Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Det første Hald – Brattingsborg

Det gamle voldsted er efter alt at dømme det første af de fem Hald’er. Man mener, at der var tale om en træborg i 1200- eller 1300-tallet, hvor man kunne søge tilflugt. Der er nemlig fundet grave, og det tyder på, at der er tale om resterne af en borg eller fæstning. Ca. 150 meter fra søen lå Brattingsborg på en skråning, hvorfra der er fin udsigt til smukke omgivelser.

2. Det andet Hald – Niels Bugges Hald

Til voldstedet Niels Bugges Hald – eller Gammel Hald, som det også kaldes – hører der en dramatisk historie. Den jyske herre- og stormand Niels Bugge (ca. 1300-58) byggede i 1345 en borg her – først og fremmest for at forskanse sig mod kong Valdemar Atterdag (ca. 1321-75). Bugge er da også af en senere samtid set som en typisk herremand fra middelalderen, der ikke ville have begrænset sin magt og derfor gjorde oprør mod sin konge. I 1358 mødtes blandt andre Niels Bugge med kongen i Slagelse, men de kunne ikke blive enige om, hvor meget magt kongen skulle have over adelens gods. De jyske herremænd drog hjem uden resultat, men mens de ventede på at blive sejlet over Lillebælt, blev Niels Bugge myrdet. Kongen nægtede ethvert kendskab til drabet, som et par fiskere blev dømt for. Oprøret mod kongen fortsatte indtil 1360.

3. Det tredje Hald – Jørgen Friis’ Hald

Hald Ruin fangetårn. Foto: Per Fløng

Kær ruin har flere navne: Jørgen Friis’ Hald eller Bispens Hald. Jørgen Friis (1494-1547) var Viborgs sidste katolske biskop, og han frygtede med rette at blive løbet over ende af de nye, religiøse tider. Som bolværk mod lutheranerne byggede Friis ca. 1528 Ny Hald med volde og fangetårn, for i Viborg vandt den senere biskop, reformatoren og ”den danske Luther”, Hans Tausen (1494-1561), mere og mere gehør for Luthers tanker og lære. Udover den religiøse fejde lå Friis også i strid med adelen og kongen, og det var skæbnens ironi, at han i reformationens år – 1536 – blev sat i det fangetårn, han selv havde opført. Da han i 1538 indvilgede i at acceptere de nye tider, blev han sat på fri fod.

4. Det fjerde Hald – Gregers Daas Hald

Da officeren Gregers Daa (1658-1712) i 1703 købte Hald, var det i en elendig forfatning. Det ville koste alt for meget at sætte i stand, så Daa traf beslutning om at opføre en ny hovedbygning i form af en firelænget bindingsværksgård. Den lå mellem den nuværende hovedbygning og de to pavilloner. Mest imponerende var og er dog den park eller have, som Gregers Daa lod anlægge i fransk stil. Parken er symmetrisk, og tilbage af Daas indsats er to hvide bygninger (såkaldte orangerier eller væksthuse). Hans hovedbygning blev jævnet med jorden i løbet af 1800-tallet.

5. Det femte Hald – Hald Hovedgård

Hald Hovedgård. Foto: Per Fløng

Rosinen i pølseenden er Hald Hovedgård, der er det sidste af de fem steder, Hald Hovedgård menes at have ligget. Landsdommer Frederik Schinkel (1719-94) blev Halds ejer i 1750. Og det var ham, der stod bag den imponerende og majestætiske murstensbygning – det nuværende Hald – som blev opført ca. 1787. Schinkels datter, Charlotte Amalie, førte ejendommen videre, og det var hende, der rev Gregers Daas hovedbygning – det fjerde Hald – ned. Da den tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) i 1798 overtog Hald, indrettede han bygningen, som den i vidt omfang står i dag. Det Danske Forfatter- og Oversættercenter har til huse på Hald Hovedgård, der ejes af den danske stat. Laden i tilknytning til Hald Hovedgård har udstilling, der har fokus på områdets historie og natur. Her kan man få mere at vide om geologi, istid, dyre- og planteliv, seværdigheder og kulturhistorie. Der er også kort og forslag til vandreture.

