Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter på Helnæs

Dyr

Går man om foråret eller i sommerperioden via åsen til Helnæs’ nordspids, kan man få fornøjelsen af at iagttage den smukke og særprægede Klyde i det lave vand ved Halen. Klyderne fanger smådyr ved fejende bevægelser med det krumme næb i vandoverfladen.

Husk at medbringe en kikkert og gå ikke ind i området i forårsperioden, når fuglene yngler. Du risikerer uforvarende at skræmme fugle-forældrene væk fra deres afkom, og det giver måger og krager lejlighed til at angribe.

Lær Klyden at kende

Klyden

Klyden, der er totalfredet, er med sine lange blågrå ben og elegante sort-hvide fjerdragt en typisk vadefugl. Navnet har den efter sin karakteristiske stemme, et ofte gentaget klyt-klyt. Klydens stemme kan du især høre, hvis du nærmer sig dens yngleplads. Tidligere blev klyden kaldt for skomagerfugl, da dens iøjnefaldende, opadbøjede næb ligner en skomagersyl. Klyden hører til de få vadefugle, der svømmer godt, da den har tæer med svømmehud.

Klyden lever af insektlarver, små krebsdyr og bløddyr. Den søger føde på lavt vand, hvor næbbet køres fra side til side med fejende bevægelser, hvorpå vandet og det øverste lag af bunden filtreres for fødeemner. I Danmark yngler klyden i spredte kolonier fortrinsvis på kortgræssede strandenge eller småøer, hvor ræven ikke kan nå den. Ca. halvdelen af den danske bestand findes på kun syv lokaliteter.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening findes der store kolonier i Vadehavet, i de vestjyske fjorde, på Læsø og Saltholm. Kolonier kan flytte, hvis yngelen har slået fejl flere år i træk pga. oversvømmelser eller angreb fra rovdyr. Klyden overvintrer langs Vesteuropas kyster, ved Middelhavet og langs kysten af Vestafrika.

Miljøministeriet har udarbejdet en såkaldt dansk rødliste på baggrund af IUCN’s retningslinjer for at gøre opmærksom på plante- og dyrearter, der er forsvundet, er ved at forsvinde eller er sjældne. På den danske rødliste fra 2005 er Klyden placeret i kategorien ‘LC - least concern’. Det betyder, at Klyden i dag ikke er truet. Efter totalfredningen i 1922 steg bestanden fra ca. 700 par til 2.300 par i 1970. 1978-81 optaltes 3.270-4.700 par. Klyde-bestanden vurderes dog nu at være i svag tilbagegang.


Planter

Når du besøger Helnæs har du mulighed for at opleve en kombination af det bedste af vest- og østdansk natur. Mellem klinterne på østsiden, de indbydende strande mod vest, Bobakkerne i nord og fyret ved Lindehoved på Helnæs sydvestligste spids, er der også skov og engdrag.

 

undefined

Blomsterflor i Bobakkerne

undefined

I de nordlige Bobakker gror et væld af forskellige planter. Området græsses og jordbunden er tør, derfor gror her de karakteristiske overdrevsplanter. Åsen, der løber som en vold mod Helnæs’ nordspids, skifter farve sammen med årstiderne, da det er forskellige blomster, der dominerer i løbet af en sæson.

Nikkende Limurt blomstrer i juni og juli. Den er let at få øje på, da den har en højde på 25-50 cm, og mange af de andre planter er betydeligt lavere. På bakkerne vokser også Bredbladet Timian og Bakketidsel.

Blå sommerfugl

undefined

Almindelig Blåfugl han, her på Rejnfan (Foto: Gunnar Knudsen)

På Helnæs kan du også møde Almindelig Blåfugl, der trods navnet altså er en sommerfugl. Der er flest Almindelig Blåfugl i sidste uge af juli og de første 14 dage af august, men den smukke sommerfugl flyver fra maj til september. Almindelig Blåfugl kan mødes overalt på åbne og udyrkede arealer, hvor der gror planter fra ærteblomstfamilien, da det er larvens foretrukne føde.

Biller

Hvis man i stedet retter blikket mod jorden, mens man færdes i Bobakkerne, kan man være heldig at få øje på en sjælden bille.

Stor Møggraver forekommer på tørre, varme, solåbne overdrev med sandblandet bund, oftest i bakket terræn. Den lever i dyregødning, især kogødning, og den forekommer især i maj-juni. Men man skal være heldig for at se billen. Stor Møggraver er nemlig kun fundet tre steder i Danmark siden 1960, Røsnæs; det nordlige Samsø og altså i Bobakkerne.

Lidt større sandsynlighed er der for at få øje på den Ternede Møgbille, der dog ikke er større end 6-9 millimeter.

