Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Husby Klitplantage

Husby Klitplantage. Foto: Lars Gundersen

Geologi

Husby Klitplantage er anlagt på to forskellige jordbundstyper. Mod nord og vest er undergrunden hævet havbund. I stenalderen var havniveauet væsentlig højere end i dag, og niveauet steg fortsat på grund af store smeltende ismasser i Nordamerika. Det førte til, at mange lavtliggende landområder i Danmark blev oversvømmet. Samtidig med oversvømmelserne hævede landet sig dog, da istidens tunge ismasser over Danmark og resten af Norden nu var forsvundet. Da havet trak sig tilbage, efterlod det en sandet jordbund og de karakteristiske flade landområder.

Alt vandet kunne dog ikke komme væk, da sandrevler flere steder gjorde det umuligt. Dermed opstod laguner og søer inde i landet. Nissum og Ringkøbing Fjorde tæt ved Husby Klitplantage er bare to af de synlige resultater.

Den sydøstlige del af plantagen ligger på en udløber af en bakkeø, der er dannet under forrige istid. Bakkeøen er en morænebakke, der rager op over de omkringliggende områder. I tilfældet med Husby Klitplantage er det den lave, flade hævede havbund. Jorden i den hævede bakkeø består af ler, sand, grus og sten, der er transporteret til området af en gletsjer.

I Husby Klitplantage er begge jordbundstyper dækket af flyvesand i varierende tykkelse. På den sydlige del af stranden kan man på nogle tider af året se den underliggende lerede morænejord stikke frem af klitten.

Skarvemose. Foto: Lars Gundersen

Husby Klitplantages historie

Vesterhavet og elementernes rasen har altid været en del af dagligdagen for bønderne og fiskerne langs den jyske vestkyst. For fiskerne kunne det være svært at komme til havs og hale fangsten hjem, når Vesterhavet viste sig fra sin værste side. For bønderne var den omfattende sandflugt det største problem.

De vestjyske klitlandskaber er opstået som kombinationen af menneskets udpining af landbrugsarealer og havets og vindens påvirkning. Havet aflejrer sand på stranden, som vinden fører ind over land, hvor det bliver opfanget af diverse forhindringer, og herved opstår klitterne. Nogle af forhindringerne var bøndernes marker – der i mange tilfælde lå flere kilometer inde i landet. Her lagde sandet sig hen over afgrøderne, og i mange tilfælde ødelagde det høsten.

 Danmarks ledelse var opmærksom på problemet, og allerede i 1539 forbød Kong Christian d. 3. ved lov at ødelægge klitvegetation. Lige lidt hjalp det, og i midten af 1850’erne begyndte sandet langsomt at nærme sig Husby Kirke.

Det fik fire lokale bønder til at gå til København, hvor de fik foretræde for Kong Frederik d. 7.. De forklarede problemet, og kongen lyttede.

Da bønderne vendte hjem til Husby, blev der indkaldt til gudstjeneste, hvor præsten læste brevet fra kongen op. Kongen havde besluttet at sende en skovfoged til Husby, og alle husbyboerne skulle hjælpe ham.

I marts 1858 kørte skovfoged J.A.J. Drewsen i hestevogn fra Tikøb i Nordsjælland til Husby. Med sig havde Drewsen planterne og frøene, der lagde grunden til Husby Klitplantage. Drewsen blev dermed den første klitplantør i Husby Klitplantage. Og helt som lovet fik Drewsen hjælp fra ung som gammel i Husby.

 Drewsen eksperimenterede med forskellige former for beplantning. Han endte med primært at bruge bjergfyr (Pinus mugo), der viste sig at trives i det barske miljø med kraftig blæst og salt fra havet, men flere steder røg også et agern i jorden.

 Planteåret 1858 må have været godt, for da Kong Frederik d. 7. i 1861 besøgte Husby Klitplantage i forbindelse med et besøg på herregården Nr. Vosborg, var kongen mere end tilfreds med klitplantagen.

Succesen med den første beplantning gjorde, at Drewsen og hans efterfølgere kunne introducere flere træsorter og plantearter til Husby Klitplantage. Derfor fremstår plantagen i dag som en varieret skov, hvor besøgende får et godt indtryk af, hvad vindpåvirkning betyder for træernes vækst. Lige fra de lave bjergfyr-krat længst mod vest til høje ædelgraner og løvskov mod øst.