Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Frøslev Plantage

Indtil 1850’erne sendte Frøslevs bønder deres får på græs, hvor Frøslev Plantage nu ligger. Siden blev området gradvist opkøbt af det tyske forstvæsen, som plantede det til med gran og fyr. I dag er det særprægede sandflugtslandskab med klitter kaldet klimper og polde igen delvis synligt, så man kan man opleve de enestående geologiske formationer.

Gendarnmuren i Frøslevlejren. Foto: Lars Gundersen

Skabt af sand og grus fra isen

Frøslev ligger på grænsen mellem det frugtbare, østjyske morænelandskab og den sandede, vestjyske hedeslette. Lige øst for plantagen findes den såkaldte Hovedstilstandslinje, hvor ismasserne fra nordøst standsede for 22.000 år siden. Frøslev Sand, som plantagen ligger på, er et område med indlandsklitter dannet af sand fra smeltevandet. Da isen smeltede, var området bart. Der var ingen bevoksning til at beskytte mod sandflugt, så vinden havde let spil. Sandet føg ind i området fra vest og lagde sig i metertykke lag. 
Da klimaet blev varmere, groede det sandede landskab til med egekrat. Selv om jorden er mager, er den også relativt frugtbar på grund af megen regn. I bronzealderen og jernalderen blev egekrattet ryddet for at skaffe plads til agerdyrkning og græsning.

Koldere klima skabte klimper og polde

Omkring år 1000 skiftede klimaet igen. Det blev koldere, landbruget holdt op, og befolkningen i området forsvandt. Det samme gjorde træer og buske på et større areal, måske efter en hedebrand. Vinden havde nu igen frit spil til at flytte rundt på landskabet. Bjerge af sand skiftede plads og blev til polde (et lokalt ord for klitter). Tilbage blev klimperne – en række fladtoppede sandbakker med fugtige moser på toppen. Her forhindrer et hårdt lag af al og tørv vandet i at trænge ned i undergrunden, og modsat andre bakker har klimperne vand på toppen, mens de lavere områder er tørre. 
I århundreder brugte bønderne i Frøslev hedeområderne til fællesgræsning for deres får. Bønderne supplerede græsning og landbrug med tørvegravning, og i 1800-tallet var Frøslev Sønderjyllands største landsby med mere end 30 gårde. I dag er Frøslev en bydel i Padborg.

Skovrejsning betalt af krigsskadeerstatning

I årene efter 1871 begyndte det tyske forstvæsen at opkøbe store hedeområder i Slesvig og Holsten for at plante skov. De sønderjyske plantager stammer alle fra denne periode. Skovrejsningen blev finansieret med penge, som Tyskland havde fået i krigsskadeerstatning af Frankrig efter den fransk-tyske krig 1870-71. 
Arealerne ved Frøslev Sand blev plantet til med fyr og rødgran, som dengang var de foretrukne træer i området. Grantræerne groede godt i den magre, sandede jord, hvor de fik rigeligt med vand. Her falder ca. 1.000 mm regn om året.

Tyske og danske fanger i Frøslevlejren

I 1944 indgik den tyske besættelsesmagt en aftale med de danske myndigheder om, at der skulle bygges en fangelejr, hvor tyskerne kunne internere danske modstandsfolk. Ved at holde fangerne på dansk jord håbede man fra dansk side at kunne beskytte dem mod grusomhederne i de tyske kz-lejre. Snart skulle det dog vise sig, at tyskerne ikke have tænkt sig at overholde aftalen om at beholde fangerne i Danmark. Mere end 1.600 danske fanger blev sendt videre fra Frøslev til tyske lejre. Omkring 220 af dem døde af det. 
Efter krigen blev Frøslevlejren døbt om til Faarhuslejren og brugt til internering af danskere, som havde samarbejdet med tyskerne. Langt de fleste tilhørte det tyske mindretal i Sønderjylland. Lejren blev benyttet til dette formål indtil 1949, hvor den blev overdraget til militæret. 
I dag rummer bygningerne Frøslevlejrens Efterskole, Frøslevlejrens Museum, Hjemmeværnsmuseet, FN-museet samt udstillinger om Beredskabets historie og Amnesty International.

Læs mere om Frøslevlejren på kulturarv.dk

Stormfald førte til nytænkning

De sidste træer fra den oprindelige beplantning i plantagen faldt i 1966, og året efter ramte en af århundredets voldsomste storme Danmark. Det gik hårdt ud over de sønderjyske plantager – i statens skove i Bov-området faldt hele 95.000 kubikmeter træ. Men stormfaldet i 1967 kom samtidig til at bane vejen for nye måder at drive plantagen på. Klitlandskaberne var pludselig blevet synlige, da træerne væltede, og på Finkehede i plantagens nordlige udkant valgte man at lade være med at plante nyt, men blot fjerne de faldne træer. Siden er andre områder blevet frilagt, så man kan se det særprægede klitlandskab. 
Flere storme og højere vintertemperaturer betyder, at rødgranen ikke trives så godt som tidligere. Derfor planter man i dag mere varieret skov med hårdføre arter af både løv- og nåletræer. De åbne hede- og klitområder plejes, så de ikke gror til i skov. Det sker bl.a. ved at lade gallowaykvæg og islandske heste afgræsse områderne. 
Den nye måde at drive skoven på giver et bedre livsgrundlag for mange plantearter, insekter, dyr og fugle – og nye muligheder for spændende naturoplevelser.

Hvert femte træ faldt, da Allan slog til

Vejr og vind sætter fortsat dagsordenen i Frøslev Plantage. I oktober 2013 blev Danmark ramt af den voldsomme storm Allan, som slog allerhårdest til i det sydligste Jylland. I Frøslev Plantage var skaderne enorme. Der væltede tre gange så mange træer som i den hårde storm i 1999. Hele 20 procent af plantagen – ca. 55.000 kubikmeter træ – lagde sig ned. Det gik værst ud over nåletræerne, hvoraf mange knækkede, fordi jorden var tør og stormen kort og intensiv. 
Allan kom til at betyde store ændringer i plantagen. Helt nye, åbne landskaber dukkede op, og de fleste vil blive plantet til igen med ny skov. Da Frøslev Plantage drives som naturnær skov, kommer der flere løvtræer end i den gamle nåleskov.

Om navnet Frøslev

Frøslev nævnes første gang 1472 som Frossleue. Navnets første led henviser muligvis  til den nordiske gud Frø. En anden tolkning af Frøslev er ”Fyrstens efterladenskab” eller ”ejendom”. Endelsen ”-lev” betyder arvegods.