Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Hov Vig

Dyr

Hov Vig ved Nakke-halvøen er et af Sjællands mest unikke fugle- og vildtreservater. Området er fredet og består af sammenhængende vådområder omkranset af enge, rørskov og mindre skovområder.

På Nakke-halvøen er naturen præget af overdrev, enebærhede, enge og en ny løvskov – Nakke Skov.

Tilsammen giver den varierede natur førsteklasses betingelser for et rigt og varieret dyreliv. Alene når det gælder fugle er der registreret 261 arter, og området besøges da også flittigt af fugleentusiaster og fuglefotografer. I modsætning til mange andre fuglereservater kan man komme helt tæt på fuglene i Hov Vig.

Skarvkolonien. Foto: Peter Helles Eriksen

Tæt på fuglelivet

Hovvigvej på den gamle indre dæmning krydser nemlig reservatet, og på den vestre side af vigen sikrer en rødt afmærket vandrerute, at man kan komme tæt på fuglene. Blandt andet på skarvkolonien, der med over 800 reder er en af landets største. I øvrigt er der færdselsforbud i en del af området af hensyn til fuglene.

Der er mange fugle at se på. Både rastende fugle og ynglefugle. Almindelige og sjældne. Der er både knopsvane, sangsvane og pibesvane og forskellige lappedykkere. Masser af grågæs og gråænder samt pibeand, krikand, skeand, spidsand, taffeland, troldand, atlingand og hvinand.

Visse år kan man opleve hvinand i tusindtal. Hvinand er ligesom skeand udpeget som særlig beskyttede i Hov Vig efter EU's Natura-2000 plan, der gælder for hele reservatet. Pibeand, krikand og atlingand er alle på den danske rødliste.

På Hovvigvej kan du bruge fugletårnet til fugleobservationer. Du kan også kigge på fugle fra bådhuset eller slet og ret fra vejen. Fuglene har for længst vænnet sig til mennesker på de afmærkede veje og stier.

Havørnen på besøg

Af rovfugle kan bl.a. nævnes musvåge, rørhøg og blå kærhøg. Indimellem er der fiskeørne i området, og havørnen kommer tit på besøg. Håbet er, at den også vil yngle i Hov Vig.

Rørskoven rummer en stor bestand af bl.a. rørsanger, rørspurv og vandrikse og skægmejse. Men du kan også være heldig at opleve rørdrummen pauke. Det er en dyb tågehornsagtig lyd – lidt som når man blæser i en flaske. Rørdrummen pauker om foråret, når den søger mage og vogter sit territorium. På en stille aften kan lyden høres langt væk.

Læs mere om fugle i artsleksikonet


Planter

Naturområdet ved Hov Vig er både spændende og yderst varieret, hvis du er botanisk interesseret. Med udstrakte vådområder, rørskov, enge, overdrev og enebærhede samt en ny skov er der lagt op til mange oplevelser.

Enebærbusk. Foto: Peter Helles Eriksen

Tagrør til fuglene

Noget af de første, du møder i Hov Vig er rørskoven, der omkranser de store vådområder. Før i tiden var tagrør, der bliver helt op til tre meter høje, en vigtig indtægtskilde for området. Men i dag høster man kun plukvis og for fuglenes skyld. De synes nemlig ikke om, at tagrørene bliver for gamle. Så der skal skæres ned engang imellem, så fuglene får de bedste yngle-betingelser.

Gravhøjens planter

Overdrevet på Nakke-halvøen har sin helt egen flora. Det er hårdføre planter, der ellers har svært ved at klare sig i konkurrencen. Her får de chancen på grund af den magre jord. Det er fx gul evighedsblomst, harekløver, museurt og tjærenellike.

Tjærenellike vokser på gravhøjene fra bronzealderen. Her har jorden aldrig været dyrket og gødet, og derfor fungerer gravhøjene ofte som en regulær genbank med planter, der har overlevet i mange hundrede år.

Skrubtudse. Foto: Frank Joe, Colourbox

Frøerne giver koncert

På en stille aften kan du høre frøerne kvække højlydt. Det er især den grønne frø, der kan komme op i volumen, men der er også både spidssnudet og butsnudet frø i området samt en masse skrubtudser. Og når du går på vejen, kan du holde udkig efter snoge, hugorme og firben. På en forårsdag er det ikke så sjældent, at der ligger et par stykker og soler sig.

Læs mere om frøer i artsleksikonet

Rødben og vibe er vendt tilbage

Går du ad Hovvigvejen til Nakke-halvøen, vil du se mange græssende køer og heste. De græssende kreaturer har resulteret i, at arter som rødben og vibe, der ellers var sjældne i området, nu er kommet tilbage. Her vil du også finde grågæs, der græsser med deres gæslinger, ligesom der er masser af frøer og skrubtudser ved det genskabte vandløb. Og måske står fiskehejren på kanten af vandløbet for at fange en frø.

Både her og i selve reservatet er der masser af sommerfugle og andre insekter. Der er observeret 35 forskellige dagsommerfugle. Blandt de mest almindelige er citronsommerfugl, admiral, nældens takvinge og dagpåfugleøje, men der er også mere sjældne arter som det hvide C, guldhale og iris.

Læs mere om sommerfugle i artsleksikonet

Græssende køer. Foto: Peter Helles Eriksen

Skovens dyr har indtaget den nye skov

Går du videre ind i Nakke Skov, der blev plantet i 1994, efter at staten havde købt markerne, vil du finde en lang række af de dyr, der normalt opholder sig i de danske skove.

Det tog ikke lang tid, før rådyrene indtog skoven, og der er også ræve, harer, fasaner og skovmår. Desuden er der masser af småfugle, fx musvitter, bogfinker og gulspurv, der finder fred i skoven.


Tag ud og høst

Du vil også finde lyng og ene samt slåen, porse, blåklokke, engelskgræs, røllike og timian.

Er du ude efter frugt og bær til at lave din egen æbletærte eller til marmelade og saft, er der også masser at hente i og omkring Hov Vig.

Langs Hovvigvej er der mange æbletræer, og i august kan du begynde at plukke brombær. Du kan også finde slåen til at krydre din snaps eller til saft. Og fra de vilde roser, kan du plukke hyben til marmelade eller til at blande i brødet. I Nakke Skov er der plantet mange moreller, fuglekirsebær og æbletræer. Du er velkommen til at plukke til dit eget forbrug.

Udsigtspunkt fra Mårbjerg. Foto: Peter Helles Eriksen

Ammetræer i bøgeskoven

Nakke Skov er som sagt ny. Den blev plantet i 1994, efter at Naturstyrelsen havde overtaget markarealer på ca. 60 ha. Man kan tydeligt se, at skoven er ung, selv om de første træer allerede er høstet.

Det er mest bøg, eg, ask med spredte grupper af skovfyr og douglasgran. Desuden er der en del rødel. De blev plantet som såkaldte ammetræer for de små bøge- og egeplanter. Bøg bryder sig nemlig ikke om at vokse op på bar mark. Rødellen fjernes i takt med, at bøge- og egeskoven vokser op.

Læs mere om planter i artsleksikonet