Skiløjper i Gribskov

Skiløjperne laves af Københavns Skiklub i samarbejde med Naturstyrelsen – Nordsjælland.

Seneste information

(opdateret d. 19. februar 2016)

Sidste snefald:

Snedybde: 0 cm

Løjpeområdet er åbent for almindelig færdsel.

Se den lokale  vejrudsigt for Multebjerg

Den nye snescooter kom også ud i år. Foto: Ole Andersen

Se de nyeste spor
Vores snescooter er udstyret med GPS, således at du altid vil kunne følge med i hvor de nyeste spor er kørt.
Følg snescooteren på firmaet TrackTrack´s hjemmeside:

"Det nye kort"- virker på alle enheder og browsere, men viser ikke løjper der ikke er defineret på kortet i forvejen. Så hvis vi finder et nyt spor, vil det ikke kunne ses på kortet.

"Den gamle kort" - virker ikke på Mobiler eller i Crome browsere da den anvender en Java Applet

 

Generelt om løjperne

Løjperne præpareres når forholdene er til det. Løjpeområdet udgør ca. 480 ha af Gribskov, hvilket er lidt under 10% af skovarealet. I løjpeområdet er der ca. 25 km spor.
For at undgå at ødelægge skisporerne vil vi opfordre til, at færdsel til fods, på cykel og til hest foregår i den åbne skovbund ved siden af skisporerne samt i den øvrige del af Gribskov.

Når løjpeområdet er spærret af med bukke er motorkørsel midlertidigt forbudt indenfor løjpeområdet bortset fra løjpepræpareringsmaskiner og Lokalbanen.
Derfor er al motoriseret færdsel indenfor løjpeområdet, uanset tidligere tilladelser, ikke tilladt i perioden, der hvor vejene er lukkede med bukke.
I snerige perioder bliver der trukket skispor til flere P-pladser og større veje udenfor det afspærrede løjpeområde. Her er der fortsat skovdrift og andre aktiviteter, hvorfor skiløberne her kan risikere at møde maskiner og biler, samt skovgæster af alle slags.

Se skiløjperne på kort på www.udinaturen.dk 

Se Løjpekort til udprint

Løjpeområde er et fast område, som vi fremover vil være klar til at lukke i tilfælde af snelæg i perioden 15. november - 31. marts.
Når først området er lukket, vil det forblive lukket, så længe der er den mindste smule sne at bygge på.
Hvis du planlægger en aktivitet i skoven i perioden 15. november - 31. marts, er det derfor klogt at have tænkt i alternativer, i tilfælde af at løjpeområdet bliver lukket.
At området er lukket betyder at vi ikke tillader driftmæssig kørsel på vejene og ikke giver tilladelse til anden bilkørsel, ligesom vi ikke giver tilladelse til aktiviteter, som kan konflikte med skiløbet.
Se hvilke aktiviteter der kræver tilladelse
Se hvordan du søger tilladelse til afholdelse af aktiviteter

Tog
Ved tryk på stopknappen, standser Lokalbanen på alle afgange i Kagerup og på visse afgange ved Store Gribsø.
Se mere på Lokalbanen.dk

Parkering
Det anbefales at parkere på parkeringspladserne langs Helsingevej eller Kildeportvej, da P-forholdene ved Kagerup station ikke er gode.
Parkering foran savværket skal undgåes, idet det hindrer savværket i at komme ind og ud fra grunden med træ, også lørdag og søndag.
Se p-pladser på kort på www.udinaturen.dk

Færdsel i løjperne
Vi beder skovens publikum vise hensyn og undgå færdsel i løjperne (også med hunde!).
Løjperne bliver lavet på skovvejene, hvorfor skovens øvrige gæster henvises til den åbne skovbund, eller den øvrige del af Gribskov. Her er hunde i snor velkomne, men færdes man med løstgående hunde vil man blive politianmeldt.

Adfærd i skiløjperne
Husk at vise hensyn og respekt over for andre.
Når der er meget sne i Gribskov trækker vi også spor udenfor det "afspærrede" område og her er det vigtigt at man som skiløber viser udstrakt hensyn til andre skovgæster især rytterne, da hestene kan være bange for skiløbere.