Læs mere på haldhovedgaard.dk

6. Niels Bugges Hugtænder

På vejen ned mod Hald Hovedgård findes det, der i folkemunde kaldes Niels Bugges Hugtænder, som er landets største samling af vildtbanesten. Den type sten viste i 1600- og 1700-tallet, hvor de kongelige havde jagtretten. Hvis andre blev set med våben eller endda med skudt bytte på de kongelige jorder, var der alvorlige straffe. På stenene står der 1759 eller 1762. Få år senere blev det meste af krongodset solgt, og vildtbanerne blev nedlagt. Vildtbanenstenene ved Hald nåede aldrig at blive brugt til deres oprindelige formål, men blev købt på auktion af den daværende godsejer på Hald.

7. Haldlejrene

Danmark skulle have hævn for det forsmædelige nederlag i 1864. Derfor samlede man hver sommer fra 1868 ca. 10.000 soldater til øvelse ved Hald Hovedgård. Stedet var nøje udvalgt, fordi der i omegnen var omfattende arealer med lyng, og på den måde kunne man ikke genere hverken byboere eller landmænd. Soldaterne opholdt sig langs den nuværende Viborg-Herning vej og vejen, der løber gennem Hald Ege. I området skulle soldaterne forberede sig på krig og revanche – allerede i 1866 havde Rigsdagen vedtaget en lov, hvis formål var at styrke landets militær. Soldaterne boede i telte og deltog i militære øvelser, men efterhånden blev projektet opgivet. Det var for udsigtsløst. I 1880 holdt man derfor op med øvelserne, og lejren blev definitivt opgivet i 1889. Kronprins Frederik, der senere blev kong Frederik den 8. (1843-1912; konge 1906-12), deltog i øvelserne. Der er rejst en mindesten i Hald Egeskov, for Kronprins Frederik var øverstbefalende for de danske soldater. Mindestenen er på det sted, hvor kongens telt var rejst.

8. Hald Ege – De Røde Barakker

De Røde Barakker. Foto: Per Fløng

Den fredelige, lille landsby Hald Ege er bygget op om byens vartegn, De Røde Barakker, der ligger centralt og altid har været byens omdrejningspunkt. Det var nemlig på grund af barakkerne, at der så sent som i 1920’erne og 1930’erne opstod en lille landsby, hvis indbyggere fortrinsvis var ansatte på den kuranstalt, der blev oprettet i 1922. I dag er der boliger, efterskole og institutioner på området, men det lokale islæt er i den grad blevet præget af den globale verden: fx krigsfanger, internering, kaserne og flygtninge.

Læs mere om Hald Ege på haldege.dk

Danmark var ikke involveret i første verdenskrig (1914-18) og forholdt sig neutralt. Man ville dog gerne stå på god fod med de krigsførende magter, så regeringen godkendte et forslag fra Dansk Røde Kors om, at man skulle tage sig af syge og sårede krigsfanger. For at understrege neutraliteten tog man lige mange fra hver side. Derfor blev det besluttet at opføre to lejre i hhv. Horserød og Hald Ege – 64 røde barakker i Hald Ege. I Hald Ege skulle der være syge og sårede fanger fra Østrig-Ungarn og Tyskland, mens russiske krigsfanger havnede i Horserød. Siden – 1918-20 – kom der tidligere russiske krigsfanger fra tysk fangenskab til landet. De danske politikere besluttede nemlig, at russere med sympati for revolution skulle holdes så langt væk fra København som muligt – man mente, at der var risiko for, at arbejderne i hovedstaden kunne overtage kommunistiske ideer – og det krav opfyldte Hald Ege. De sidste russiske krigsfanger forlod lejren i 1920.

Fra 1922 stod overlæge Poul Videbech i spidsen for De Røde Barakker, hvor ca. 500 patienter med især gigt og nerveproblemer blev behandlet. Formelt set blev stedet ledet af Dansk Røde Kors. De Røde Barakker blev døbt Folkekuranstalten ved Hald og har siden i daglig tale blot heddet Folkekuren eller Kuren. Ved Videbechs Allé i Hald Ege er der i dag i et lille anlæg en mindesten for Poul Videbech. Da anden verdenskrig brød ud i 1939, indgik Dansk Røde Kors en aftale med den danske stat om, at der kunne interneres tyske fanger. Men efter den tyske besættelse brugte tyskerne i en kort periode barakkerne til at huse britiske og franske fanger, men i størstedelen af krigen fungerede den som kaserne og lazaret for tyske soldater.

