Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Hamlets Grav

Hamlets Grav. Foto: Tobias Markussen

Der er registreret ti fortidsminder i Grevinge Skov. Og Hamlets grav er den største og mest imponerende. Det er en langdysse fra bondestenalderen. Det vil sige, at den er mellem 6.200 og 3.800 år gammel. Selve dyssekammeret med sine fire bæresten – dækstenen mangler – er omgivet af omkring 60 store randsten, der står i en aflang kreds rundt om gravkammeret.

Hele dyssen måler 39 meter i længden og ni meter i bredden. En legende fortæller, at det er kæmpen Hamle, der ligger i graven i hele sin 39 meter lange udstrækning. En anden at det er Shakespeares Hamlet alias den danske prins Amled, der er begravet her. Men han siges også at være begravet en håndfuld andre steder i landet, så det er nok ikke ham. Og han kan i alle tilfælde ikke føre sin historie helt tilbage til stenalderen.

2. Køkkenmøddingen

Lige nord for Hamlets Grav gemmer bakkerne på en køkkenmødding fra Ertebøllekulturen. Det vil sige fra bondestenalderen ca. 4000-5000 år før vor tid. Her har de daværende beboere, der på det tidspunkt boede ved fjorden, i århundreder smidt madrester ud i form af østers- og muslingeskaller. Køkkenaffaldet er blandet med flintafslag, og der er også gjort enkelte fund af flinteredskaber.

Køkkenmøddingen ligger på en på en forhøjning tværs over Ostrupvej og er markeret med grå granitsten med en krone og bogstaver FM, der betyder fortidsminde.

Umiddelbart kan man ikke se noget tegn på det 6000-7000 år gamle køkkenaffald, men hvis du støder på et mulvarpeskud, vil du se, at der er masser af skaller i jorden.

3. Dyssekammer

Dyssekammeret ved Rævebakkevej. Foto: Tobias Markussen

I krydset hvor Rævebakkevej krydser den gennemgående ”hovedvej” i skoven, ligger der en stendysse på toppen af en jordhøj med et mægtigt egetræ lige ved siden af. Dyssen består af fem bæresten og en dæksten, som en stenhugger engang i tiden har haft fingrene i. Halvdelen af stenen er sprængt bort, og man kan stadig se resterne af sprængningshuller.  Ved siden af er der bord og bænke, så man kan spise sin medbragte mad.

Oprindelig har et dyssekammer været brugt til én begravelse. Men i tidens løb er de blevet genbrugt og kamrene er blevet ryddet for at give plads til nye begravelser.

4. Hulehøj

Hulehøj. Foto: Tobias Markussen

I den del af skoven, der også kaldes Holtemose Hegn ligger Hulehøj. Det er en jordhøj på 3,5 meter med en diameter på 27 meter. På højen ligger der en halv snes meget store sten,  hvoraf flere er mange tons tunge. Under de største kan man ane endnu flere store sten, der næsten er dækket af jord. Man mener, at det kan have været en eller måske to jættestuer, og at de to øverste sten er dæksten over et kammer i jættestuen. Hulehøj har aldrig været undersøgt. Arkæologerne har dateret stengraven til ca. 4000-3000 år f.v.t.

En jættestue kan have flere sammenbyggede kamre. I nogle jættestuer er der fundet skeletdele af mere end 100 mennesker.

5. Horsebjerg

Horsebjerg. Foto: Tobias Markussen

Horsebjerg ligger også i Holtemose Hegn. Det er en langhøj fra bondestenalderen. Dyssekammeret ligger på toppen af en næsten cirkelrund jordhøj, der er ti meter i diameter.

Kammeret består af fem bæresten og en stor dæksten. Dertil kommer tre store og en mindre indgangssten til kammeret. I dækstenen findes et femkantet hul, der er ca. 25 mm i diameter og flere cm dybt.

Man mener, at Horsebjerg er resterne af en runddysse, men at randstenene, der har stået i en kreds rundt om dyssekammeret er forsvundet.

6. Tyskernes nødflyveplads

Tyskernes nødflyveplads. Foto: Tobias Markussen

Under 2. verdenskrig besluttede den tyske besættelsesmagt at oprette en nødflyveplads i Odsherred, hvor flyene kunne lande i en nødsituation og stå gemt under skovens trækroner.

”Nødflyveplads Vig” blev anlagt i den nordvestlige del af Grevinge Skov, og du kan stadig se spor af det gamle anlæg. Flyene kunne lande ude på den inddæmmede fjordbund, og derefter kunne de ad såkaldte rullebaner køre ind i skoven til de 10-12 standpladser, der blev etableret. Herfra kunne flyene ikke ses fra luften.

Udover de brede skovveje, hvor et lille fly kunne passere, kan du se rester af de skærver, som blev hugget og lagt på stierne for at gøre dem mere farbare. Broen over kanalen, der omkranser Grevinge Skov mod nord, blev  forstærket, så flyene kunne kommer sikkert ind fra landingsbanerne på marken og ind i skoven.

Englænderne kendte udmærket til ”Nødflyveplads Vig”. De modtog tegninger med oplysninger om ammunitionsdepoter og mandskabsbunkere fra danske modstandsfolk. I øvrigt var der kun et tysk fly, der landede på pladsen. Det var en lille Fischler Storch.

7. ”Bageovnen”

Bageovnen. Foto: Tobias Markussen

Ved nødflyvepladsen og ”skovhangaren” kan du ved Engsporet se resterne af noget, der ligner en muret bageovn. Man ved, at den mystiske ”ovn” stammer fra tyskernes tid i skoven. Men man har aldrig fundet ud af, hvad den har været brugt til. Der har været mange teorier. Lige fra maskingeværrede til ammunitionsdepot og en ovn til at opvarme olie, så maskinerne lettere kunne starte. Den rigtige forklaring efterlyses stadig.

8. Kanalen

Kanalen. Foto: Tobias Markussen

Langs med hele nordsiden af Grevinge Skov, løber der en meget smuk kanal. Kanalen blev anlagt i forbindelse med inddæmningen af Sidinge Fjord. Kongen besluttede i 1841 at snøre en 690 hektar stor fjordarm af og forvandle den gamle fjordbund til landbrugsjord.

Hele projektet blev en slags pilotprojekt til den langt større inddæmning af Lammefjorden. Projektet endte med at blive langt dyrere og mere problematisk end forudset. Efter 2. verdenskrig blev anlægget med kanaler og pumpestationer forbedret.Også dette projekt blev dyrere end budgetteret.

9. Holtehus

Holtehus er den gamle skovfogedbolig. Det var skovfogeder i tre generationer fra en og samme familie, der var med til at plante Grevinge Skov. Skovfogedens 14-årige datter, S.C. Ritler, malede sit barndomshjem ved skoven. (Sidste sætning skal kun med, hvis I bruger billedet).


Mere om Grevinge Skov:

Aktiviteter  Dyr og planter  Året rundt  Historie  Praktisk