Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Gl. Lejre

Se vandreruter, grillpladser, seværdigheder, p-pladser m.m. på udinaturen.dk

Færdsel i området

Det meste af området er fredet, og en del af jorden er ejet af Naturstyrelsen. Her må du færdes frit. Det gælder også i indhegninger, hvor der er adgang via låger eller hegn. På de privatejede områder må du færdes på alle de indtegnede markveje og stier. Skovene i området er privatejede. Her må du kun færdes på veje og stier i døgnets lyse timer. Men vær opmærksom på, at skovene kan være lukket ved jagt m.v.

Toiletter

Der er toiletter – også handicaptoilet – på Lejre Museum.

Se åbningstider på lejremuseum.dk

Picnic og grillplads

Der er en grillplads med borde og bænke lige over for skibssætningerne og Grydehøj. Du skal selv tage brænde eller grillkul med.

For handicappede

Lejre Museum på Hestebjerggård er fuldt tilgængelig for handicappede og har også handicaptoilet. Den markerede vandresti kan ikke anbefales for kørestolsbrugere, men markvejen fra P-pladsen ved Ravnshøjgård kan bruges af kørestolsbrugere. Herfra er der kun ca. 500 meter til skibssætningerne og Grydehøj.

Vis hensyn 

Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting. Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen. Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt.

Læs alle reglerne for færdsel i naturen

Find vej

Med bil

Gl. Lejre ligger ca. 1 km nord for Lejre Stationsby. Det bedste sted at parkere er ved Lejre Museum på Hestebjerggård. På museet er der kort og masser af information at hente om området.  Se P-plads på kortet.

Offentlig transport

Bus nr. 207 mod Roskilde går fra Lejre Station en gang i timen og kører igennem Gl. Lejre. Turen til fods tager ca. 15-20 minutter. Der er tog fra Lejre Station mod bl.a. Roskilde, Holbæk og København.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk