Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Lilleskoven ved Vejle Å

Lilleskoven er en perle langs Vejle Ådal. Den ligger syd for Billundvejen, og er dermed afskåret fra resten af Gødding Skov. Lilleskoven er den mest kuperede og varierede del af Gødding Skov. Her er sumpskov og overdrev med græssende kreaturer om sommeren. Her er ung egeskov og ældre blandet skov med høje bøge og grantræer. Et over 200 år gammelt og 40 meter højt ædelgrantræ væltede under orkanen i 1999, men der er stadig mange fuldvoksne træer på skråningerne. I bunden af Vejle Ådal, i Hjortedalen, ligger også det aktive Ådal Dambrug. Samme sted, på Naturstyrelsens side nord for Vejle Å, er Gødding Mølle Dambrug blevet nedlagt. 

 

2. Hjortedalen

Hjortedalen er et fredet område, der fortsætter vest for Lilleskoven, og som ikke hører med til Gødding Skov og statens arealer. Hjortedalen har været grundlag for udnyttelse af vandkraft til 1700-tallets papirindustri og 1800-tallets klædefabrik i Randbøldal, og det er en dejlig åben dalbund med enge og dambrug, mens man kan nyde de stejle skovklædte skrænter fra det gode stisystem.

Få flere oplysninger på Randbøldal fortællerrute.

3. Gravhøjene Firehøje

Hvis man i Gødding Skovs dybe, stille ro skulle få lyst til at skrue tiden godt 200 år tilbage, så kan man få en fornemmelse af, hvordan Gødding Skov så ud i år 1800 ved at besøge den lille, åbne hedestrækning ved Firehøje. Firehøje ligger langs Hærvejen, og de fire gravhøje fra bronzealderen (1700 f.v.t.-500 f.v.t.) er typisk placeret, så man kan få øje på dem. Et sagn fortæller, at der her blev udkæmpet et drabeligt slag mellem to lokale konger. Kong Ran byggede skanser i Kongsdalen, mens Lundenæskongen slog lejr ved skoven i Åst. En tåget morgen rykkede Lundenæskongens krigere frem – hver især skjult bag grene og blade. Pludselig råbte kong Rans vagter, at skoven kom nærmere. Men for sent, kong Ran og hans mænd blev overrumplet og slået ihjel. Selv ligger kong Ran i en gravhøj på Randbøl kirkegård, mens hans faldne stormænd ligger begravet i Firehøje. Det er selvfølgelig en vandrehistorie, som så ofte knyttes til de mystiske gravhøje. 

4. Skovlegepladsen

Her er der fri leg for børn i gynger, på træheste og klatreredskaber, gennem forhindringsbaner og i fuld fart på zipline. Et godt sted for skoleklasser, børnehaver og familier med børn op til 12-14 års alderen. Og der er rigeligt plads til grupper op til ca. 50 personer ved bordene omkring bålpladsen, hvor der også er grillrist. Der er brænde til rådighed, men husk evt. grillkul, madkurv og termokande.

 

5. Kongsdalen

Gødding Skov er plantet på den jyske højderyg langs Hærvejen, og under den sidste istid var Kongsdalen afløb for smeltevandet, der dermed skabte Kongsdalen, inden vandet fortsatte ud på den flade Grindsted hedeslette. I dag er det vanskeligt at få øje på for de mange træer. Når træerne er store nok til at blive stammet op, vil der blive skabt en ny udsigtskile, så man fra Højderyggen tydeligt kan se ud på de flade jorder.

6. Kæltringehøj

Kæltringehøj er den største og flotteste af over 20 fredede gravhøje i Gødding Skov. I en lysning i skoven troner den næsten fem meter høje gravhøj med et storkronet egetræ på toppen. Kæltringehøj har en diameter på 45 m, og når man går op på toppen ses en ca. 8 m lang fordybning på ca. 1 m. Gravhøjen er fra bronzealderen (1700 f.v.t.-500 f.v.t.), og navnet er formentlig kommet af de omvandrende og ofte udstødte folk – der blev kaldt kæltringe, rakkere og natmænd – som i 1600-1800-tallet levede i Jyllands tyndt befolkede områder. Dengang var det et åbent hedelandskab, og store gravhøje fungerede også som vejvisere langs den gamle hærvejsrute. 

7. Pouls Planteskole

Gødding Skov blev tilplantet fra 1809, og derfor var der behov for mange små planteskoler, hvor de spæde træer blev beskyttet mod vinden af diger, der blev bygget af lyngtørv og jord. Den største er Pouls Planteskole, og her kan man stadig se de små diger, som i øvrigt blev bygget af danske krigsfanger.

Orkanen i 1999 nedlagde en stor del af den vestlige og nordlige del af Gødding Skov, men man kan stadig se overleverne. Store sitka-, douglas- og ædelgraner rager højt op over yngre træer, som blev plantet i starten af 2000-tallet, og fremover vil det blive en mere varieret skov med lærketræer og mange arter af løvtræer. Øst for Pouls Planteskole kommer der i fremtiden en ny indhegning med græsningsskov, hvor kreaturer i sommerhalvåret skal holde den del af skoven åben og bidrage til en smukkere og mere varieret skov. I området er der i øvrigt også mange bunker af sten – såkaldte rydningsrøser. Vores forfædre i jernalderen fjernede stenene fra markerne for at dyrke jorden, og der er foreløbig fundet 110 røser i Gødding Skov.

 

8. Hulveje ved Nørupdalen

En meget smuk del af Gødding Skov er at finde i det nordøstlige hjørne langs Hærvejen. Hærvejen var engang Jyllands mest trafikerede vej, og gennem århundreders slid fra hestevogne, okseforspændte vogne og stude på vej til markederne i det nuværende Tyskland, er vejene blevet rundet af til hulveje. Det ses især på skråninger i terrænet. Når hulvejene blev for opkørte og mudrede, opstod der straks en parallel vej ved siden af.

Gå heller ikke glip af en gåtur langs skovbrynet ved Nørupdalen. Du kan følge rød vandresti langs bækken.