Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Geelskov

Geologi

I slutningen af den seneste istid skabte Øresundsgletsjeren et stort dalsystem med en række søer, som strækker sig fra Vedbæk til Furesøen. Kanten af det dalsystem løber gennem Geelskov, og blandt andet skihopbakken Holtekollen blev placeret netop på denne kant.

Gletsjeren var formentlig flere hundrede meter høj, dækkede Østersøen, Sverige og Øresund og flød ind over Sjælland fra øst. De strømmende vandmasser under isen har skabt de tunneldale, som ses i området.

Bronzealder og jernalder

Bønderne dyrkede jorden

Helt tilbage til slutningen af bronzealderen og begyndelsen af jernalderen, ca. 6-700 år før Kristus, anlagde mennesker i Geelskov et system af oldtidsagre, der blev omkranset af såkaldte digevoldinger. Digevoldinger er lave volde, som er opstået, når jord og sten har samlet sig under bøndernes markarbejde og siden er blevet større ved jordfygning.

Digevoldinger kan blive op mod en meter høje. Så store er de dog langt fra nu i Geelskov, men enkelte steder er de stadig så tydelige, at man med det blotte øje kan ane de gamle højryggede agre. Man regner med, at de har været i brug i Geelskov frem til omkring det andet århundrede, hvor bønderne opgav dem, fordi de fandt andre måder at dyrke jorden på.

Hulveje fra hestevogne

På østsiden af Kongevejen kan man nogle steder se gamle hulveje, som er hjulspor efter smalle hestevogne, der i fortiden kørte med forsyninger til København. Hulvejene opstod, når mennesker med dyr og vogne skulle bakse op og ned ad den stejle og hårde Geels Bakke.

Hulvejene er meget tydelige. Især i området øst for Kongevejen er der masser af dem. Nogle af sporene er formentlig forholdsvis unge spor efter den gamle Kongevej, men andre kan være fra bronzealderen, jernalderen og vikingetiden.

Oldtidsminder gemt for eftertiden

De interessante oldtidsminder i Geelskov blev på et hængende hår reddet fra forfald og glemsel en aprildag i 1944. Da var Axel Steensberg ude at gå en tur i skoven. Han var landets første professor i faget materiel folkekultur og stærkt interesseret i landbrugshistorie og dermed i oldtidsagre og digevoldinger. På sin gåtur nåede han frem til skovens oldtidsagre og så til sin gru, at en flok mænd var blevet sendt ud af myndighederne for at samle sten i skovbunden. Mændene havde fundet et godt sted med store mængder sten lige til at putte i kurven, og Steensberg så til sin gru, at det gode sten-sted var digevoldingerne. De indeholdt masser af sten, som mændene tog en efter en og derfor ubevidst var i gang med at fjerne de oldgamle agerspor.

Steensberg kontaktede skovrideren og Nationalmuseet i København, som hurtigt fik stoppet stensamlerne, så agrene blev reddet for eftertiden.

Konge og fædreland

Geelskov var jagtskov

Kongevejen gennem Geelskov – i den moderniserede form nogenlunde som den er i dag - blev anlagt af Frederik 5. i 1764. Men allerede i 1500-tallet satte Frederik 2. gang i arbejdet med at anlægge kongeveje, så kongerne kunne køre på gode og velholdte veje mellem slotte og jagtskove. Geelskov var en af de kongelige jagtskove.

Kongevejene var forbeholdt de kongelige og embedsværket og måtte ikke benyttes af folket. I 1700-tallet blev kongevejene moderniseret og nogle steder rettet ud, og befolkningen kunne nu køre på vejene mod betaling. Kongevejene udgjorde en form for rygrad i det danske vejnet helt frem til, at de første motorveje blev bygget.

Vor tid

Rekreation og skisport

En skov så tæt på hovedstaden og med et tætbeboet opland kan komme til at gøre stor glæde. Sådan gik det med Geelskov. Gennem omtrent de seneste hundrede år har skoven været brugt til rekreativt område til fælles glæde for naturelskere og motionselskere. Allerede i 1980 i det, der dengang hed Projekt Skov og Folk, konstaterede man, at Geelskov var ’intensivt anvendt’. Det er skoven stadig.

Da skoven desuden ligger i et morænelandskab med store niveauforskelle, var den det oplagte sted til skisport. Den nordvendte skråning ved Holtekollen varierer 20 meter i niveau inden for 100-150 meter. Derfor blev det netop her, at man i 1943 byggede en skihopbakke, som gennem masser af år trak konkurrencer og store mængder af skientusiaster til. Som tak for hjælpen under 2. verdenskrig, hvor danskere hentede nordmænd hjem fra tyske koncentrationslejre, sendte den norske stat sne til Danmark de vintre, hvor der ikke kom sne. Sneen blev fragtet på togvogne. Skihop-arrangementet stod frem til slutningen af århundredet, hvor stilladset blev taget ned.

Likvideringer efter 2. verdenskrig

Det er imidlertid ikke kun hyggelige fortidsminder, der gemmer sig i Geelskov. Det fortæller Povl Falk-Jensen om i sin bog ’Holger Danske’ fra 2009. Povl Falk-Jensen var frihedskæmper under navnet ’Eigil’ under 2. verdenskrig og spillede en aktiv rolle i likvideringen af landsforrædere og stikkere. I bogen beskriver han, hvordan frisørægteparret Hildur Ruth Nielsen og Yngve Marinus Nielsen blev henrettet i Geelskov to dage efter befrielsen i 1945. Ægteparret, som blev betragtet som stikkere, blev kørt fra Modstandsbevægelsen hovedkvarter i Gentofte til Geelskov, hvor de blev placeret ved hvert sit bøgetræ. En kort maskinpistolbyge fra hver af de fremmødte frihedskæmpere gjorde en ende på ægteparret og dermed på den risiko, som frihedskæmperne mente, at ægteparret udgjorde for Danmark.

Skovdrift

Geelskov er for publikum. Men den er også beregnet til skovdrift. Om vinteren fælder Naturstyrelsens folk træer efter en lang række regler. For eksempel fælder de ikke træer med fuglereder eller spættehuller, de fælder kun ved plukhugst, så træer står tilbage, skovklimaet bevares og den naturlige orden og såning af nye træer kan finde sted.

De gamle træer, der dør og vælter, får lov at blive liggende i skovbunden, så smådyr og svampe kan fornøje sig med dem.

Om navnet Geelskov

Skoven hed oprindelig Gedeholt, som refererer til en ’lille skov’. Siden 1621 har man kaldt skoven ved dens nuværende navn, Geelskov - dog i en lidt anden version, nemlig Geeldt Skov, Geeldt skulle være en sammentrækning af Gedeholt.