Efter krigen dalede Folkekurens betydning, når man ser bort fra, at poliopatienter blev sendt dertil i 1950’erne. Og i 1960-61 droppede Dansk Røde Kors helt Kuren, og Åndssvageforsorgen og Viborg Amt tog over. Men inden da havde udenlandske begivenheder igen sat deres præg på Hald Ege og De Røde Barakker. I 1956 var hele verdens øjne rettet mod Ungarn, hvor demonstranter krævede regeringens afgang og hjemsendelse af russerne. Den 4. november rykkede 200.000 soldater og 2.500 kampvogne fra Den røde Hær ind og fejede al modstand til side. 200.000 ungarere flygtede ud af landet. De 180.000 endte i første omgang i Østrig, hvorfra mange rejste videre til andre lande. 20.000 nåede til Jugoslavien. Allerede kort tid efter nedkæmpelsen af oprøret i Ungarn besluttede den socialdemokratiske regering i Danmark, at landet burde modtage 1.000 af de flygtninge, der befandt sig i Østrig. Det blev Dansk Flygtningehjælp, der skulle tage sig af at administrere og fordele ungarerne i landet. Ungarerne fik til huse på såkaldte flygtningehjem – herunder De Røde Barakker i Hald Ege – som blev administreret og ledet af Dansk Flygtningehjælp. De ungarske flygtninge arbejdede i lokalområdet og bidrog til det naturskønne områdes tilgængelighed. De etablerede fx stien, der tager besøgende rundt på Inderø, ligesom de stod for tilplantning af Ungarerstykket – med masser af nåletræer – nord for Bækkelund Station.

Læs mere om De Røde Barakker på haervej.dk

9. Bækkelund Station

Bækkelund Station. Foto: Per Fløng

Et af Danmarks største trinbrætter. Det lyder ikke umiddelbart særligt spændende, men historien om den meget smukke stationsbygning er fin og farverig. Det kan undre, at der i 1906 blev opført en så flot og stor bygning på jernbanestrækningen Herning-Viborg. Årsagen var formentligt, at ejeren af Hald Hovedgaard, Aage Christopher Krabbe, ønskede en så imponerende bygning som overhovedet muligt til gæsterne på Bækkelund Kro og Pavillon, som han også ejede. Med trinbrættet blev det også lettere at komme på kro. Krabbe var tillige aktionær og medstifter af jernbanen. Det var arkitekt Heinrich Wenck (1851-1936), der blandt andet tegnede Københavns Hovedbanegård, der stod for tegningerne. Viborgenserne så området som et yndet udflugtsmål og tog på udflugt til Dollerup Bakker, dansede på Pavillonen (med plads til ca. 400 gæster) ved søen eller drak kaffe på Niels Bugges Kro. Trinbrættet blev nedlagt i 1971, men Bækkelund Papirværk A/S fra 1956 ligger stadig i tilknytning til stationen.

10. Stanghede og krimien

Stangheden. Foto: Per Fløng

Tæt på Bækkelund Station ligger Stanghede med lyng, enebærbuske og kulturminder. Græssende dyr – fra 2014 især kreaturer og heste – holder træer og buske nede, så heden kan bevares. Den runde vold på toppen er formentlig en gammel dyrefold, som de rejsende brugte langs Hærvejen. Naturområdet Stanghede er idyl, men på det seneste er området også blevet kendt for noget mindre pænt – nemlig en sekt, der har til huse på en bondegård. Det er dog ikke virkelighed, men sekten indgår i bogen ”Flaskepost fra P” (2009), som er skrevet af den meget populære og kompetente krimiforfatter Jussi Adler-Olsen.

Lyng bruges i store dele af Jylland af tækkemænd til mønning, dvs. den øverste del af en tagkonstruktion (stråtag), hvor tagfladerne mødes. Store flader af lyngen fremtræder i 2013 dødt og vissent. Det skyldes et stort angreb (2009) af lyngens bladbille, som dræbte hovedparten af den ældre lyng. Erfaringen fra tidligere angreb er dog, at lyngen kommer igen, hvis man kan holde konkurrerende plantevækst nede.