De voksne biller af Ternet Møgbille overvintrer og dukker op sidst i marts, hvorefter de kaster sig over dyregødning, primært ko- og fåregødning. Da Ternet møgbille ofte kommer "på græs" endnu tidligere end husdyrene, er mange individer ofte tvunget til at begive sig på jagt efter tilgængelig gødning, og man kan derfor opleve store koncentrationer i april-kokasser.

undefined

Markfirben (Foto: Gunnar Knudsen)

På Helnæs Made findes i øvrigt også en pæn bestand af stor vandsalamander, lige som strandtudser og markfirben lever her. Og hvis du besøger stranden, kan du være heldig at spotte Marsvin i vandet ud for Helnæs. Marsvin er udbredt i farvandet omkring Fyn, og med særlig høj hyppighed ved Helnæs. Bestanden af marsvin i de indre danske farvande vurderes at være faldet markant mellem de to optællinger, der blev foretaget i 1994 og 2005


Gå på opdagelse på Helnæs Made

De varierende fugtige forhold og en kalkrig jordbund giver mange plantearter på Helnæs Made. Kalken stammer fra de skaldyr, der levede her, da området var havbund. I maj forvandler Engelskgræs Helnæs Made til et smukt lyserødt tæppe. Engelskgræs er en vintergrøn staude med en tueformet vækst, der har en fin duft af nektar. Det er en lille hårdfør plante, der vokser i de tørre områder af Maden.

Læs mere om Engelskgræs, der er optaget i den danske Naturkanon

Hele året rundt er det store åbne landskab på Helnæs Made en tur værd. Der er mange smukke orkideer på Helnæs Made. Kommer man i sommermånederne kan man nyde synet af Maj-Gøgeurt, og som navnet antyder, blomstrer denne orkidé i maj. Men også i juni kan den nydes. Bemærk, at selv om Maj-Gøgeurt er talrig på Helnæs Made, så er den fredet, den må derfor hverken plukkes, opgraves eller på anden måde ødelægges.

Læs mere om Maj-Gøgeurt

Af andre spændende orkideer på Helnæs Made skal også Mygblomst fremhæves. Mygblomst er en lille orkidé med 2 store, kraftige, grønne blade og små, gulgrønne blomster. Den bliver op til 20 cm høj, og den blomstrer i juni-juli. Blomsterne ligner insekter, og de sidder i en klase med få blomster og er gulgrønne og uanseelige. Langt mere iøjnefaldende er de to store, glinsende, gulliggrønne blade. I dag ved man ikke, om Mygblomst bestøves af insekter, eller om den bestøver sig selv. De uanseelige blomster er duftløse uden megen nektar, så sandsynligvis er der ikke meget at komme efter for insekterne Arten har været i stor tilbagegang i løbet af 1900-tallet, og i dag findes mygblomst kun på få lokaliteter spredt i Østjylland, på Fyn og Sjælland, herunder altså på Helnæs Made.

Mygblomst er opført på den seneste danske rødliste som ”sårbar”, og den står på EF-Habitatdirektivets liste over arter, hvis bevarelse tillægges særlig betydning inden for det Europæiske Fællesskab. Mygblomst er helt afhængig af en høj vandstand, og at dens voksested afgræsses. Den er tidligere registreret fra 15 fynske moser, men kendes i dag kun fra Helnæs Made og Urup Dam.

Læs mere om Mygblomst

Kødfarvet Gøgeurt er en anden orkidé, du kan møde på Helnæs Made. Kødfarvet Gøgeurt er en orkidé med blegrøde blomster. Den bliver op til 50 cm høj og blomstrer i juni og juli. Den varierer meget i udseende og størrelse og krydser sig med andre beslægtede arter af orkidéer. Bemærk, at Kødfarvet Gøgeurt er fredet, så den må ikke plukkes, opgraves eller lignende.

Læs mere om Kødfarvet Gøgeurt

Ægbladet Fliglæbe

Hvis du ser godt efter, kan du også opleve orkideén Ægbladet Fliglæbe på Helnæs Made. Selv om orkidéen kan blive næsten 1 m høj, overses den let, da blomsterne er små og lysegrønne. Den blomster i juni og juli. Nederst på stængelen sidder to store, ægformede blade. Ægbladet Fliglæbe danner ofte, store samlede bestande, fordi den effektivt formerer sig ved at skyde fra roden. Dens svagduftende blomster bestøves af små insekter, der tiltrækkes af nektaren. Også denne orkidé er fredet.

Læs mere om Ægbladet Fliglæbe

Vandplanter

Spredt i Helnæs Made findes der kalkrige søer med kransnålalger, der er optaget i den danske Naturkanon.

Læs mere om kransnålalger

I de næringsfattige søer på Helnæs Made kan man også se små amfibiske planter. Her vokser sjældne arter som søpryd, svømmende sumpskærm og vandportulak.