Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Græsted-Aggebo

Praktisk kort Græsted-Aggebo Hegn

Med hund

Du må gerne tage din hund med i Græsted Aggebo Hegn. Men den skal være i snor.

Toiletter

Der er et primitivt das ved kulsvierhytten i den sydlige ende af skoven.

Overnatning og bålpladser

Der er en bålhytte ved Wielandtssøen i den nordøstlige ende af skoven og et shelter til overnatning i nærheden af søen. Kulsvierhytten i den sydlige ende af skoven er forbeholdt grupper og skal også bookes via udinaturen.dk.  Der er mulighed for at tænde bål og grille begge steder. Husk at medbringe egne trækul. Du må også gerne samle grene i skoven. Og ved Kulsvierhytten er du velkommen til at bruge af brændet i brændeskuret. Men du kan ikke være sikker på, at der altid er brænde i skuret.

Du kan telte frit i hele Græsted Aggebo Hegn en nat eller to.

Kulsvierhytten kan bookes af grupper via udinaturen.dk  

For handicappede

Græsted Aggebo Hegn er kuperet og derfor ikke særlig velegnet for handicappede i kørestol. Men P-pladsen i den nordlige ende af skoven ligger helt tæt på Wielandtsøen, hvor der er bålhus og grillplads med borde og bænke.

Find vej

Græsted Aggebo Hegn ligger lige vest for Græsted – 8,5 km nord for Helsinge og ca. 21 km fra Hillerød. Der er fire P-pladser rundt om skoven. En ved Wielandts Sø i nord og tre på sydsiden af skoven.

Offentlig transport

Fra Hillerød kan du tage lokalbanen 940R til Græsted. På hverdage går den to gange i timen, én gang i timen lørdag og søndag. Stå af ved Græsted Station.

Se rejseplanen.dk