Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Hannenov og Ovstrupskovene

I Hannenov Skov kan du opleve et fæstningsanlæg fra jernalderen, se maleriske gamle egetræer og udforske den enestående natur i Borremosen. Her findes også en samling af træer, der er sjældne i de danske skove. I Bangsebro Skov ved Nykøbing F. ligger en samling gravhøje fra bronzealderen.

1. Virketvoldene

Virketvoldene. Foto: Peter Helles Eriksen

Gennem den vestlige del af Hannenov Skov slynger sig et mægtigt voldanlæg kaldet Virket eller ”Falsters Virke”. Anlægget er en forsvarsvold og opført i yngre jernalder (400-800 e.Kr.). Den halvcirkelformede vold indhegner et område på ca. 1 km2 og er ét af de største voldanlæg fra Danmarks oldtid. Volden begynder ved Lyngbroen over Tingsted Å. Den bliver først rigtigt synlig ved Virketvej ved Tresnippen. På de første 600 m løber den som en enkeltvold. Ved Lille Linie bliver den dobbelt. Fremme ved Slentevej har den tre volde og er næsten 40 m bred. Flere steder langs volden er der anlæg, som kan have været forpladser eller bastioner. Der er også fundet rester af palisader på voldene.

Volden har formentlig fungeret som en tilflugtsborg. Her kunne folk søge i dækning, hvis fjenden nærmede sig. De mange gravhøje i området og rige fund som guldhalsringen fra Borremosen tyder på, at samfundet her har været rigt på den tid.

Takket være Saxo ved vi, at Virket også har været brugt i middelalderen. I sin krønike om danernes bedrifter skriver han: ”Falstringerne modstod en belejring ved Falsters Fælles Virke i 1158.” Belejrerne var de slaviske vendere, som boede langs Østersøens sydlige kyster. I 1931 opstillede Lolland­Falsters Historiske Samfund en mindesten for begivenheden.

I mange år var Virket skjult af træer. I dag er voldene frilagt, og  opvækst holdes nede ved hjælp af får eller maskiner. Voldanlægget er i 2014 blevet forsynet med nye gangbroer og skilte.

Læs mere om Virket på historiskatlas.dk

Se video om Virket på youtube.com.

2. Sparekasseegene

Sparekasseeg. Foto: Peter Helles Eriksen

På engene langs Tingsted Å kan du se flere ”sparekasseege”. De store egetræer er op til 300 år gamle og har stået der, fra før skoven blev plantet. Træerne bliver ikke fældet, men får lov at passe sig selv. Den urørte natur er til glæde for mange fugle. I området kan du høre nattergalen og tranernes trompeteren. Insekter og svampe trives i lysningerne med de gamle træer.

Også andre steder i skoven kan du se gamle egetræer. I trekanten mellem Nybyvej og Fjællebrovej vokser egetræer, som er plantet i 1891. I skovbrynet i det sydvestlige hjørne af Ovstrup Skov findes en egebevoksning fra 1836. Egetræ var i 1800-tallet efterspurgt som skibstømmer. Men der skulle meget træ til. Til et fuldrigget krigsskib gik mellem 2.000 og 3.000 store træer. Det svarer til en egeskov på ca. 100 tønder land.

Læs om dyr og planter i Hannenov og Ovstrup Skovene

3. Borremosen

Borremosen. Foto: Peter Helles Eriksen

Borremosen eller Listrup Lyng er et større moseområde langs Tingsted Å. Her ligger flere små søer, som er opstået ved tørvegravning. I Borremosen begyndte man at grave tørv under 2. Verdenskrig. Siden groede området til med birk, men i dag er birken blevet fjernet som led i en naturgenopretning. Målet er at genskabe moseområdet med fugtige enge til gavn for sjældne fugle og insekter.

I 2003 opdagede man, at den sjældne og fredede stor kærguldsmed yngler i nogle af vandhullerne. En del af Borremosen er nu omfattet af Natura 2000-reglerne, som skal beskytte særligt sårbar natur. Borremosen er udpeget som habitatområde for stor kærguldsmed. Den sjældne guldsmedeart lever ved solbeskinnede vandflader i næringsfattige søer og moser, hvor der er krat og siv i nærheden. Chancen for at opleve stor kærguldsmed er størst i slutningen af juni og starten af juli. Om sommeren kan du også nyde åkanderne i søerne, og om foråret kan du se snog og hugorm her. Har du gyldigt fisketegn, må du gerne fiske efter gedder i søerne. En afmærket vandrerute fører rundt i Borremosen.

