Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Aktiviteter i Grønlien Skov

Til fods

Der er skovveje og stier i Grønlien Skov, som du kan kombinere på forskellig vis på din vandretur igennem skoven og forbi engen i skoven, hvor køerne græsser. Du må også gerne gå ind på engen, hvor køerne græsser, men lad være med at gå hen til køerne. Du kan også gå på eventyr i den tætte skov. Rådyrene har lavet masser af veksler, som du kan følge.

Hjerteforeningen har sammen med Naturstyrelsen og Frederikssund Kommune anlagt en 4,5 km lang hjertesti fra P-pladsen over for Bakkegades udmunding i Ågade i Frederikssund ud gennem Sillebro Ådal og Grønlien Skov og tilbage igen.

Se kort på hjertestier.dk

Til hest

Du er velkommen til at ride på alle stier og veje i Grønlien Skov, men husk at tage hensyn til de gående.

Læs mere om rideregler i Naturstyrelsens skove.

Hundeskoven

I den sydlige ende af skoven ved P-pladsen er der en indhegnet hundeskov, hvor din hund kan løbe frit. Her har frivillige i et samarbejde med Naturstyrelsen sat borde og bænke op, så hundeejere kan få sig et hvil og måske en sludder, mens hundene leger. Se www.vovser.dk. I den øvrige del af skoven skal hunde være i snor.

Læs mere om hundeskoven på vovser.dk

Overnatning og bålpladser

Der er en primitiv lejrplads, hvor du frit kan overnatte i eget telt en nat eller to. Lejrpladsen ligger i en lysning i den unge bøgeskov ca. 300 meter inde i skoven fra P-pladsen ved Ågade. Ved lejrpladsen er der en bålplads og bænke. Husk at tage brænde med selv.

På cykel

Du må cykle på alle stier og veje, men husk at tage hensyn til de gående.

På jagt

Grønlien er en af de unge skove, hvor Naturstyrelsen lejer jagtretten ud til private. Der er helt særlige regler for jagten, som gælder rådyr. Om foråret er det bukkejagt, og i efteråret jagt på voksne dyr og lam. Jagtretten gælder én dag i november, december og januar. Bukkejagten er fra den 16. maj til 15. juli og skal ske fra solopgang til kl. 7 morgen for ikke at genere skovens øvrige gæster.

Geocaching

Du kan også gå på skattejagt i Grønlien Skov.

Gå ind på www.geocaching.dk og se, hvor der er cacher.