Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Halskov Vænge

Dyr

Om foråret kan du være heldig at se tranen spankulere rundt i Halskov Enge. I skumringen kommer grævlingen frem på jagt efter føde i skovens lysninger. Gravhøjene i skoven passes af lüneburger-får, som minder om oldtidens får.

Tranen holder forårspause i Halskov Enge

På engen ved Halskov Vænge kan du være heldig at opleve traner. De langbenede fugle trækker nordpå til ynglepladserne i marts-april og raster af og til på engen for at søge føde. Tranen lever mest af planteføde, men kan også tage insekter og smådyr.
Tranerne overvintrer i Sydspanien og Nordafrika. Om efteråret er der gode chancer for at se traneflokkene trække mod syd. De store fugle flyver i en V-formation og udstøder en karakteristisk trompeterende lyd.

Grævlingerne bor i skovens skråninger

I skråninger tæt ved skovens lysninger har grævlingen sin bolig. Dyret med den stride, grå pels og de sort-hvide striber på hovedet tilbringer dagen under jorden. Når mørket falder på, kommer den frem for at lede efter regnorme, biller eller mus i lysninger og på overdrev. Grævlingerne på Falster er efterkommere af dyr, som blev udsat i 1800-tallet. Før det havde grævlingen været uddød på de danske øer i 5.000 år. Grævlingen er fredet.

Lüneburger-fåret plejer naturen

Halskov Vænge afgræsses af lüneburger-får. Denne fårerace er meget robust og nøjsom. Fårene sørger for at holde fortidsminderne fri for ny bevoksning. Lüneburger-fåret nedstammer fra de nordeuropæiske oldtidsfår og er ret sky. Dyrene løber væk, hvis du kommer for tæt på.

Duehøgen efterlader spor i skovbunden

En bunke afplukkede fjer i skovbunden er et sikkert tegn på, at duehøgen har været forbi. Fuglen dræber sit bytte med kløerne. Hunnen er langt større end hannen og kan dræbe fugle så store som en fasan. Den tager også mindre pattedyr. Chancerne for at se duehøgen er størst om vinteren, når den jager i det åbne landskab. Også andre rovfugle som musvåge, rørhøg, rød glente og havørn ses jævnligt ved skoven.

Masser af småfugle i de gamle træer

De gamle træer i Halskov Vænge er hjem for masser af smådyr og insekter. Hundredvis af forskellige insektarter er knyttet til egetræerne i skoven. De mange insekter lokker store mængder småfugle til. Stor flagspætte, blåmejse, bogfinke, gærdesmutte og flere arter af spætmejse er nogle af dem.

To slags admiral-sommerfugle flyver i skoven

Blandt sommerfuglene i Halskov Vænge er den hvide og den sorte admiral. Den hvide har sortgrå vinger med hvide bånd. Hos den sorte variant er vingebåndene røde og hvide. Andre sommerfugle i skoven er den farvestrålende nældens takvinge og grønåret kålsommerfugl. Dens vinger er hvide med grønne åretegninger på undersiden.

Kig efter sæler ved Ulslev Strand

Gråsæl og spættet sæl kan lægge vejen forbi Ulslev Strand. Begge sælarter yngler i naturreservatet ved Rødsand vest for Gedser Odde, men ses også af og til ved Falsters østkyst. Gråsælen er Danmarks største sælart. Hannen kan blive mere end to meter lang og veje over 300 kilo. På grund af jagt har gråsælen været tæt på udryddelse i Danmark. Den er fortsat sjælden, men bestanden er i fremgang. Spættet sæl er Danmarks mest almindelige sælart.

Nattergalen yngler ved Havlykke

På klinten ved Havlykke Strand vokser krat og buske. Her er der om foråret et mylder af småfugle. Nattergalen har ikke noget prangende ydre. Dens gråbrune farve og foretrukne tilholdssteder i buske og krat gør den nærmest usynlig. Men få andre fugle kan hamle op med dens sang. Nattergalen yngler ved Havlykke. Den overvintrer i tropisk Østafrika.

Om efteråret kan du se store flokke af finker, spurvehøge, vipstjerter, svaler og korsnæb på vej mod syd.

Sær fisk i ålegræsset

Med en snorkel kan du gå på udkig efter havets dyr. Tangnålen lever i ålegræsset og ligner selv et stykke svævende ålegræs. Fisken bliver op til 35 cm. Den bruger sin trutmund til at suge fiskeunger og små krebsdyr. Tangnålen er i familie med søhesten, men mangler krølle på halen.

Hundestejle med 15 pigge

Tangsnarren er en hundestejle med 15 pigge. Hannen bygger rede i tangplanterne, hvor hunnen lægger sine æg. Herefter befrugter og vogter hannen reden. Tangsnarren bliver op til 20 cm lang.

Pungrejer sværmer i havets enge

Pungrejen kan ikke spises. Den tilhører en gruppe af små krebsdyr kaldet mysider. Pungen er en rugepose, som hunnen har på bugen. Pungrejen bliver op til 2,5 cm lang. På rolige, varme sommerdage kan du se store sværme af pungrejer i ålegræsset.

Bruden lever af mus

I år med mange mus kan du møde bruden i området ved Ulslev Strand. Danmarks mindste rovdyr tilhører mårfamilien og jager i højt græs og krat eller nede i musenes gange. Bruden dræber sit bytte med et bid i nakken. Bruden er selv et bytte for rovfugle, ugler og katte.

