Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - >Gyttegård Plantage

Gyttegård Plantage er en såkaldt ”københavner-plantage”, som kun har eksisteret i godt 100 år. Tidligere var det et område med hårdt-arbejdende hedebønder, der kæmpede mod sandflugt.

Direktør eller fabrikant, grosserer eller ingeniør, etatsråd eller kammerherre. Alle med penge på kistebunden blev i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet inviteret – for ikke at sige kraftigt opfordret – til at investere i et stykke jysk hede, som skulle forvandles til plantager. Der blev lokket med udsigten til jagt og muligheden for at eje en stor lystgård i det jyske.

De blev kaldt ”københavnerplantager” eller ”grossererplantager”, fordi de typisk blev købt af rigmænd fra hovedstaden. Næsten 60 plantager blev der plantet på den jyske hede, og dermed støttede københavnerne en god sag for fædrelandet, som efter nederlaget mod tyskerne i 1864 var mindre end nogensinde.

Gyttegård Plantage er netop sådan en ”københavnerplantage”.

Unge og gamle plantager

”Københavnerplantagerne” – og altså også Gyttegård - fra ca. år 1900 betragtes som unge plantager, der især blev plantet på grund af tabet af Slesvig til tyskerne i 1864. Men plantager var ikke noget nyt fænomen i Danmark. Allerede efter 1658 – efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge – begyndte københavnerne at kigge på området ”ude i Jylland”, hvor et område på størrelse med Sjælland var blevet til heder. Dengang mislykkedes det at få danskerne og senere ”kartoffeltyskerne” [link til Randbøl Hedes historie] til at opdyrke heden. Til gengæld lykkedes kampen mod sandflugten [link til Randbøl Hedes historie], der var blevet et stadigt større problem i 1600- og 1700-tallet. Samtidig var der omkring år 1800 et latent behov for træ, efter at skovene var blevet fældet med hård hånd - ikke mindst på øerne.

Den nærliggende Frederikshåb Plantage [link til Randbøl Hedes historie] er et eksempel på en af de gamle plantager, som blev plantet med stort besvær fra 1804 – næsten 100 år tidligere end Gyttegård Plantage. 

Dalgas og hedeselskabet

Skabelsen af ”københavnerplantager” på den jyske hede var ikke en modedille, der opstod af sig selv. Det danske Hedeselskab blev oprettet i 1866, og selskabets formand, Enrico Dalgas, opfordrede til, at den jyske hede skulle beplantes – at Jylland skulle gøres loddent, som han formulerede det. Der var nok at tage fat på. Et område på størrelse med hele Sjælland lå hen som store lyngheder i Jylland, da hederne havde deres største udbredelse omkring år 1800. Samtidig var det danske skovareal mindre end nogensinde.

Blandt hedebønderne var der stort set ingen interesse for at plante skov. I de første 20 år efter Hedeselskabets oprettelse var det især tilskud fra staten og støtte fra den rige adel, der fik lidt gang i plantagerne.

Det ændrede sig efter et møde på Askov Højskole i 1890, hvor man for alvor begyndte at kontakte de mest velstående københavnere, der ikke som adelen havde masser af jord, jagt og bygninger. Det lykkedes at fange grosserer Holger Petersens interesse for hedeejendommen Baldersbæk ved Hovborg, og han købte ejendommen i 1891. Enrico Dalgas samarbejdede herefter med Holger Petersen, som var en sværvægter i det københavnske erhvervsliv. Sammen sendte de breve ud til 1200 af de mest velstående københavnere med opfordring til at melde sig ind i Hedeselskabet, købe hedejord i Jylland og plante nye skove. Det gavnede fædrelandet, og samtidig fik de rige københavnere et lille jagtrevir.

Det gav pote. Der blev plantet 55-60 ”københavnerplantager” på hedearealer i Midt- og Vestjylland i perioden frem til 1915.

Ikke alle var begejstrede for forvandlingen af den jyske hede til nåletræer. Mange malere og digtere hyldede heden, og bl.a. Jeppe Aakjær skrev: ”Glæd dig, Jylland, du tabte en naturejendommelighed, du mistede dit urgamle særpræg, og du fik som erstatning 100.000 favne pindebrænde”. 

Gyttegårds grundlægger

Gyttegård hed faktisk Siam (Thailand) i sine første leveår. Det skyldtes grundlæggeren, bankdirektør Axel Heide, som personligt havde guldmineaktier i Siam. Han købte den første hedegård i 1898, og snart ejede han 950 tønder land – eller godt 5 km² - i Trøllund sogn.

”Siams guld skal drysse ned i Trøllund Sande”, sagde Axel Heide, der også investerede i en flot trefløjet plantørbolig (nu Gyttegård Golf Klub), hvor plantøren Jens Møller Christensen - med hjælp fra hedeselskabet – startede plantningen af de første 120.000 nåletræer. I 1908 var der plantet skov på 517 tønder land. Men der var områder, hvor jordbunden var så ringe, at man til sidst opgav at plante træer. Og det er nu det åbne område omkring Grene Sande.

I 1908 kom der en bankkrise pga. for store byggelån i København, og Axel Heide følte sig tvunget til at sælge Siam for 40.000 kr. til grosserer Andreas Petersen, København. Han var gift med Anna Johanne Marie – kaldet Gytte – og stedet skiftede straks navn til Gyttegård.

Andreas Petersen ønskede at bruge Gyttegård som en feriebolig for sin familie, og derfor byggede han i 1916 en privat bygning til familien, tjenestefolk og gæster. Det blev til Ny Gyttegård – eller Villaen – som blev tegnet af en af datidens bedste arkitekter, Martin Borch. Da grosserer-familien flyttede ind i den pompøse bygning, var det med et flyttelæs så stor, at der blev brugt 6-spand hestevogn til at trække det hen over heden fra Vandel station til Ny Gyttegård. Der blev også plantet en stor frugthave med æbler, pærer og blommer på skråningen af Hejnsvig bakkeø, men frugthaven eksisterer ikke længere.

Ny Gyttegård ligger her stadig over for Gyttegård Golf Klub, men tag hensyn til at den flotte fredede villa er i privat eje.