Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Jels Skovene

Geologi:

Mod slutningen af sidste istid, for cirka 12.000 år siden, stoppede isen sin fremrykning mod vest. Den var da nået frem til Jels-området. Her udmundede en lille tunnel i isen, hvorfra smeltevandet strømmede vestpå, væk fra isskjoldet. Det ses i dag i landskabet med det kuperede terræn mod øst og et fladere landskab mod vest.

Selve tunneldalen markeres af Jels Søerne, som fylder de dybeste dele af den. Dalen er cirka 5 km lang, omkring 0,5 km bred og skåret cirka 25 meter ned i landskabet. Jordbunden i søernes omgivelser er sandet og leret. Især ved Midtsø og Nedersø præges landskabet af markante skrænter.

De tre søer, Oversø, Midtsø og Nedersø, er vidt forskellige med hensyn til størrelse, dybde og form. Oversø er på kun 9 ha, fladvandet med dybder på under 2 meter og omgivet af landbrugsarealer. Midtsø på 25 ha har en middeldybde på 4,1 meter og en maksimal dybde på 7 meter. Søen ligger fuldstændig omkranset af skovene Klaskeroj Skov, Jels Nederskov og Barsbøl Skov. Nedersø på 54 ha er omgivet af landbrugsarealer, men på sydsiden er der et smalt bælte med træbevoksninger og i syd grænser byen Jels op til søen. Nedersø er den dybeste af de tre søer med en maksimal dybde på 11,2 meter og en middeldybde på 5,7 meter.

Jels Skovenes oldtid:

Man kender til, at jægere fra tiden efter sidste istid har opholdt sig ved Jels. I 1981-84 blev der udgravet to bopladser fra den senpalæolitiske rensdyrjægerkultur Hamburg-kulturen (cirka 13000-12000 f.Kr.) ved Jels Søerne. Der blev fundet i alt knap 1000 redskaber, alle af flint, blandt andet pilespidser, skrabere, stikler og zinken (krumborlignende redskaber).

Ved Jels Oversø er der fundet rester efter en boplads fra Yngre Hamburgkultur (ca. 11.500 - 10.000 år f. Kr.). De var tundrajægere i modsætning til skovjægere, der først kom til, da landet blev varmere. 

Jels Skovenes historie:

Jels Skovene er rester af den engang mægtige Farris Skov, som helt op til 1700-tallet strakte sig tværs over Jylland fra Lillebælt i øst til Ribe i vest.

Barsbøl Skov hørte tidligere sammen med gården Store Barsbøl, der var den første af 36 sønderjyske domænegårde under det tyske herredømme mellem 1864 og 1920 . Den prøjsiske stat købte området i 1896, og gjorde gården til en af de største domænegårde i området. Efter genforeningen i 1920 overtog den danske stat skoven.

Klaskeroj Skov er ligeledes statsejet. Det mærkelige navn sigter til den meget fugtige og klæbrige jordbund. 

I 1960 blev Jels Søerne og Jels Skovene fredet. I fredningskendelsen stod der blandt andet, at ”almenheden skal have fri adgang til færdsel i og ophold langs søens bredder…og eventuelle krydsende hegn skal forsynes med faste over- og gennemgange. Fri adgang skal der ligeledes være til skov og krat.”.

I dag er Jels Søerne og Jels Skovene et meget aktivt område med både vikingespil, voldstedet og de mange muligheder for at dyrke sport og bade.

Jels Skovene blev ramt hårdt af stormen 1999, og der er plantet en del nye træer siden 2005.

Jels Voldsteds historie

Ved vestbredden af Jels Midtsø ligger et gammelt voldsted. Der findes kun ret sparsomme historiske beretninger om stedet, men man regner med, at her har ligget en vikingeborg af en vis størrelse. Hærvejen har haft et spor lige ved sydenden af Nedersø, så borgen har haft en strategisk god beliggenhed - herfra kunne man kontrollere færdslen på ruten gennem Farris Skov. Jarlsæ, som voldstedet tidligere blev kaldt, er omtalt første gang i år 1231. Jarlsæ blev antagelig ødelagt ved en brand i 1400-tallet. Tidligere fandtes både over- og underjordiske ruiner af et bygningsværk. Læssevis af munkesten siges at være brugt til at opføre omegnens gårde og huse.

Voldstedet har måske været en slags toldsted, hvilket antyder, at området har været et vigtigt knudepunkt langs en af de nord-sydgående veje gennem skoven.

Jels Voldsted består af en 160 x 100 meter stor borgbanke, der er omgivet af en næsten 200 meter lang, halvcirkelformet voldgrav. Søen afgrænser borgbanken mod øst. Et større antal pæle, der står samlet i kanten af søen og endnu kan ses ved lavvande, har været tolket som resterne af et forsvarsanlæg på søsiden. Dette er dog usikkert. Nogle mener, at voldstedet stammer helt fra vikingetiden, men udgravninger har kun afsløret genstande fra 1300-tallet.

I 1919 blev Jels Voldsted overtaget af „Interessentselskabet Jels Voldsted“, som i 1920 opførte de nuværende bygninger. De er dog senere blevet bygget om. Jels Voldsted var i en årrække efter 1920 og igen efter 1945 ramme om store folkelige møder. Skov- og Naturstyrelsen overtog voldstedet i 1990. I dag står Troldkærskoleb for driften (se mere under Seværdigheder). 

Om navnet

Navnet Jels nævnes 1231 som Jarlsæ, af jarl og gammeldansk ('sø'), det vil sige 'jarlens sø', der er det oprindelige navn på en af Jels Søerne.