Læs mere om bruden på fugleognatur.dk

Lupinparken

Landskabet i Lupinparken er mere friseret end skov og strand. Alligevel er der fine naturoplevelser at hente her. Kommer du en tidlig morgen, kan du opleve harerne lege i græsset. Mange slags fugle synger i læhegnet. På sensommeraftener, når solen er på vej ned, er her masser af flagermus.

Læs mere om dyr i artsleksikonet


Planter

Gamle ege og bøge er typiske for Halskov Vænge. Skoven har været lystskov i mere end 200 år. Derfor har træerne fået lov at stå. I skovens stendiger kan du møde en sjælden bregne, og om foråret farves skovbunden hvid af blomstrende anemoner og skovsyre.

Træerne vokser langsomt i den sandede jord

Eg og bøg har i århundreder været de typiske træarter i Halskov Vænge. Jorden under skoven er sandjord, og derfor vokser træerne ikke så hurtigt. Det er formentlig en af forklaringerne på, at Halskov Vænge for mere end 200 år siden blev udlagt som lystskov. Hensynet til fortidsminderne var vigtigere end produktionen af træ.

Området ved p-pladsen sået til i 1800

Området nærmest p-pladsen ved Strandhuse blev omkring 1800 sået til med eg. Her kan du stadig se enkelte træer, som har stået her i mere end 200 år. De var forholdsvis unge, da H.C. Andersen besøgte skoven i 1850. De øvrige ege her er plantet i 1844. Flere af stammerne bærer spor af skovens tid som populært udflugtsmål. Skovgæsterne har snittet navne og datoer i barken.

Halskov Vænge. Foto: Peter Helles Eriksen

Bøge fra 1864 ved Spejderstenen

Bøgen er en anden gammel træart i Halskov Vænge. Allerede H.C. Andersen bemærkede ”de underligt knudrede Ege og Bøge” i skoven. Nogle af bøgene har mange stammer. De kaldes musebøge, fordi de spiret frem fra af frø, som en mus har gemt i sit forråd. Bøgebevoksningen ved Spejderstenen er plantet i 1864.

Skovlind giver stenalderstemning

Flere steder er der efter fredningen af Halskov Vænge i 1974 plantet skovlind. Denne art var det almindeligste træ i stenalderskoven. Bevoksningerne med skovlind skal bidrage til stemningen af oldtidslandskab.

Sjælden bregne vokser i stendigerne

I skovens stendiger vokser et enkelt sted nordisk radeløv. Den lille grågrønne bregne danner tuer og er meget sjælden i Danmark. Planten vokser kun i klippesprækker og i stendiger. Den tilhører samme familie som stueplanten fugleredebregne. Nordisk radeløv er fredet.

Lyse-siv blev brugt til væger i olielamper

På fugtig bund i enge og ved søbredder kan du finde lyse-siv. Planten daner tuer med meterlange skud. Den er grøn det meste af året. Tidligere brugte man marven fra stænglerne som væge i olielamper. Derfra har lyse-siv fået sit navn.

Læs mere om planter i artsleksikonet

Skovsyre giver pift i salatskålen

I bunden af Halskov Vænge vokser masser af skovsyre. Plantens blade ligner kløverblade. Om foråret får den hvide blomster med violette årer. Skovsyre kan bruges i salat. Men du skal ikke bruge for meget. Planten indeholder oxalsyre, som kan være giftig i større mængder. Skovsyre har i gamle dage været brugt til pletrensning og som lægeurt til behandling af blister i munden.

Ulslev Strand og Havlykke Strand

Ved strandene ved Ulslev og Havlykke kan du udforske havbundens planter. Havvandet ved Falsters kyst er mindre salt end f.eks. vandet i Kattegat. Det begrænser antallet af arter, der trives her. I tangbunkerne på stranden kan du finde typiske planter som blæretang og ålegræs.

Blæretang kan spises, hvis det høstes i frisk tilstand ude i vandet. De yderste skud er bedst. Når de blancheres kort i kogende vand, skifter de farve til lysegrøn. Skuddene kan bruges i salater og smager godt sammen med avocado. Blæretang er en brunalge og typisk ved Falsters østkyst. På grund af vandets lave saltindhold mangler den her sine karakteristiske luftblærer. Løvet er kraftigt, fladt og gaffeldelt. Planten bliver 30-40 cm høj.

Udforsk havets enge med snorkel

Ålegræs er en blomsterplante, og bælterne med ålegræs kaldes ofte ”havets enge”. Her lever et væld af fisk, fiskeyngel og smådyr som tangnål og tangsnarre. Er du en god svømmer, kan du med snorkel svømme ud til ålegræsset og udforske den fascinerende verden under vandet. Bedst er det mellem store sten, som der er mange af ved kysten ved Havlykke.

Planterne ved Havlykke

Smalbladet klokke er blevet lidt af en sjældenhed i den vilde danske natur. Men ved Havlykke viser den sine fine blå blomster.

På stranden vokser filtet hestehov, som er ret sjælden. Den har fået sit navn på grund af bladenes form, der kan minde om aftrykket fra en hestehov. Du kan også finde alm. sodaurt og strandsennep.

Lupinparken

I området mellem digerne ved kysten vokser alm. sankthansurt med tykke, vandholdige blade og gulgrønne blomster. I sensommeren tiltrækker blomsterne sommerfugle.

Læs mere om planter på fugleognatur.dk