Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Hønsehals og Bognæs

Forår

Et af de første forårstegn er lyden af den store flagspætte, der trommer på stammer og grene. Det lyder som et maskingevær.

Ravnen er også i fuld gang med at bygge rede eller jage sidste års unger væk fra området. Det kan være en temmelig højlydt affære. Ravnen har sin rede højt oppe i en grenkløft i et gammelt løvtræ. Man siger, at et ravnepar holder sammen livet ud.

De første hvide blomster springer ud i skovbrynene. Slåen og mirabel er blandt de første. Langs vejene kan du se citronsommerfuglene flyve. Citronsommerfuglen er den sommerfugl, der er tidligst ude, og et sikkert forårstegn.

I skovbunden begynder de hvide anemoner at pible frem. Du må gerne plukke en stor buket og tage med hjem.

Fuglesangen er på sit højeste. Hvis du vil høre hele fuglekoret i al sin pragt, skal du prøve at gå ud i skoven en tidlig morgen.

På fuglestemmer.dk kan du få hjælp til at identificere de forskellige fugles sang

Du kan downloade app'en til din smartphone og blive klogere på stemmerne.

Nu springer bøgen ud, og skoven bliver lysegrøn. Det er signal til, at anemonerne trækker sit hvide tæppe tilbage. I stedet er det ved at være tid for orkideerne, som der er mange af på engene ved Hønsehals og i Udbyvigen. En af de første er majgøgeurt.

I Bognæs Skov kan du tage ud til stranden i Tornehage – den sydligste pynt i skoven. Her kan du være heldig at få en hornfisk på krogen.

Sommer

Egen springer ud, og skoven bliver rigtig grøn. På orkidéengen i Hønsehals Skov, se kortet, blomstrer salep-gøgeurten. Orkideen er 10-20 cm høj og har et kort blomsteraks med store violette til purpurfarvede blomster. Salep-gøgeurten er ligesom alle andre orkideer i landet fredet og må hverken plukkes eller graves op. Hvis du er meget heldig kan du også finde langakset trådspore, der har et af sine sidste voksesteder i Danmark i Udby Vig.

Læs mere om orkideerne på dk-orkideer.dk

Vibefedt – en anden spændende og sjælden plante – blomstrer med smukke blålilla blomster. Vibefedt er speciel, fordi den får en stor del af sin næring fra insekter, som den fanger på sine blade, der er dækket af en klæbrig substans, som indhyller og kvæler insekterne.

Skoven byder på mange bær. Du kan plukke skovhindbær. Led efter dem på steder, hvor der er skovet. Hindbær er en af de første planter, der dukker op, inden træerne tager over. Der er også kirsebær i skovbrynene, og i den tidlige sommer kan du plukke hyldeblomster til at lave saft af. Det er let og smager godt.

Her midt på sommeren er skoven stille. Dyrene har travlt med at made deres unger. Hvis du er rigtig heldig kan du måske se rævehvalpene lege ude foran rævegraven. Men vær helt stille og sørg for, at vinden er imod dig. Ellers opdager de dig med det samme, og så er de væk.

Hvis det er varmt kan du med fordel kombinere skovturen med en tur i vandet. Ved lejrpladsen er der en bådebro og en lille strand, som du kan bade fra. Bognæs er også et godt sted at lægge til i kajak.

Hvis du vil benytte selve lejrpladsen skal du booke den på udinaturen.dk

Men der er fri teltning i Bognæs Skov, så du kan frit slå dit telt op i skoven for en nat eller to.

Se regler for fri teltning

Efterår

Når efteråret nærmer sig, er der masser af brombær i både Hønsehals og Bognæs Skove. Og hvis du ikke fik plukket hyldebærblomster til saft, er det nu du kan finde hyldebær. Men lad være med at tage druehyldens bær. De er flotte og røde men smager ikke godt, og stenen er giftig.

Skoven skifter til sine efterårsfarver, og der er mange fugle ude over Isefjorden. Hele området er en vigtig overvintringsplads for fugle. Det kan fx være skalleslugere. Man regner med, at omkring 20.000 skalleslugere overvintrer i de danske farvande – en del af dem i Isefjorden. Grågæs og Kanadagæs ses også tit langs kysten, ligesom sangsvanerne bruger Udby til at natteraste i.

Skovens dyr har travlt med at samle forråd til vinteren. Du kan høre musene pusle i løvet i skovbunden, når de er ude og lede efter nødder og olden. De gemmer deres forråd rundt omkring men glemmer af og til hvor. På den måde er de med til at så ny skov. En ”musebøg” er fx en lille samling af bøgetræer. Her har musen glemt sit forråd.

Nu er det svampetid. September og oktober og frem til frosten kommer, kan du gå på svampejagt i Hønsehals og Bognæs Skove. Der er mange gode rørsvampe, fx Karl Johan. Rørsvampe er nemme at kende og smager godt. Alliér dig med en god svampebog, tag en kurv og en lille kniv med og kom af sted. Det gør altid skovturen ekstra spændende.

Måske er du så heldig at støde på en stjernebold i Bognæs Skov. Stjernebolde er sjældne at finde og helt specielle. Som unge ligner de et stort brunligt tulipanløg, men så sprækker de, og åbner sig som en stjerne. De ser sjove ud, men de kan ikke spises.

Vinter

Bladene er faldet af træerne, og julen nærmer sig. Skoven er et oplagt sted at samle pynt til juledekorationerne. Du må samle smågren, kogler, lav og mos til dig eget forbrug. Men husk, at du kun må tage, hvad der ligger på jorden.

Nu er det lettere at få øje på skovens dyr. Fx råvildtet. Her om vinteren går de ”i spring” dvs. i større grupper. Det er også nemmere at følge dyrenes spor, hvis det har sneet. Du kan tage ud og lede efter dyrespor.

Læs mere om dyrespor

Det kan også være, at du finder resterne af et måltid – blodspor og en lille bunke fjer. Er det mon ræven, der har haft held med jagten?

Du kan opleve at møde små flokke af dompapper. Dompappen er med sin ildrøde bug en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur. Den yngler i Danmark, men nogle vintre kommer der nærmest en invasion af dompap hertil fra nordligere himmelstrøg.

Ude på fjorden kan du også se mange overvintrende fugle. Det kan fx være hvinænder og svaner. Hvinanden er en almindelig vintergæst i danske farvande. Den har fået sit navn efter den hvinende lyd, som hannens vinger frembringer under flugten.

Læs mere om hvinanden på dofbasen.dk

På en frostklar aften kan du nogle gange høre nogle mærkelige bjæf og skrig i skoven. Det er rævens parringskald. Hannen og hunnen kalder på hinanden med et skingert ”wow-wow-wow-wooooow”. Man har fundet ud af, at hver ræv har sit helt specielle kald, og at rævene på den måde kan genkende hinanden på lang afstand. Det kan godt lyde lidt uhyggeligt en mørk og kold aften, når man ikke ved, hvad det er. Men det er et af de første tegn på, at foråret er på vej tilbage.