Læs om dyr og planter i Hannenov og Ovstrup Skovene

4. Berregaards Planteskole

Mange forsøg med nye træarter har gennem årene været gjort i Hannenov og Ovstrupskovene. En af de mest ivrige foregangsmænd var skovrider og kammerjunker Frederik Vilhelm Berregaard (1819-92). I området over for Virkethus i det nordøstlige hjørne af Hannenov Skov kan du se resterne af hans planteskole. Berregaard indledte sin forsøgsvirksomhed i 1871. I begyndelsen fik han frø stillet til rådighed af Finansministeriet, som dengang havde ansvaret for statsskovene. Men skovrideren var ikke tilfreds med udvalget. Han begyndte på egen hånd at importere frø af eksotiske træarter. Først via Tyskland og siden fra Tbilisi i det nuværende Georgien. Hele 95 forskellige arter nåede han at så. Nogle af dem står her endnu. Det gælder bl.a. nordmannsgran, orientalsk gran, silkefyr, frynse-eg, alm. tulipantræ og hickory. En forgængers forsøg med at plante morbærtræer med henblik på en dansk silkeproduktion var dog et nummer for fantasifuldt for Berregaard.

Skovrideren havde også blik for oldtidsminder. I 1864 kortlagde han på eget initiativ voldanlægget Virket, som dengang var helt groet til med grantræer.

Læs om dyr og planter i Hannenov og Ovstrup Skovene

5. Snedkerhøjene i Bangsebro Skov

I Bangsebro Skov nord for Nykøbing F. ligger Snedkerhøjene, en fin samling af gravhøje. Ifølge en lokal skrøne skulle de store høje stamme fra kvægpesten omkring 1745 og indeholde knogler fra kreaturer. Men højene er meget ældre. De er anlagt i bronzealderen som gravhøje for mennesker. I skoven på begge sider af Gaabensevej findes andre høje og stendysser.

I 2003 fandt en 5-årig pige en stor sølvmønt på naturlegepladsen i Bangsebro Skov. Medarbejdere fra Guldborgsund Museum rykkede ud med en metaldetektor og fandt yderligere 38 mønter. De fleste af dem stammer fra 1600-tallet og er præget i bl.a. Sverige, Tyskland og Polen. Mønterne er muligvis gravet ned under svenskekrigene.

Ved Bangsebrohus har der ligget et teglværk. Du kan stadig se sporene af de gamle lergrave på stedet. Teglværket tilhørte staten og leverede mursten til alle de nye bøndergårde, der blev bygget efter udskiftningen sidst i 1700-tallet. Brændet til at fyre ovnene med kom fra skoven.

6. Corselitze og Det Classenske Fideicommis

Store dele af Østfalster tilhører den velgørende institution Det Classenske Fideicommis. Institutionen har hovedsæde på godset Corselitze. Navnet har slaviske rødder og betyder ”stedet hvor Chotels folk boede”. Stednavne som Tillitse, Kuditse og Kramnitse, som alle ligger på Lolland, har samme oprindelse. De er kommet hertil med venderne i 1100-tallet.

Corselitze var i 1600- og 1700-tallet en kongelig avlsgård. I 1766 blev den solgt på auktion, og få år senere kom godset i Johan Frederik Classens eje. Den norskfødte Classen (1725-92) var en af Danmarks første store industrimænd og lagde med sin våbenfabrik grunden til byen Frederiksværk. Han døde barnløs og havde kort forinden bestemt, at hans enorme formue skulle tilfalde en stiftelse. Stiftelsen kaldes Det Classenske Fideicommis og fungerer den dag i dag. Overskuddet går til at støtte uddannelse, videnskab og som hjælp til dårligt stillede. Det Classenske Fideicommis har sit hovedsæde på Corselitze og ejer desuden Næsgaard på Falster og godserne Fuglsang og Priorskov på Lolland. Parken ved Corselitze er åben for publikum.

Statsskovene på Falster rummer sammen med Corselitzes skove på Østfalster store naturværdier.

Læs mere om Corselitze og Det Classenske Fideicommis på corselitze.dk.

7. Tingsted Kirke

Sydvest for Hannenov Skov ligger Tingsted Kirke. Kirken er opført omkring 1170, og dens rosarøde kalkfacade er typisk for egnens kirker. På kirkeloftets hvælvinger kan du se mange fine kalkmalerier. De er skabt omkring 1500 af kalkmalere fra det såkaldte Elmelundeværksted. Værkstedet har fået navn efter Elmelunde Kirke på Møn, hvor man finder nogle af hovedværkerne.

Læs mere om Tingsted Kirke på danmarks-kirker.dk.

Hent vandretursfolder om Hannenov og Ovstrupskovene.


 

Mere om Hannenov og Ovstrupskovene:

Aktiviteter  Dyr og planter  Året rundt  Historie  Praktisk