Fuglesøparken og Vojens

Haderslev Tunneldal - Telefonguiden

Denne telefonguide dækker Haderslev Tunneldal. Nedenstående historie fortælles med udgangspunkt i piktogrammet der står i Fuglesøparken.

Haderslev Tunneldal er 25 km lang og den strækker sig helt fra Vojens i vest til Lillebælt i øst. Dalen er gravet ud af mægtige floder, der løb inde under den tykke indlandsis i sidste istid.

I dalen ligger der masser af smuk natur og spændende kultur, for eksempel Tørning Mølle, Christiansdal Elværk, Hindemade, Haderslev Dyrehave og Haderslev Dam, så det er bare med at få vandreskoene på eller cyklen smurt.

Navnet Vojens betyder Odins Vi eller Odins helligdom, og vi kan derfor spore stednavnet helt tilbage til tiden før der blev indført kristendom til området - i den tidlige middelalder og vikingetid.

For ca. 500 år siden bestod Vojens af 10 gårde, netop her i området syd og øst for det nuværende Vojens.

Forud for dette havde der været mange små landsbyer og landbrug i området, men så kom der en stor landbrugskrise fra ca. 1350 til slutningen af 1400-tallet, og mange landbrug måtte lukke.

Grunden til de mange lukninger var bl.a. den magre jord, der er her på den jyske hedeslette.

Hedesletten blev skabt under den sidste istid.

Der var ikke is her, men alt smeltevandet fra isranden længere inde mod Haderslev afleverede en masse sten, grus og sand, og derfor er jorden den dag i dag ikke helt så god her som f.eks. på den anden side af Haderslev.

Nå, tilbage til Vojens.

Vojensgård. Foto Martin Reimers.
Vojensgård. Foto Martin Reimers.

Mange af gårdene omkring Vojens hørte under borgen i Tørning, og var på et tidspunkt et af Danmarks største gård-områder. Ja endda så stort at det blev overtaget af – og underlagt kongen.

Dette betød dog, at man havde mere brug for jorden end for gårdene, og det blev gårdene omkring Vojens der måtte lade livet – og Vojens blev nærmest slette af landkortet efter år 1550, og centrum for området her omkring Fuglesøparken blev Vojens Ladegård – det der i dag hedder Vojensgård.

Efter 1788 blev Vojens Ladegård igen splittet op i flere gårde, og da man skulle finde et sted til jernbanen i 1860’erne var området vest for Vojens Ladegård bedre egnet fordi her var mere fladt.

Efterhånden skete der mere omkring jernbanen end på markerne, og der kom boliger, gæstgiverier, kirkegård, butikker, og Vojens blev et stort knudepunkt for området, en rigtig stationsby.

Men Vojens var altså slettet af landkortet i mere end 200 år.