Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Hønsehals og Bognæs

undefined

Se bålpladser, p-pladser, hundeskove, teltningsområde m.m. på udinaturen.dk

Toiletter

Der er ingen toiletter i skoven.

Overnatning og bålpladser

Der er en en lejrplads med plads til 40 personer i Bognæs Skov.

Pladsen skal bookes via udinaturen.dk

Der er bålplads og mulighed for at grille men tag eget grillkul eller brænde med. Holbæk Marina har en bådebro på pladsen, der ligger ud til fjorden. Her kan du også lægge til med din kajak. I øvrigt er der fri teltning i Bognæs Skov. Det betyder, at du frit kan sætte dit telt op og slå lejr for en nat eller to.

Læs om reglerne for fri teltning

Med hund

Hunde er velkomne i Hønsehals Skov, men de skal være i snor. I Bognæs Skov er der hundeskov i den sydlige del af skoven. Her må din hund løbe løs.

Med fiskestang

Fra stranden på Tornehage, der er den sydligste pynt i skoven, er der god mulighed for at fange havørred. I maj-juni kan du også være heldig at få en hornfisk på krogen.

Læs mere på lystfiskeri.dk

Hvis du er mellem 18 og 65 skal du have fiskekort.

Det kan du anskaffe på fiskekort.dk

For handicappede

Hønsehals Skov er meget kuperet, og derfor kan den ikke anbefales til kørestolsbrugere. Bognæs Skov er mere jævn, men der er ingen særlige faciliteter til handicappede.

Find vej

Hønsehals og Bognæs Skov ligger yderst på Tuse Næs i hver sin side af Udby Vig. Der er henholdsvis 18 og 15 km til de to skove fra Holbæk.

Se rutevejledning på Google Maps

Der er P-plads ved indgangen til hver af de to skove.

Offentlig transport

Fra Holbæk kan du tage bus nr. 506 til Tuse Næs. Stå af ved Bognæsvej, hvis du vil til Bognæs Skov, og i Løserup, hvis du vil til Hønsehals Skov. Der er ca. 500 meter at gå til hver af de to skove fra busstoppestedet.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk