Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Jels Skovene

Dyr

Fugle

Ved Jels Søerne kan man blandt andet opleve toppet lappedykker, blishøns og gråænder. I vinterhalvåret ses store mængder af trækfugle, blandt andet troldænder, pibeænder og krikænder. Med mellemrum kan man se fiskeørne eller den smukke isfugl ved søerne.

Desuden yngler bjergvipstjerten ved nordenden af Midtsø. Fiskeørnen ses jævnligt, især i maj og august. I vinterhalvåret er der masser af andefugle på søerne, blandt andet troldand, pibeand og krikand.

I skovene findes blandt andet spætmejse, dompap, skovpiber, gransanger, misteldrossel, ravn og grønspætte. Desuden er rovfugle- og uglebestanden ganske pæn med arter som musvåge, spurvehøg, duehøg, natugle og skovhornugle.


Planter

Planter i søerne

Rørsumpen er flere steder veludviklet og rummer arter som tagrør, bredbladet og smalbladet dunhammer, sø-kogleaks, høj sødgræs og dynd-padderok. I partier med ellesump findes planter som almindelig mjødurt, almindelig fredløs og guldnælde.

Undervandsvegetationen mangler helt i Oversø, især som følge af den veludviklede, skyggende flydebladsvegetation bestående af hvid og gul åkande, hvis blade dækker det meste af søens vandflade om sommeren. Af undervandsvegetation i Midtsø og Nedersø kan nævnes kredsbladet vandranunkel, flere arter af vandaks og for Nedersøs vedkommende også kransnålalger og aks-tusindblad.

Planteplanktonet i alle tre søer er karakteristisk for næringsrige søer. Kiselalger er dominerende en stor del af året, men i Midtsø og Nedersø forekommer der i sommerperioden tillige opblomstring af blågrønalger.

Dyr i søerne

Søerne har et meget rigt fiskeliv med gedder i metermål (der er fanget gedder på op til 15 kg) og aborrer i pæne størrelser. Fiskebestanden domineres dog af skaller og brasen, men der er også mulighed for at få sandart, ål, bækørred og karpe på krogen. 

En stor bestand af vandremuslinger er årsag til, at vandet i Jels Søerne er så klart. Vandremuslingen, der er beslægtet med blåmuslingen, stammer fra Sortehavet og blev fundet i københavnske søer i 1843. Siden har den spredt sig til en række sjællandske søer og altså til Jels Søerne, hvor den blev fundet omkring 1950.

Vandremuslingen skaffer sig føden ved at filtrere søvandet gennem gællerne, hvorved småpartikler, inklusiv alger, bliver siet fra. Laboratorieforsøg har vist, at den nuværende bestand af vandremuslinger i Jels Nedersø kan filtrere hele søens vandmængde cirka én gang i døgnet. Nogle steder er bestanden på op til 4.600 muslinger pr. m².


Vegetation i skovene

I Jels Skovene er der meget blandet skovvækst og meget blandet jordbund. De forskellige skovområder er derfor også ret forskellige. Hvor der i Klaskeroj Skov er mange områder med fugtig jordbund, er Barsbøl Skov mere tør og mere kuperet.

Barsbøl Eng vest for Oversø har en meget rig flora med blandt andet eng-rørhvene, almindelig mjødurt, eng-viol, gul iris og eng-forglemmigej.

Langs Nedersøs østside står et smalt træbælte med 200-årige ege, mens der omkring Midtsø er en 200 år gammel naturskov af bøg. Ellers er der mange steder helt unge træer. Under stormen i 1999 væltede cirka 40-50 % af skovens træer. I Jels Nederskov er der et område, som ligger urørt efter stormen. Her er der lavet en trampesti ind igennem det, der ligger væltet fra 1999. I området er der blandt andet også masser af fyrresvampe at se på de væltede løvtræer.