Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Hareskovene

Dyr

Rådyr

Hareskovene huser en stor bestand af rådyr. Dyrene kan bedst opleves ved solopgang, hvor de går ud i det åbne for at græsse. En tidlig morgen ved Djævlemosen er der næsten garanti for at se rådyr.
Om vinteren er det lettere at se rådyrene, fordi de ikke kan gemme sig mellem bladene og er mere aktive, da de skal finde en masse føde. Ligger der sne, vil der være spor efter rådyr alle vegne.

Rådyrenes eneste naturlige fjende er rævene. De tager mere end halvdelen af de nyfødte rålam og er på den måde med til at sikre, at bestanden ikke vokser sig alt for stor.
Alligevel er der for mange rådyr til, at skovene kan rumme dem alle. Skovdistriktet er derfor nødt til at holde bestanden ned og hvert år skyde nogle af dyrene.

Fugleedderkoppen

I begyndelsen af det 20. århundrede blev der gjort et fund af fugleedderkopper i den sydlige del af Store Hareskov. Men spor af edderkoppens reder i jorden, eller beboeren selv, er ikke set siden 1929.

Skovens fugle

I Hareskovene lever også mange andre af de pattedyr og fugle, som hører hjemme i en dansk løvskov.

I foråret kan man fx høre de mange syngende fugle, og om efteråret og om vinteren kan man opleve trækfuglene, som spiser løs af de frø og frugter, som skoven producerer.
Til tider kan man endda være heldig at se en jagende due- eller spurvehøg suse forbi mellem træerne.


Planter

Den dominerende bevoksning i Hareskovene er bøgeskov med træer i alle aldre. Der står også enkelte gamle ege og lindetræer, og alle steder er selvsåede ahorn på vej op. Nåletræer findes i større bevoksninger eller som enkelttræer.

Skovene er meget varierede. Her er åbne områder af enge og overdrev, lige rækker af ranke bøge og mere mørke og tætte blandingsskove med et krat af nye træer, der vokser op.

Musebøg

De mange bøgetræer dominerer Hareskovene. Men der er en særlig type bøgetræer, som kendetegner skovene.Hvert efterår har skovens mus travlt med at samle forråd og grave det ned. Men af og til får de ikke gravet forrådet op igen.
Når foråret kommer, begynder de nedgravede bog i jorden at spire, og hvis der ligger flere bog i musens forråd, vil der vokse en bøg med flere stammer. En såkaldt musebøg.

Enkelte musebøge får helt op til 12 stammer. Os selvom det kan se ud som om, træerne er vokset helt sammen, kan man se, de kommer fra forskellige frø. For når musebøgen springer ud, vil det ske over flere dage. Kig efter musebøge langs skovens stengærde, hvor musene ofte bor og derfor graver forråd ned i nærheden.

Vrangbøg

Bøgetræer er normalt helt lige høje træer, der vokser direkte mod himlen. De vokser modsat jordens tiltrækningskraft.Men nogle bøgetræer har en genetisk fejl, som betyder, at de vender rundt på det hele. De skruer og snor sig op ad jorden og bliver til krogede træer, som ikke ligner de bøgetræer, man kender. Af og til kan vrangbøge finde på at vende undersiden af bladene opad. Der står tre kendte vrangbøge i Hareskoven.

Djævlemosen

En af Hareskovens perler er Djævlemosen i den vestlige del af Lille Hareskov. Den fredelige eng har om foråret tusindvis af blomsterne engplanter, og om sommeren græsser kvæg på området. Tipperup å skærer sig skarpt ned gennem engen, og tidligt om morgenen, når dug eller tåge står som et vattæppe over engen, er der næsten garanti for at se rådyr.

Djævlemosen er også et godt område at spotte rovfugle. Der er adgang til området hele året, også når køerne græsser.

Søerne og moserne

I de mange dale og lavninger er der flere steder opstået søer og moser. I Jonstrup Vang findes de tre største: Skallemosen, Gedderygsmosen, Store Sejben Mose og den lille kønne sø Aphrodites Øje. Alle tre moser har været næsten helt tilgroet. I 1970’erne blev de imidlertid opstemmet og fremstår i dag som større søer med blankt vand, rigt fugleliv samt en god fiskebestand.

I søerne kan man fange aborrer, gedder, brasen, skalle, suder og karper.

Skovens drift

Hareskovene er en produktionsskov under forvandling til naturskov. Store dele af skoven er tidligere lagt ud som produktionsskov med lige rækker af træer, der hurtigt og nemt kunne fældes for at skaffe tømmer og brænde.

I dag bliver Hareskovene mere og mere naturskov. Man fjerner ikke en lille gran, der har forvildet sig ind blandt bøgetræerne, og man lader selvsåede birketræer vokse op. Men det tager tid, at ændre en skov fra produktionsskov til naturskov. Omkring 100 år.

Der kan til tider se rodet ud i skoven, når væltede træer ligger og rådner eller vandløb vokser til, så der opstår nye søer og vandhuller. Men der er en mening med rodet. Den vilde skov skaber et mere mangfoldigt liv og er en gave til dyr, planter og svampe. Og i sidste ende skulle det også gerne blive en gave til skovens gæster.