Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Gludsted Plantage

1. Isenbjerg

Flad som en pandekage ligger Gludsted Plantage på den gamle midtjyske hede. Bortset fra Isenbjerg Bakkeø, der hæver sig over den sydvestlige del af plantagen.

Bakkeøen er resterne af morænelandskabet fra næstsidste istid (Saale istiden). Mod slutningen af sidste istid (Weichsel istiden) lå Hovedstilstandslinjen umiddelbart øst for den nuværende plantage. Fra gletsjerportene strømmede smeltevandet mod vest i de lavest liggende dele af Saale-landskabet. Smeltevandet skyllede næringsstofferne ud af jorden, efterlod sand, grus og sten i stedet og lod højere områder som Isenbjerg Bakkeø stikke op af den flade slette.

Læs mere om hovedstilstandslinjen på denstoredanske.dk

Første blik på Isenbjerg Bakkeø kan være dramatisk. Den flade hede breder sig til alle sider, og pludselig – næste som en trold af en æske – rejser bakkeøen sig små 30 meter over det omkringliggende landskab. Naturens dramatik og den fantastiske stilhed på toppen af bakken gør, at Isenbjerg Bakkeø er en af de mest besøgte enkeltlokaliteter i Gludsted Plantage.

For foden af bakkeøen står bord, bænke og en sten til minde om De Allieredes våbennedkastninger under Besættelsens sidste år.

Isenbjerg – heden omkring bakkeøen – Gludsted Plantages største hedeareal. Størstedelen er § 3-beskyttet.

Der er enkelte gravhøje på heden.

2. Stjernen

Savner du overblik, må du hellere kravle op i toppen af observationstårnet ved Stjernen. Herfra kan du se fugle, krondyr – og måske ulven.

Området omkring Stjernen består af ret fugtige arealer, hvor der ved rydning af plantage og gravning af flere små søer er skabt et varieret vådområde. Under 2. Verdenskrig brugte besættelsesmagten Gludsted Plantage til skydeøvelser, hvor de skød mod Isenbjerg. Før det nuværende tårn blev opført stod et gammelt brandtårn på stedet. Et tilsvarende stod nær skovfogedstedet Kolpensig.

Mod syd ad Hampen Høvej ligger en primitiv overnatningsplads.

3. Kolpendal Hede

Der er fire markante hedearealer i Gludsted Plantage: Engvejsheden, Urfugleheden, Isenbjerg og Kolpendal. Arealerne er overvejende oprindelig hede, der aldrig har været tilplantet, eller hvor tilplantningen er mislykket, men her er også områder, der er genopstået ved rydning af plantagearealer. For at bevare hederne bliver de regelmæssigt renset for selvsåede træer – især bjergfyr og rødgran. Men alting med måde. Spredt eg, ene og skovfyr får lov at blive stående.

Kolpendal Hede er plantagens næststørste hedeområde og er samtidig den nemmest tilgængelige, da 13 mellem Vejle ogViborg skærer gennem den.

Langt størstedelen af Kolpendal Hede er § 3-beskyttet, og her vokser blandt andet lyng, bølget bunke, blåtop, revling, klokkelyng, tyttebær og krybende pil.

For de planteinteresserede er Kolpendal Hede ganske interessant. I det fugtige område øst for rute 13 er den sjældne klokke-ensian blevet fundet. Urten kommer bedst til sin ret i august-september, hvor den blomstrer.

Læs mere om Klokke-ensian på fugleognatur.dk

I den sydligste del af Kolpeldal Hede ligger Rankhøj Sande, hvor besøgende kan se resterne af tyske løbegrave og maskinkanonstillinger fra 2. verdenskrig.

Har du lyst til at gå længere tilbage i fortiden, kan du på Kolpendal Hede finde gamle Hærvejsspor.

Læs mere på haervej.dk

4. Storåen

Danmarks næstlængste å, Storåen, starter sin rejse i Gludsted Plantage. Det meste af sine fire kilometer gennem plantagen løber åen i en kunstig grøft.

At kalde det for et egentligt udspring er en overdrivelse. Teorien er, at området oprindeligt har været et stort kærområde med varierende vandstand. Stod vandet højt, trak det mod vest og havnede i den egentlige Storå vest for plantagen.

På omkring halvdelen af sin vej gennem plantagen løber vandet gennem åbne hede- og engområder. Den resterende del går gennem tæt bevoksning med overvejende rødgran. Undervejs skal vandet gennem tre søer – to ligger ved skovfogedboligen Kolpensig, mens den tredje, Envejsdammen, ligger vest for skovfogedboligen Kolpensig.

