Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Hønsehals og Bognæs

Ude for enden af Tuse Næs i Isefjorden ligger to skove. Det er Hønsehals og Bognæs Skove. De ligger på hver sin side af Udby Vig i et gammelt morænelandskab. Ud til vigen ligger strandenge, der i dag er fredet. Området har været beboet lige siden stenalderen. Det vidner køkkenmøddingerne om.

Både i Hønsehals og i Bognæs Skov har stenaldermenneskene smidt køkkenaffaldet fra deres måltider ud i store bunker. Østers- og muslingeskaller dukker op sammen med flintafslag, når muldvarpe skyder en bunke jord op fra deres gange.

I Hønsehals er den flere tusinde år gamle køkkenmødding markeret med grå granitsten med en kongekone og bogstaverne FM, der står for fortidsminde. En af stenene kan du se til venstre for vejen ud til ”halsen” og ”hovedet” på skoven.

Går du ud mod kysten, kan du se stenalderens gamle kystskrænter ned til Isefjorden. De høje bakker i den nordlige del af Hønsehals Skov kaldes Dalerne og er en del af det gamle morænelandskab.

Brønden fra oldtiden

På den anden side af vejen ned mod de fredede enge, hvor der vokser mange sjældne orkideer, er der en gammel stenklædt brønd, som ikke er nærmere dateret, men som kan stamme helt tilbage til stenalderen. Brønden eller kilden betegnes også som en helligkilde, hvortil folk i århundreder har valfartet for at blive helbredt for alle mulige sygdomme. I dag er det køerne, der græsser på strandengen, der kan komme og drikke ved brønden.

I begge skove er der desuden rester af gravhøje fra oldtiden, og ud mod Holbæk Fjord er der gjort enkelte fund fra stenalderen – bl.a. to stridsøkser. Der er ingen tvivl om, at det har været et godt sted at bo. Jorden har været frodig, jagten god, og der har været masser af fisk og skaldyr i fjorden.

Alterstenen og de svenske fiskere

I den nordlige del af Bognæs skoven ud mod vandet står en såkaldt bautasten. Bautasten er aflange sten uden indskrift, der er rejst på højkant. Det er svært at datere bautasten, men man mener, at de fleste danske bautasten har været rejst som mindesten fra bronzealderenalderen og frem til oldtidens slutning.

Bautastenen i Bognæs Skov kaldes også for Alterstenen. Det skyldes den lange tradition for at holde gudstjeneste ved stenen, som siges at stamme fra 1800-tallet, da svenske fiskere på sildeeventyr købte en jordlod på næsset. Her havde de deres både i den lille naturhavn.

Gudstjeneste i skoven

Præsten i Udby Kirke kunne så holde andagt for dem med stenen som alter. Helt frem til 1970 stod det i Udby-præstens kontrakt, at han skulle holde gudstjeneste ved Alterstenen, når fiskerne bad ham om det. Fiskerne er for længst borte, men traditionen er taget op igen, og nu holdes der hvert år skovgudstjeneste ved Alterstenen.

Skovene bliver til

Navnet Bognæs er gammelt og antyder, at der har været skov på stedet i gammel tid. Men rent faktisk er hverken Hønsehals eller Bognæs Skov særlig gamle. Jorden har været opdyrket i flere hundrede år, og først i slutningen af 1800-tallet begynder man at plante skovene til. De ældste træer – østrigsk fyr –blev plantet i 1870. Den nordlige del af Hønsehals Skov blev først plantet til i 1915-20, da jorden overgik til Hørbygård Gods.

I dag er der meget få beplantninger tilbage fra 1800-tallet. De gamle sten- og jorddiger inde i skovene har markeret bøndernes jordlodder, inden skoven blev til. Og i krattet i nærheden af indgangen til skoven kan man stadig se spor af en gammel fægang, hvor kreaturerne blev drevet ned på hønsehalsen for at græsse.

Sænkekasser til Lillebæltsbroen

Under en storm i vinteren 1933/34 gik det hårdt ud over træerne på ”halsen”. Mange træer faldt, og for at få noget ud af stormfaldet, blev træet solgt til sænkekasser til Lillebæltsbroen, der var ved at blive bygget. Træerne blev flådet ud til et skib, der lå for anker i sejlrenden, lastet om bord og sejlet til Lillebælt, hvor de den dag i dag er med til at holde broen på plads.

Sjældne orkideer

I 1983-84 overtog staten ejerskabet af de to skove. På det tidspunkt var store dele af især Bognæs Skov væltet af storme, og derfor er der siden da plantet og sået meget ny skov. Strandengene ud mod Udby Vig mellem de to skove blev fredet i 1998 og hele området er i dag Natura2000-beskyttet habitatområde.

Nogle af strandengene har været brugt til høslæt eller græsning af kreaturer siden vikingetiden og har aldrig været gødet. Det betyder, at der – især på engene i Hønsehals – vokser mange sjældne og spændende planter bl.a. orkideen langakset trådspore, der kun findes ganske få steder i Danmark.

Græsningsskov

Dele af Hønsehals er udnævnt til naturskov. Det vil sige, at skoven får lov til at så sig selv, og at gamle træer får lov til at falde og rådne til glæde for planter og svampe.

Andre områder vil blive holdt åbne som græsningsskov. Det gælder fx for den sydlige del af Hønsehals Skov, som med tiden bliver et stort græsningslandskab med enge, strandenge, moser og græsningsskov. Det vil også gavne orkideen langakset trådspore, som man søger at bevare. I 2014 blev hegnet mellem skoven og engene fjernet, så de 60 stykker kvæg nu også kan græsse inde i skoven.

Hele Hønsehals Skov er stillezone, mens de forskellige aktiviteter er samlet i Bognæs Skov. Så hvis man er til en stille gåtur i skoven, så er det Hønsehals, mens man kan slå lejr eller gå en tur med hunden og lade den løbe løs i hundeskoven Bognæs Skov. Sammen tilbyder de to skove masser af oplevelser i nærkontakt med naturen.

Om navnene Hønsehals og Bognæs

Navnet Hønsehals hentyder til formen på skoven, der med lidt god vilje ligner et hønsehoved med hals. Bognæs betyder simpelthen næsset med bøgetræerne.