Halkær Mølles historie

Halkær Mølle. Foto Peter A. Larsen

Halkær Mølle er et særligt smukt eksempel på byggeskikken i Himmerland, med hvidkalkede, stråtækte 1700-tals udhuse, delvis bygget i kampesten, en ligeledes stråtækt vandmølle fra 1664 af bindingsværk og en  murstenshovedbygning med tegltag fra 1882.

Gaard

Det gamle møllehjul arbejdede indtil 1948, da det blev afløst en en turbine. Men der er stadig vand nok til at drive et hjul rundt. Og et nyt overfaldshjul driver nu møllehusets drivaksel.

Avlsbygningerne er ikke så gamle som selve møllen, og er antagelig opført i 17- 1800 tallet. Kohuset og den østlig ende af laden er ældst.

Halkær Mølle omtales første gang i 1533 under navnet Tornbæk Mølle. Den lå dengang ca. 100 m længere mod øst, hvor der endnu kan ses svage spor efter beliggenheden ved vestenden af den gamle (øverste) mølledam. Møllen blev - som i dag - drevet af kildevand fra en lille sidedal til den store ådal, - se mere under Landskab og beliggenhed. Der må dengang endnu have været meget fugtigt og sumpet ned i selve ådalen, men i 1664 blev Møllen flyttet vestpå til den nuværende beliggenhed og en ny mølledam blev anlagt umiddelbart ved Møllen. Møllens placering er karakteristisk for møllerne i den vældige Halkær ådal, hvor anlæg af mølledæmninger i selve åen var uoverskueligt. Møllerne blev placeret i ådalens sidedale, hvor kildebække leverede det nødvendige vand. Et godt ekempel ud over Halkær Mølle er den velbevarede Kjeldals Mølle, sydvest for Vegger.

Stuehus

En del af tømmeret fra Tornbæk Mølle blev genanvendt ved byggeriet og kan endnu ses i den nuværende mølle. Møllehuset var opringeligt 1½ fag længere end i dag, idet den nordlige ende blev kortet af i 1912.

Ejerforholdene på Halkær Mølle
Den først kendte møller på Halkær Mølle hed Christian Rasmussen. Han ejede møllen i en del år og var 84 år, da han døde i 1790. Møllen havde en række ejere gennem 1800-tallet.

I 1911 købte Niels Peter Lauridsen møllen. Han drev møllen til sin død i 1940, hvorefter hans 5 børn: Rudolf, Kirstine, Dagmar, Alfred og Elmer sammen med deres mor Jensine Marie, drev den videre indtil morens død i 1948. Herefter overtog de 5 søskende møllen. De fem søskende var kendt som hjertelige og gæstfrie mennesker, der gerne inviterede børn til at lege på stedet. Besøgende blev godt beværtet og særlige møllens ålegilder var berømte.

I 1974 solgte familien møllen til Kulturministeriet med bopælsret på møllen så længe de levede. Elmer var den sidste på møllen og døde i 1995. I dag ejes mølle af Naturstyrelsen under Miljøministeriet.