Om sommeren udtørrer å-forløbet ofte. Af samme grund har den snorlige og blødbundede grøft ikke stor værdi for vandløbsorganismer. Værdien handler mere om fortiden – det oprindelige, formentlig sammenhængende kærområde med høj vinter- og lav sommervandstand.

Læs mere om fiskeri i Storåen på svstoraa.dk

5. Letmosen

En mose er vel bare et sumpet område, tænker du måske. Men faktisk dækker begrebet ”mose” over to forskellige naturtyper alt efter vandtilførslen. Et ”kær” får vand fra både grundvand og nedbør, mens ”højmosen” kun får tilført vand fra nedbør. De to mosetyper hænger dog tæt sammen, da højmoser opstår fra kær.

Vest for rute 13 ved Letmosevej ligger Letmosen. Mosen er interessant, da dele af området enten er højmose eller er under tidlig udvikling mod højmose. Højmose-delen af området indgår i overvågningen af Danmarks kun ca. 20 bevarede, aktive højmoserester.

I begyndelsen af 1970’erne blev der gravet en sø i mosen – vandet er surt og brunt. Mod nordvest har Letmosen et naturligt afløb

Læs mere om højmoser

Læs mere om Letmosen

6. Den Skæve Bane

1. oktober 1920 åbnede jernbanen mellem Funder og Bramming som en del af Den Jyske Diagonalbane fra Randers til Esbjerg. Forinden havde det daværende Palsgård Statsskovsdistrikt forsøgt at fremskynde åbningen af hensyn til transport af træ fra området.

300 arbejdere fra primært Jylland og Bornholm stod for at lægge den 105,5 kilometer lange strækning. Mellem Laurbjerg – tidligere på ruten – og Bramming blev der bygget 24 stationsbygninger, 10 funktionærboliger og 29 banevogterhuse.

Da banen gik gennem tørre områder som Gludsted Plantage, var brandfaren enorm. Af samme grund kørte en cykeldræsine efter alle tog. Ved brand kunne folkene på dræsinen slå alarm.

Den Skæve Bane var blandt andet vigtig for transporten af landbrugsvarer fra Nordjylland, men alligevel blev den aldrig en succes. Persontrafikken ophørte i 1971, men frem til 1987 brugte DSB strækningen mellem Brande og Hjøllund til at hente kunne hente jernbaneskærver i et skærveværk nær Hjøllund. Skinnerne mellem Funder og Hjøllund blev fjernet i 1977, mens de blev afmonteret mellem Hjøllund og Brande i 1993.

I dag er den gamle banestrækning lavet om til en inspirerende natursti for folk på gåben, hesteryg eller cykel. Flere steder – blandt andet ved Banedammen – løber stien på en høj dæmning, der giver mulighed for at nyde udsigten over blandt andet Kolpendal Hede.


Læs mere om Den Skæve Bane på silkeborg-kommune.dk

7. De hvide rådyr

Det hører til sjældenhederne at se et hvidt rådyr, men i området nær Den Skæve Bane nord for Hjøllund (Se punkt 6) er der chance for at have heldet med sig.

Når et rådyr bliver hvidt, skyldes det, at dyret har et vigende gen i sit arveanlæg. Parrer et dyr med normale farver sig med et lignende dyr, sker der intet. Men hvis begge dyr er bærere af genet, bliver omkring 25 procent af deres afkom hvide.

Parrer et hvidt dyr sig med et normalfarvet, bliver 50 procent af kuldet hvide. Hvis to hvide rådyr parrer sig, bliver alle lammene hvide.

I plantagen nord for Hjøllund har NATO flere depoter.

Krondyr

Ved daggry kommer dyrene glidende ud ad skovbrynet – det majestætiske kronvildt. De store dyr er så massivt til stede i området, at Gludsted Plantage er udpeget som kronvildtkerneområde. Året rundt – kan naturelskere se krondyrene vandre rundt i plantagen. Kronvildtet opleves flottest i september, hvor dyrene kommer i brunst.

De bedste steder at se krondyrene er på de store hedearealer, men du skal passe på med at forstyrre dyrene. Især i brunsttiden skal du undlade at forsøge at komme tæt på dyrene. De skal gennemføre deres brunst i fred, så det er de stærkeste hjorte, der parrer sig med de fleste hinder så tidligt på efteråret som muligt. Mange forstyrrelser gør, at svagere hjorte kommer til og resulterer måske også i, at en del hinder ikke bliver befrugtet i første omgang. De kommer i brunst igen senere på efteråret, men jo senere de bliver befrugtet, jo senere kælver de næste sommer, og jo mindre og svagere er kalvene, når den efterfølgende vinter sætter ind.

Læs mere om krondyret i artsleksikonet


Mere om Gludsted Plantage:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk