdalens historie er oldgammel historie. I stenalderen for ca. 5.000 år siden nåede havet helt ind til foden af Lien-skrænten. Det land, der i dag er en flad slette foran skrænten mod kysten, var dengang havbund. Siden hævede landet sig. Fosdalen er imidlertid hverken dannet af havets forskellige niveauer eller ved landhævning. Dalen er alene skabt af regnvandserosion i den gamle kystskrænt. Også menneskers historie er synlig her i Fosdalen, som rummer overvældende mange bronzealderhøje. Du vil opleve, at mange er samlet i grupper eller rækker.

65 millioner år siden - Danientiden

For 65 millioner år siden var det meste af Hanherred havbund i et kæmpe hav, som dækkede Danmark og store dele af det øvrige Europa. Kyststrækningen løb nord for det nordlige Jylland, vi kender i dag. Perioden kaldes for Danien, opkaldt efter Dania, Danmark. Det var den franske geolog E. Desor, der gav den ellers ubeskrevne periode navn, da han i 1847 fandt en række fossiler fra Danmark og Frankrig. Havdybden var dengang lavere end i tidligere tider, klimaet var lige så lunt og dejligt som i Middelhavslandene i dag, og havstrømmene førte næringsstoffer fra det skandinaviske grundfjeld ned langs kysten. Noget af den rav, som vi finder langs Vesterhavet i dag, stammer helt tilbage fra denne tid. Rav er forstenet harpiks fra nåleskove.

12.000-17.000 år siden - seneste istid

Under istiden var Jylland landfast med de britiske øer. Men da isen begyndte at smelte i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000-17.000 år siden, steg vandstanden, og landet hævede sig, fordi det blev lettet for isens tryk. Det skridende isdække efterlod landskabet med store fladkuplede bakker i det meste af Thy, Hanherred og Vendsyssel. Den smeltende is fik vandstanden til at stige så meget, at dele af landet blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet.

Mellem istid og stenalder

Vandene steg og faldt, og derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder, hvor Jylland var landfast med Skåne. De store flader af hævet havbund, der siden stenalderen er hævet op over havniveau, kan du se her: det flade forland på havsiden af Lien-skrænten. Ligeså kan du fornemme, at istidens gletsjere har formet det kuperede morænelandskab, som Fosdal Plantage og Langdal Plantage i dag ligger på.

5.000-8.000 år siden - stenalderen

Grænsen mellem de to fænomener - hævet havbund fra stenalderen og istidens morænelandskab – markeres netop her i det nordvestlige Hanherred af Danmarks største indlandsskrænt, Lien. Den rejser sig med mere end 60 meter over det flade forland. Stenalderhavet nåede altså helt ind til foden af skrænten.

1000-1150

Lerup Kirke, der ligger få hundrede meter fra Fosdalen, er bygget i romansk stil hen over en årrække. Kor og skib er de tidligste dele fra omkring 1000-tallet.

1473

Stednavnet Lien ses første gang i 1473 som Lierup lide. I 1552 var det blevet til Lidenn, som er en bestemt form af det gamle danske lith ’li – en bakkeskråning. Lierup er det, der siden blev til navnet på sogn og kirke ved Fosdalen, Lerup.

Frem til slutningen af 1500-tallet

Frem til slutningen af 1500-tallet blev helligkilden ”Vor Frue Kilde” i Fosdalen besøgt af syge fra nær og fjern på Maria Bebudelsesdag på grund af dens helbredende vand. De håbede, at vandet kunne kurere dem.

1585

Som ved mange af Danmarks øvrige helligkilder udviklede tilstrømningen til Vor Frue Kilde sig til mere og andet end alene søgningen på helligt vand. I Lerup opstod et årligt marked, Lerup Kildemarked. Det årlige marked udviklede sig imidlertid til et frygteligt væsen med druk og dans og slagsmål. Sognepræsten følte sig foranlediget til at klage sin nød over det, han kaldte ’grov uskikkelighed’ til Børglumbispen, som tog beslutningen om at lukke markedet.

