Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Gedser Odde

Det lange, smalle Sydfalster er skabt af isen for ca. 12.000 år siden. Fra spidsen af Gedser Odde holdt man under Den Kolde Krig et vågent øje med Warszawapagtens skibe i Østersøen. Nu er det trækfugle, kikkerten rettes imod. Engang kunne man sejle fra Bøtø Nor ud i Østersøen. Nu er noret afvandet, og en del af det indvundne land er udlagt som fuglereservat.

Istidsvold dannede Sydfalster

Gennem den sydlige del af Falster løber en 18 km lang vold af ler, sand og grus. Volden, hvor Gedser Landevej løber i dag, er dannet i istiden for ca. 12.000 år siden. Den består af materialer, som isen skubbede foran sig under sit sidste fremstød fra sydøst. På bunden af Østersøen fortsætter volden endnu 18 km mod sydøst. Her kaldes den Gedser Rev. Selve iskappen lå i det nuværende Bøtø Nor og i Østersøen. Da isen smeltede, efterlod den et stort lavtliggende område øst for volden. Siden opstod Langø, Bøtø og Bøtø Fang her. De tre øer blev dannet af materialer, som havet førte med sig nordfra.

Gedesby handlede med hansestæderne

Arkæologiske fund viser, at spidsen af Gedser Odde har været beboet siden stenalderen. Langs vestkysten af odden nord for Gedser By findes flere gravhøje. Helt op i middelalderen bestod Sydfalster kun af den smalle israndsvold. Øst for den lå det lavvandede Bøtø Nor og de tre øer. På grund af tilsanding voksede de med tiden sammen til én ø. Ved Gedesby i den sydlige ende af noret kunne man via en rende kaldet ”Strømmen” sejle ud i Østersøen. Gedesby var i middelalderen en vigtig udskibningshavn for Sydfalster. Man handlede især med hansestæderne i Nordtyskland.

Læs mere om seværdigheder på Gedser Odde

Hollændere fik Bøtø af kongen

Bøtø var et ubeboet græsningsareal helt frem til 1500-tallet. På det tidspunkt slog 13 hollandske familier sig ned på øen. De var hentet til Danmark af Christian II for at lære danskerne om kvægavl og mejeribrug. I 1552 fik hollænderne fæstebrev på Bøtø. Risikoen for oversvømmelse af det lave område var dog stor, og landbruget på Bøtø var ingen ubetinget succes.

Første forsøg på afvanding af Bøtø Nor slog fejl

I 1780erne foreslog den farverige Niels Ditlev Riegels (1755-1802) at grave en afvandingskanal fra Bøtø Nor til Guldborgsund. Riegels, der havde en fortid som bl.a. hofembedsmand, samfundskritiker og spion, var overbevist om, at vandstanden i Østersøen var højere end den i Guldborgsund. Selv om opmålinger beviste det modsatte, stod Riegels fast på sit. Han gik i gang med at grave, men måtte standse, da pengene slap op.

Bøtø Nor afvandes

Riegels’ idé om en kanal var dog god nok. I 1860 gik en kreds af lodsejere anført af datidens toneangivende landmand, godsejeren Edward Tesdorpf (1817-89), sammen om at få afvandet noret. Der skulle graves en ny kanal ved den nordlige ende til at lede vandet ud i Østersøen. Gruppen fik snart konkurrence af andre lokale gårdejere, som ville have deres del af den nyindvundne landbrugsjord.

100 års strid mellem lodsejere

Arbejdet med at grave Marrebæk Kanal gik i gang i 1860, og pumpestationen blev bygget ti år senere. Kort efter tørnede de to grupper af lodsejere sammen i den første af en række større konflikter om hvem, der skulle gøre og betale for hvad i forhold til afvandingen af Bøtø Nor. Striden skulle komme til at vare de næste 100 år.

Læs mere om afvandingen af Bøtø Nor på www.pumpemuseum.dk

Naturkatastrofe dræbte 52 mennesker på Falster

Men snart fik de og resten af lokalbefolkningen langt større problemer at tumle med. I november 1872 blev Falster, Lolland og dele af Sydsjælland ramt af en af de største naturkatastrofer i nyere dansk historie. En stormflod fra øst væltede ind over de lave kyster, og 52 mennesker på Falster mistede livet. På Bøtø alene druknede 26.

Falsters dige bygget 1873

For at holde Østersøens bølger på mere sikker afstand byggede man i 1873 diget mellem Elkenøre og Gedser. Diget fik sin nuværende højde på ca. 4 meter over havet i 1919.

Ildsjæle lagde grunden til fuglereservatet

I 1968 var afvandingsprojektet omsider gennemført. Skatteyderne havde betalt godt halvdelen af de ca. 40 mill. nutidskroner, det havde kostet at tørlægge Bøtø Nor. På det tidspunkt var de fleste af fuglene forsvundet. Men to lokale naturelskere og ildsjæle havde undervejs fået lov til at købe 105 hektar i den sydlige del af området og gendanne andre 66 hektar jord til en lavvandet sø.

Bøtø Nor fredet 1976

Området blev udlagt som statsreservat, i første omgang i en 20-årig periode. Da den var ved at løbe ud, rejste Danmarks Naturfredningsforening fredningssag for det eksisterende reservat plus yderligere 36 hektar. De lokale lodsejere var imod en fredning, og området blev eksproprieret. Fredningen af Bøtø Nor var en kendsgerning i maj 1976.

Første fugl ringmærket ved Gedser Odde 1971

Ringmærkningen af fugle på Gedser Odde begyndte i det små i 1971. Gedser Odde ligger centralt på fuglenes trækrute mellem Nordskandinavien og det sydlige Europa.       Med tiden gik det op for den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening, at der var basis for at etablere en bemandet fuglestation. Her kunne man gå mere systematisk til værks med mærkning og registrering.

Den nuværende fuglestation stod klar i 2001. Både bygningen og arealet omkring den har siden kommunalreformen i 2007 tilhørt staten, som lejer begge dele ud til fuglestationen.

Læs mere om fuglestationens historie på gedserfuglestation.dk.

Om navnene Gedser og Bøtø

På gamle kort kaldes Gedser for ’Getzør’. Første del af navnet henviser formentlig til Gedesby. Endelsen -ør betyder en gruset strandbred eller stenstrand.

Bøtø var engang en rigtig ø. Først da man inddæmmede noret i 1860erne, blev Bøtø landfast med resten af Falster. Hvorfra første del af navnet stammer er uvist. Bøtø omtales i breve fra 1500-tallet som Bøtte eller Bøtten.