1852 – redningsvæsenet bliver til

Vestkystens stærke strøm, revlerne og hyppige storme udgjorde en stor risiko for skibe og besætninger. Mange gik på grund eller havde andre ulykker til søs. Selv når strandingerne skete ganske tæt på kysten, var de skibbrudne sjældent i stand til at komme helskindede i land ved egen hjælp. Strandingerne langs Vestkysten kostede mange mennesker livet.
I 1852 blev redningsvæsenet langs Vestkysten sat i værk. Det eksisterede gennem mange år, og i velmagtsåret 1924 bestod det af 63 redningsstationer – en af dem ved Slettestrand ved Lien. Herefter blev redningsbådenes rækkevidde større, og der var ikke længere brug for så mange stationer. Redningsstationen ved Slettestrand er nedlagt og bruges i dag af Hanherred Havbåde til opmagasinering af træbåde.

1893

I 1893 arrangerede Indre Mission i Hanherred for første gang grundlovsmøde ved Fosdalen. Lige siden har møderne i den smukke forsommer-natur den 5. juni været trækplaster for folk fra hele egnen.

1900-tallet

Tilbage i det tidligere 1900-tal lå det meste af området hen som overdrev. Får gik og græssede, så landskabet var åbent og nærmest skovløst. Først da man besluttede at dæmme op for den intense græsning, sprang landet i skov. Især begyndte træer og buske at vokse i de dybe kløfter ned gennem Lien-skrænten. I dag kan man derfor føle sig hensat til regnskoven i blandt andet den øvre del af Fosdalen, der er frodig løvskov og fugtig skovbund.

1902

Staten købte selve Fosdalen i 1902 i forbindelse med en af landets første fredningssager. Syv år senere, i 1909, købte staten det første stykke af arealet der, hvor Fosdal Plantage ligger i dag. Plantagens øvrige arealer er derefter opkøbt ad flere omgange helt frem til 1965. Derfor er plantagen blevet tilplantet i etaper.

1936

Stenen ved helligkilden i Fosdalen med teksten ”Vor Frue Kilde” blev rejst i 1936.

1956

Allerede i 1902 blev selve Fosdalen fredet, og siden er der gennemført en lang række fredninger. Blandt andet blev Lienskrænten fredet i 1956.

1976

Forlandet mellem Lien og Jammerbugt blev fredet i 1976.

1998-2004

En række områder i Danmark blev udpeget til Natura 2000-område, som er en europæisk status som naturområde med særlige krav til beskyttelse af fugle, dyr og planter. Lien og Underlien, som den flade forland hedder, er udpeget til Natura 2000-område.

Læs mere om Natura 2000

2012

En stor samlet fredningsplan for området skaber nu sammenhæng mellem de tidligere fredede arealer og nye arealer oven for Lien og på kystsletten mellem Slettestrand, Tranum Strand og Rødhus. Den store fredning skal sikre, at områdets natur- og kulturværdier bevares, og derfor er der fokus på naturpleje af området. Den store samlede Lien-fredning skaber desuden mulighed for flere friluftsoplevelser for besøgende, blandt andet ved flere sammenhængende stisystemer.

2014

Oldtidsagrene på Rødland Hede blev i 2014 af Kulturstyrelsen indviet som et af Danmarks smukkeste jernalderlandskaber. Det skete som led i et stort fokus på hundredvis af Danmarks oldtidsminder. Mange af dem havde gennem en årrække været overladt til sig selv, og det var resulteret i, at der var dårlige publikumsforhold, mangelfuld information og ringe naturpleje.

Derfor søsatte Kulturstyrelsen det landsdækkende projekt Danmarks Oldtid i Landskabet, DOIL, der skal sikre, at 100 af landets mest bemærkelsesværdige, fredede fortidsminder bliver tilgængelige for besøgende.